Rummet trænger til en skraldemand
Der er fyldt med skrot i rummet. NASA har nu kortlagt 19.000 stykker rumskrot, som kan være til fare for rumskibe og satellitter.

De fleste stykker rumskrot er i kredsløb tæt på Jorden, hvor en lang række satellitter og den internationale rumstation ISS også befinder sig. (Illustrationer: NASA/Orbital Debris Program Office)

De fleste stykker rumskrot er i kredsløb tæt på Jorden, hvor en lang række satellitter og den internationale rumstation ISS også befinder sig. (Illustrationer: NASA/Orbital Debris Program Office)

Rumskrot er en fællesbetegnelse for genstande, der engang er sendt ud i rummet, men som ikke længere har nogen funktion. Det kan være udbrændte rakettrin eller rester efter sammenstød mellem satellitter. Den 11. februar i år stødte en amerikansk satellit til telefoni for eksempel sammen med en russisk satellit, og resultater var hundredvis af genstande, der nu er til fare for andre satellitter.

´

Den amerikanske rumorganisation NASA forsøger at holde øje med de største stykker rumskrot, der måler mindst 10 centimeter. Dem er der cirka 19.000 af. Og nu har NASA frigivet illustrationer, der viser omfanget af problemet.

Hver prik på tegningen herover repræsenterer en genstand, der måler mindst 10 centimeter. Meget af skrottet befinder sig i den geostationære bane, der tydeligt kan ses som en ring rundt om Jorden.

Rumskrot er en fællesbetegnelse for genstande, der engang er sendt ud i rummet, men som ikke længere har nogen funktion. Det kan være udbrændte rakettrin eller rester efter sammenstød mellem satellitter. Den 11. februar i år stødte en amerikansk satellit til telefoni for eksempel sammen med en russisk satellit, og resultater var hundredvis af genstande, der nu er til fare for andre satellitter.

´

Den amerikanske rumorganisation NASA forsøger at holde øje med de største stykker rumskrot, der måler mindst 10 centimeter. Dem er der cirka 19.000 af. Og nu har NASA frigivet illustrationer, der viser omfanget af problemet.

Hver prik på tegningen herover repræsenterer en genstand, der måler mindst 10 centimeter. Meget af skrottet befinder sig i den geostationære bane, der tydeligt kan ses som en ring rundt om Jorden.

I denne bane med en radius på cirka 42.000 kilometer er en satellit altid over det samme sted på Jorden, og derfor er der særlig mange vejrsatellitter og kommunikationssatellitter her.

Tættere på Jorden er der endnu flere satellitter, og rumstationen ISS befinder sig også i en bane få hundrede kilometer over Jordens overflade. Både rumstationen og mange af satellitterne er bygget til at kunne modstå mindre sammenstød, men der er grænser for, hvad de kan klare.

Heldigvis er der god plads i rummet, så kollisoner sker faktisk ikke så ofte, som man kunne frygte.
Rumfartsorganisationerne bliver også hele tiden bedre til at følge rumskrottet og forudsige potentielle sammenstød, og med jævne mellemrum bliver satellitter eller rumstationen ISS flyttet for at undgå kollisioner med rumskrot.

I denne bane med en radius på cirka 42.000 kilometer er en satellit altid over det samme sted på Jorden, og derfor er der særlig mange vejrsatellitter og kommunikationssatellitter her.

Tættere på Jorden er der endnu flere satellitter, og rumstationen ISS befinder sig også i en bane få hundrede kilometer over Jordens overflade. Både rumstationen og mange af satellitterne er bygget til at kunne modstå mindre sammenstød, men der er grænser for, hvad de kan klare.

Heldigvis er der god plads i rummet, så kollisoner sker faktisk ikke så ofte, som man kunne frygte.

Rumfartsorganisationerne bliver også hele tiden bedre til at følge rumskrottet og forudsige potentielle sammenstød, og med jævne mellemrum bliver satellitter eller rumstationen ISS flyttet for at undgå kollisioner med rumskrot.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk