»Fantastisk«: Ny video viser hæsblæsende marslanding
For første gang nogensinde er en landing på Mars blevet filmet.

Her er den historiske video af marslandingen 18. februar. I denne artikel på Videnskab.dk forklares det, præcis hvad der sker på videoen, mens Perseverance flyver ned gennem Mars' atmosfære og lander. (Video: NASA/JPL-Caltech)

Her er den historiske video af marslandingen 18. februar. I denne artikel på Videnskab.dk forklares det, præcis hvad der sker på videoen, mens Perseverance flyver ned gennem Mars' atmosfære og lander. (Video: NASA/JPL-Caltech)

En ny video, som netop er blevet frigivet af den amerikanske rumfartsorganisation NASA, viser for første gang nogensinde levende billeder af, hvordan det ser ud, når man lander på Mars.

»Det er en kæmpe oplevelse at se. Hidtil har vi kun haft videoer, hvor NASA har simuleret, hvordan landinger på Mars ser ud. Nu kan vi se det for første gang, og det er fantastisk,« siger marsforsker Morten Bo Madsen, som er lektor ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

Han er en del af Mars 2020-missionen, som lykkedes med at lande køretøjet Perseverance på Mars 18. februar 2021.

Perseverance landede som planlagt i Jezero-krateret på Mars, men det kunne være gået helt galt, for køretøjet dumpede ned midt i en tåge af »død«, lød det efterfølgende på et pressemøde – læs mere her.

Heldig landing

Den nye video blev optaget af fem kameraer, som fra forskellige vinkler filmede marskøretøjets vilde nedstigning til sin nye hjemplanet.

Kameraerne er i HD-kvalitet (high definition), og de begynder deres optagelser i videoen 11 kilometer over Mars. Herefter følger de Perseverances rejse med faldskærm, raketmotorer og til sidst hængende i lange kabler over marsoverfladen.

»Nu har vi endelig en udsigt fra forreste række til det, vi kalder ’de syv minutters rædsel’, mens vi lander på Mars,« udtaler Michael Watkins, direktør for NASA’s Jet Propulsion Laboratory i Californien, USA, i en pressemeddelelse fra NASA.

»Det er absolut imponerende; fra den eksplosive åbning af faldskærmen til landingsraketternes udstødning, der sender støv og snavs rundt ved landingen,« tilføjer han.

Fra faldskærm til kabler

Videoen begynder omkring 230 sekunder efter, at rumfartøjet er fløjet ned i Mars’ atmosfære med en hastighed på 20.100 kilometer i timen. I begyndelsen er videoen helt sort, fordi kameraerne fortsat er tildækkede.

Kort efter udløses den 21,5 meter brede faldskærm, som er den hidtil største, der er sendt til Mars. Snart efter kan man også se, at fartøjet smider sit varmeskjold, som ellers har beskyttet fartøjet mod den voldsomme varme, som genereres, når man suser ned gennem Mars’ atmosfære.

Undervejs i videoen får man lov at se Perseverances udsigt over marslandskabet med et kamera, som filmer ned mod overfladen.

Til sidst begynder landingsfartøjet (descent stage) at bremse farten med sine raketmotorer, og man kan tydeligt se, at støv fra marsoverfladen bliver hvirvlet op. Og så hænger Perseverance i kablerne, som sænker køretøjet ned på overfladen – den såkaldte sky crane-manøvre.

sky crane perseverance mars

Dette er det første billede af den afsluttende sky crane-manøvre set oppefra. Manøvren begyndte i omkring 20 meters højde, hvorfra Perseverance blev sænket ned med kabler. (Foto: NASA/JPL-Caltech)

Herefter bliver kablerne klippet over, og Perseverance er efterladt alene på Mars, mens landingsfartøjet flyver væk og laver en ukontrolleret landing – altså en nedstyrtning – på overfladen af Mars.

De fem kameraer, som har fanget landingen, er standardkameraer, som modsat det meste andet udstyr på fartøjet ikke er specialbygget til missionen. De er placeret på i alt tre forskellige fartøjer, som alle var en del af Perseverance’s nedstigning.

To af kameraerne sidder på rygskjoldet og fanger Perseverance-køretøjet og faldskærmen. Et andet kamera, som sidder på landingsfartøjet (descent stage), peger nedad og filmer udsigten over marsoverfladen.  Endelig sidder to kameraer på selve Perseverance og kigger både nedad og opad.

Billederne vælter ind

Du kan læse mere detaljeret om, hvordan Marslandingen foregik i denne artikel. Du kan også se vores livedækning af den spændende landing, hvor læserne chattede med astronaut Andreas Mogensen og Marsforsker Kjartan Kinch.

I øjeblikket står Perseverance fortsat på sit landingssted i Jezero-krateret, hvor alle instrumenter og systemer er ved at blive tjekket og gennemgået.

I dag og de kommende dage bringer vi endnu mere nyt fra missionen, der har som sit primære formål at undersøge, hvorvidt der tidligere har været liv på Mars eller ej.

Herunder kan du se et udvalg af de første fotos, Perseverance har sendt hjem. Nye billeder bliver løbende samlet i en database på NASA's hjemmeside, der i skrivende stund rummer mere end 4.000 rå billeder fra Perseverance.

Perseverance udsigt

Her er et af de første farvefotos, NASA fik sendt fra Perseverance. Det er taget med et kamera, der hjælper Perseverance med at undgå at køre galt. (Foto: NASA/JPL-Caltech)

perseverance panorama billede mars

Første panorama-foto fra Perseverance viser den udsigt, marsbilen har de første døgn, mens den holder og gennemgår tjek af udstyret ombord. Klik på billedet for at zoome ind. (Foto: NASA/JPL-Caltech)

Mars sten

Tæt på Perseverances ene hjul ligger sten, som NASA's forskere ikke kan vente med, at Perseverance får set nærmere på. Er fordybningerne i dem skabt af aflejringer eller af vulkansk aktivitet, spørger de nu sig selv. (NASA / JPL-Caltech)

Perseverance set fra sonde

Rundt om Mars flyver en række sonder i kredsløb. En af dem, Mars Reconnaissance Orbiter, fangede et billede af Perseverance på vej ned gennem atmosfæren med faldskærmen hængende over sig. (Foto: NASA/JPL-Caltech/University of Arizona)

Mars landing perseverance faldskærm dele

Perseverance er helt som planlagt landet i den vestlige del af det 45 kilometer brede Jezero-krater. Her kan man se, hvor de andre dele af landingsfartøjet - 'decent stage', faldskærmen, rygskjoldet og varmeskjoldet - dumpede ned. Fotoet er taget af sonden Mars Reconnaissance Orbiter. (NASA/JPL-Caltech/University of Arizona)

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk