EU’s GMO-lovgivning: En vigtig beskyttelse af forbrugerne eller unødvendigt hysteri?
De mest brugte argumenter mod GMO holder ikke, konkluderer nyt studie. EU-forsker er uenig.
GMO politik EU lovgivning

Den tvungne mærkning af varer og afgrøder med GMO, som EU pålægger producenter, giver ingen mening, vurderer forskerne i nyt studie. (Foto: Shutterstock)

I et nyt studie har danske forskere analyseret de mest brugte argumenter for EU’s restriktive GMO-lovgivning.

Hverken frygten for risici, bekymringen over, at gigantiske firmaer pludselig er herre over verdens såsæd, ønsket om naturlighed eller forbrugernes ret til at vælge til og fra kan retfærdiggøre EU’s restriktive GMO-lovgivning, lyder konklusionen.

En EU-forsker hilser debatten velkommen, men efter hans mening er deres konklusioner alt for bombastiske på et for tyndt grundlag:

»En del af det virker nærmest som et partsindlæg,« siger Jens Ladefoged Mortensen, lektor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Nu tager vi argumenterne et for et, og så kan du selv vurdere, hvad du synes:

Red Verden


I en serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft over GMO og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at se på sig selv og gøre en forskel derfra. Hvad siger videnskaben?

Du er altid velkommen til at kommentere under de enkelte artikler. Du kan også følge med på Facebook i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

1. GMO er unaturligt

Et af de mest brugte argumenter i den offentlige debat mod GMO er, at naturen og naturlighed har en værdi i sig selv, og det skal mennesket ikke manipulere med.

Forskere indenfor etik og filosofi har afdækket mange forskellige betydninger af ’naturlig’, og foreslået forskellige grunde til, at det naturlige har værdi.

Én indflydelsesrig idé er, at det naturlige er dyr, planter og økosystemer, der er uden for menneskets indflydelse, og at naturlige ting i denne forstand har en særlig værdi og derfor bør bevares.

»Det kan man jo være enig eller uenig i, men hvis det skal bruges som et argument for at have skrappere restriktioner overfor GMO-afgrøder end overfor andre afgrøder, så forudsætter det, at ikke-GMO-afgrøder faktisk var naturlige. Og det er jo ikke tilfældet,« siger postdoc på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Andreas Christiansen til Videnskab.dk.

Har er førsteforfatter på det nye studie, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Trangenic Research, hvor de mest brugte argumenter mod GMO analyseres, vurderes og afvises.

LÆS OGSÅ: Uenige forskere: Kan GMO-planter udkonkurrere naturlige planter?

Mennesket har forædlet planter i århundreder

De afgrøder, som dyrkes i dag, er resultatet af, at mennesket gennem århundreder har forædlet planter til at give markant mere afkast i form af for eksempel større frugter og flere korn per strå.

Forædlingen sker gennem mutationer i planternes gener, som også forekommer naturligt.

Traditionelt har mennesker blot udvalgt de bedste eksemplarer til videre avl. Senere er man begyndt at krydse beslægtede arter, og endnu senere at fremkalde mutationer ved at udsætte plantefrø for kemikalier eller radioaktiv stråling.

Ved GMO kan man derimod klippe gener ind fra andre arter for eksempel bakterier og på den måde give planten en egenskab, som bakterien havde.

Hvad er GMO?

GMO står for Genetically Modified Organism.

Når en afgrøde betegnes som GMO, er det underforstået, at den er genetisk modificeret af mennesker.

Man har været inde i selve arvemassen og klippe i generne.

Læs mere i boksen under artiklen.

Man kan også bruge de nyeste genredigeringsteknikker som CRISPR/Cas-9, hvor man ved hjælp af et enzym klipper bestemte gener ud af en plante og dermed målrettet giver den en ny egenskab.

LÆS OGSÅ: Professor: Absurd dom sætter CRISPR i bås med GMO

Den mest kendte GMO er nok majsplanten, som har fået klippet et bakterie-gen ind, der gør planten modstandsdygtig over for sprøjtegiften glyfosat, bedst kendt under varemærkenavnet Roundup.

