Rumskrot er en fællesbetegnelse for genstande, der engang er sendt ud i rummet, men som ikke længere har nogen funktion. Det kan være udbrændte rakettrin eller rester efter sammenstød mellem satellitter. Den 11. februar i år stødte en amerikansk satellit til telefoni for eksempel sammen med en russisk satellit, og resultater var hundredvis af genstande, der nu er til fare for andre satellitter.

´

Den amerikanske rumorganisation NASA forsøger at holde øje med de største stykker rumskrot, der måler mindst 10 centimeter. Dem er der cirka 19.000 af. Og nu har NASA frigivet illustrationer, der viser omfanget af problemet.

Hver prik på tegningen herover repræsenterer en genstand, der måler mindst 10 centimeter. Meget af skrottet befinder sig i den geostationære bane, der tydeligt kan ses som en ring rundt om Jorden.

I denne bane med en radius på cirka 42.000 kilometer er en satellit altid over det samme sted på Jorden, og derfor er der særlig mange vejrsatellitter og kommunikationssatellitter her.

Tættere på Jorden er der endnu flere satellitter, og rumstationen ISS befinder sig også i en bane få hundrede kilometer over Jordens overflade. Både rumstationen og mange af satellitterne er bygget til at kunne modstå mindre sammenstød, men der er grænser for, hvad de kan klare.

Heldigvis er der god plads i rummet, så kollisoner sker faktisk ikke så ofte, som man kunne frygte.
Rumfartsorganisationerne bliver også hele tiden bedre til at følge rumskrottet og forudsige potentielle sammenstød, og med jævne mellemrum bliver satellitter eller rumstationen ISS flyttet for at undgå kollisioner med rumskrot.