Nu styrter kinesisk rumstation ned: Her er, hvad du bør vide
Kinesisk rumstation styrter ned mellem 30. marts og 2. april, spår ESA. Danmark bliver ikke ramt, slår ESA fast.
Kina rumstation styrte ned tiangong-1

Kina mistede kontrollen over deres rumstation Tiangong-1 tilbage i 2016. Nu styrter den ned. (Foto: CMSE)

Den kinesiske rumstation Tiangong-1 styrter snart ned på Jorden.

Hvis du frygter at få den i hovedet, er nysgerrig på, hvornår den rammer eller bare undrer dig over, hvorfor den overhovedet falder ned, har vi her samlet fem af de væsentligste spørgsmål og svar.

Tiangong-1

Rumstationen Tiangong-1 blev sendt op i 2011.

Siden er den blevet brugt til både bemandede og ubemandede missioner.

Kinas første kvindelige astronaut besøgte blandt andet stationen i 2012.

Tiangong-1 skulle oprindeligt pensioneres i 2013. Det var meningen, at den skulle forblive i kredsløb, så Kina kunne indhente data om dens tilstand inden en kontrolleret nedstyrtning.

Efter længere tids spekulationer udsendte Kina i marts 2016 meddelelsen om, at de havde mistet kontrollen over rumstationen.

Hvornår styrter den ned?

I januar skrev vi, at rumstationen ville nå ind i Jordens atmosfære mellem 17. marts og 21. april.

Men nu er den europæiske rumfartsorganisation (ESA) kommet tættere på en præcis dato.

Deres vurdering lyder, at rumstationen styrter ned mellem 30. marts og 2. april.

Forudsigelsen bliver mere præcis som tiden går, og rumstationens status opdateres hver 1-2 dage.

Hvor styrter den ned?

Hvor Tiangong-1 styrter ned, er mere usikkert. Men ifølge ESA vil den ikke ramme Danmark. Den vil i stedet styrte ned et sted mellem 42,8 breddegrader nord og 42,8 breddegrader syd. Det vil sige et sted mellem Sydeuropa og til og med Australien. 

»Det er sværere at sige, hvor den vil lande, fordi det stadig er usikkert, præcist hvornår det vil ske,« siger Kristian Pedersen, der er direktør for DTU Space.

»Det tager kun halvanden time for rumstationen at nå rundt om Jorden, og derfor vil den nå mange gange rundt på de få dage. Men vi kan sige, at den i hvert fald ikke styrter ned i Danmark.«

Rumstationens bane om Jorden kommer ikke forbi Danmark, viser ESA's målinger. (Grafik: ESA.)

LÆS OGSÅ:  Rummet trænger til en skraldemand

Hvorfor styrter den ned?

Alle fartøjer i kredsløb om Jorden mister fart, medmindre de befinder sig mindst 1.000 kilometer over overfladen.

Der, hvor rumstationerne befinder sig, typisk 300-500 kilometer oppe, er de imidlertid nødt til at bruge brændstof med jævne mellemrum for at holde farten, fordi Jordens atmosfære giver modstand.

»Den Internationale Rumstation befinder sig for eksempel i 400 kilometers højde, og den får jævnligt et spark opad. Den har også en meget stor overflade, så den møder meget modstand.

Ifølge ESA holdt Tiangong dog op med at fungere i marts 2016, og det kinesiske kontrolteam kan ikke længere beordre affyring af rumstationens motorer. Af samme grund vil nedstyrtningen altså også ske ukontrolleret.

»Normalt vil man forsøge at kontrollere nedstyrtningen. Det gør man ved at sørge for, at der er noget brændstof tilbage, så man kan ramme det mest ufarlige nedstyrtningssted,« siger Kristian Pedersen.

LÆS OGSÅ: Nyt kort viser, hvor lynet oftest slår ned

Hvad er risikoen for at blive ramt?

Størstedelen af Tiangong-1 vil formentlig brænde op i atmosfæren på vej ned, men der kan ifølge astrofysikeren Jonathan McDowell  stadig være vragstykker på op til 100 kilo, der rammer Jordens overflade, og Kristian Pedersen giver ham ret.

»Der kan snildt være så store stykker. Vi kan jo ikke give nogen garanti, men det skulle være utroligt uheldigt, hvis nogen bliver ramt,« siger han.

LÆS OGSÅ: Kan man standse en asteroide med kurs mod Jorden?

Størstedelen af det område, rumstationen kan ramme, er dækket af hav. Derudover kan vi også berolige med, at der endnu ikke er registreret et eneste uheld, hvor mennesker er blevet dræbt af satellitter, rumfartøjer eller andet rumskrot.

Ifølge ESA er risikoen for at få et stykke kinesisk rumstation i hovedet da også »10 millioner gange mindre end den årlige risiko for at blive ramt af et lyn.«

Hvor meget andet rumskrot kan vi få i hovedet?

Ifølge Kristian Pedersen er der en hel del døde satellitter i kredsløb om Jorden, men han er ikke så nervøs for, at de skulle være farlige for os nede på overfladen.

»Der er over 100.000 dele deroppe, som er større end nogle få centimeter. Men de er ikke farlige for os hernede på Jorden, de er bare irriterende for satellitterne, som kredser deroppe.«

LÆS OGSÅ: Hvorfor henter vi ikke rumskrot ned?

Nyere rumstationer og satellitter er da også oftest lavet med henblik på, at de skal kunne styres ned igen uden problemer.

Rumskrottet bliver tæt fulgt af blandt andre ESA, og de er også i stand til at styre deres egne fartøjer, såsom ISS, udenom.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.