GMO’en er lavet af den mulitinationale virksomhed Monsanto, som både laver landbrugsafgrøder og sprøjtegift, og som i 2018 blev opkøbt af Bayer.

Alt det kan du læse meget mere om i denne artikel: Kan GMO redde verden?

»Hverken GMO eller traditionel forædling er naturligt, i den forstand at det er opstået uden menneskets indblanding. Der er langt mindre forskel mellem en GMO og en forædlet plante, end mellem en forædlet plante og en vild plante, hvis man ser på naturlighed. Fordi GMO erstatter traditionelt forædlede planter, så er det altså ikke en trussel mod værdifuld vild natur,« siger Andreas Christiansen.

Derfor konkluderer han og hans kolleger, at særlig regulering af GMO ikke kan begrundes i målet om at bevare særligt værdfulde naturlige planter eller økosystemer.

LÆS OGSÅ: Lynguide: Bliv ekspert på GMO-diskussionen

GMO politik EU lovgivning

Idéen om, at når noget er GMO-frit, er det også naturligt, er forkert. Ingen af de afgrøder, vi spiser i dag, er fremkommet naturligt. (Foto: Shutterstock)

2. GMO er risikabelt

En stor del af EU’s regulering bygger på forsigtighedsprincippet.

Forsigtighedsprincippet siger, at hvis vi har tilstrækkelig stærke grunde til at tro, at noget vil have tilstrækkelig dårlige konsekvenser, så skal vi tage forholdsregler - også selvom vi ikke er fuldstændigt sikre på, at det er farligt.

Hvis der for eksempel er god grund til at tro, at en GMO vil medføre alvorlig skade på mennesker eller miljøet, bør vi ikke godkende den.

Og hvis der er grund til at tro, at det at bruge GMO generelt vil have negative konsekvenser, så giver det mening at kræve strenge sikkerhedstests.

»Der findes rigtig meget forskning indenfor GMO, og i forskningen er der enighed om, at selve brugen af GMO ikke er forbundet med risici. Man skal se på den afgrøde, der kommer ud af genmodificeringen og de nye egenskaber, den har. Men hvorfor skal man så kun gøre det med GMO? Hvis man vil bruge forsigtighedsprincippet som argument for reguleringen, bør det samme sæt regler gælde for alle afgrøder med nye eller ukendte egenskaber,« siger Andreas Christiansen.

Han og forskerne fremhæver desuden, at selvom USA’s regulering af GMO er langt mindre striks end EU’s, er der aldrig nogen forbrugere, der er blevet skadet af GMO.

På den baggrund konkluderer forskerne, at de meget strikse krav om testning af GMO-afgrøder i EU er unødvendig.

LÆS OGSÅ: Er GMO-afgrøder misbrug af naturen?

3. Forbrugerne har ret til at vælge GMO fra

Hvis en afgrøde, som er fremavlet ved brug af genmodificering, klarer de forskellige test og lykkes med at blive godkendt af både EU’s fødevaresikkerheds-agentur og EU’s medlemsstater, er producenten forpligtet til at angive på fremtidige varer, at her er brugt GMO.

Det gør det muligt for forbrugerne at fravælge varer med GMO.

Men ifølge forskerne bag den nye analyse, kan vi ikke kræve mærkning, med mindre der er gode grunde til at beskytte forbrugernes mulighed for at vælge GMO fra.

Og her er det ikke nok grund, at forbrugerne simpelthen ønsker at kunne fravælge GMO.

»Forestil dig, at en stor gruppe forbrugere og forbrugerorganisationer besluttede, at de ikke ville spise afgrøder, som var høstet på en tirsdag. Så står det jo producenter frit for at opmærke, at deres tomater og gulerødder ikke er høstet om tirsdagen. Men det gør det ikke rimeligt at tvinge producenter til at sætte mærkning på afgrøder, som er høstet om tirsdagen,« siger professor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Klemens Kappel, som er medforfatter på den nye artikel.

LÆS OGSÅ: Dansk forsker: Økologer burde elske ny GMO-teknik

EU-forsker: Hård konklusion på tyndt grundlag

Her hiver vi EU-forskeren ind. Jens Ladefoged Mortensen, lektor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, har læst artiklen for Videnskab.dk. Og det er her, kæden hopper af for ham.

»Argumenterne i forhold til naturlighed og risici synes jeg egentlig, der er meget godt hold i,« siger han og understreger, at han som statskundskaber selvfølgelig ikke er ekspert i plantevidenskab.

Men:

»I forhold til det her med folks ret til at vælge fra, der synes jeg, de konkluderer meget hårdt. Eksemplet med afgrøder, som er høstet på en tirsdag - det er jo et absurd eksempel. Der er meget stor bekymring og usikkerhed i befolkningen omkring GMO. Det vil være et kæmpe demokratisk problem, hvis man blot besluttede, at, fordi vi som forskere ikke er bekymrede, så skal det ikke mærkes,« siger han.

Det er Andreas Christiansen og Klemens Kappel ikke overraskende uenige i. De understreger, at eksemplet skal være lidt absurd. Det er designet til at få læseren til at overveje, om hun selv faktisk kan acceptere tvungen mærkning på baggrund af forbrugernes ønsker alene.

»Er det virkelig sådan, at vi mener, at den førte politik bør afspejle befolkningens holdninger, selv hvis de er baseret på fejlagtige opfattelser?« siger Andreas Christiansen.

LÆS OGSÅ: Hvordan bør vi regulere GMO?

GMO giver konflikt mellem EU og USA

Jens Ladefoged Mortensen fortæller, at GMO er et af de allermest højspændte emner i det transatlantiske samarbejde (handelssamarbejdet mellem EU og USA).

»Diskussionen om, hvordan GMO skal reguleres, er en af de vigtigste grunde til, at EU og USA tørner sammen. Så det er supergodt at tage denne debat op,« siger han.

I USA hviler en stor del af reguleringen af for eksempel fødevarer på en hård domstolspraksis, som betyder, at hvis et produkt skader forbrugerne, risikerer producenten enorme bøder.

I EU regulerer man via lovgivning.

4. Industrien skal ikke tage patent på verdens fødevarer

Endnu et argument og bekymring fra EU, som artiklen tager op, handler om de socioøkonomiske konsekvenser af GMO.

Her er der i EU først og fremmest en bekymring for, at fattige bønder i udviklingslande bliver afhængige af at købe dyr såsæd fra store virksomheder.

Den bekymring afviser forskerne dog med det argument, at forbud mod at dyrke GMO-afgrøder i EU ikke influerer på bønder i udviklingslande.

Dertil kommer, at der i EU også er en bekymring for, at de store selskaber får for meget magt over verdens fødevareproduktion.

Men ifølge forskerne er produktionsforhold i fattigere lande en generel udfordring, som ikke er specielt relateret til GMO.

Derfor løses den bedre gennem en frivillig mærkningsordning i stil med Fair Trade, som viser, at et givet produkt er produceret under ordentlige forhold, argumenterer forskerne.

LÆS OGSÅ: GMO: Er gensplejsning af afgrøder en god teknologisk løsning eller en unødvendig fare?

Magten går fra landmænd til store selskaber

En anden EU-bekymring handler om, at multinationale selskaber får magt over såsæden og over landbruget.

Den enkelte landmand vil være tvunget til at købe sin såsæd hos bestemte virksomheder, og det vil være de store firmaer, som tjener penge, ikke landmændene.

Her henviser forskerne til et metastudie fra 2009, som viste, at de firmaer, som har udviklet GMO-afgrøder, langt fra får hele overskuddet af den efterfølgende dyrkning. Landmanden får mellem 20 procent og 98,5 procent af overskuddet.

Samtidig understreger forskerne, at markedet for GMO-såsæd stadig kun er en mindre del af hele såsædsmarkedet.

Hvis man frygter, at producenter af såsæd får for stor magt, hjælper det ikke at forbyde GMO, da det ikke hjælper på hele såsædsmarkedet. Og samtidig har man konkurrencelove i EU, som sikrer mod monopol.

LÆS OGSÅ: Landmænd og GMO-afgrøder - det oversete lag

EU-forsker: Forskerne bør tage bekymringer mere alvorligt

Den argumentation køber Jens Ladefoged Mortensen dog ikke:

»Der synes jeg ikke, argumentationen holder helt. Der er en reel bekymring for, at det vil være nogle få producenter, der kommer til at dominere, hvis man blot slipper markedskræfterne løs. De reelle omkostninger til at udvikle GMO er meget høje, også uden EU’s krav om sikkerhedstestning,« siger Jens Ladefoged Mortensen.

Igen er forskerne bag artiklen ikke enige.

»Vi er fuldstændig med på, at det er et problem, når meget få virksomheder dominerer et marked. Vores påstand er, at de nuværende restriktioner på GMO ikke gør hverken fra eller til i forhold til at undgå det problem. Og vi har allerede værktøjer i EU til at bekæmpe monopolmagt - for eksempel Magrete Vestager«, siger Andreas Christiansen

Som ikke-plantevidenskabsmand er Jens Ladefoged Mortensen ikke overbevist.

»Man (forskerne, red.) skal tage bekymringerne lidt mere alvorligt. En del af forskernes konklusioner virker nærmest som et partsindlæg. Så længe der er så stor usikkerhed i befolkningen, er man nødt til at regulere. Og bekymringerne i forhold til de økonomiske aspekter, mener jeg stadig, er reelle,« siger han.

LÆS OGSÅ: Nobelpristager: Forbrydelse mod menneskeheden at afvise GMO

LÆS OGSÅ: Forsker: Genteknologien CRISPR kan gøre landbruget bæredygtigt

LÆS OGSÅ: 'Genopstandelsesplanter' kan være svaret på verdens fødevaremangel

Hvad er GMO?

GMO står for Genetically Modified Organism. Ifølge forskerne er det dog et misvisende udtryk, da alle organismer, som ikke er kloner af hinanden, er genetisk modificerede.

Genetiske modifikationer forekommer hele tiden naturligt.

Når vi taler GMO, tænker de fleste af os nok på organismer, som er blevet genetisk modificeret af mennesker.

Disse modifikationer kan ske på tre måder:

Transgenese: Hvor et gen fra en fjernt beslægtet organisme introduceres i en afgrøde. Det har virksomheden Monsanto for eksempel brugt til at introducere et roundup-resistens-gen fra en bakterie i soja.

Genet gør, at afgrøderne kan overleve at blive sprøjtet med sprøjtegiften Roundup. Hvis mennesket ikke havde villet det, var denne form for transgenese aldrig sket af sig selv i naturen.

Hvis genet giver planten en ny egenskab, vil det nedarves som et dominant gen. Det vil sige, at efter krydsning med den oprindelige plante vil alt afkommet i den første generation have den nye egenskab.

Cisgenese: Hvor et gen fra en nært beslægtet afgrøde introduceres i en afgrøde. Det kan man for eksempel bruge til at give dyrkede afgrøder egenskaber fra deres vilde slægtninge.

Cisgenese kan forekomme i naturen når to nært beslægtede planter krydses med hinanden ved bestøvning. Genet giver planten en ny egenskab og nedarves derfor som et dominant gen.

Præcisionsmutagenese: Hvor man ved hjælp af nye teknikker klipper i arvemassen og skaber mutationer. På den måde kan man fjerne uønskede egenskaber i afgrøder.

Hvis genet er blevet ødelagt, nedarves det som et vigende gen. Det vil sige, at den uønskede egenskab kommer tilbage i hele afkommet, hvis den resulterende plante tilbagekrydses med den oprindelige plante.

Metoden kan også bruges til at skabe dominante mutationer, for eksempel hvis den bruges til at reparere et ødelagt gen. 

De forskere, Videnskab.dk har talt med i artiklen Kan GMO redde verden?, mener ikke, at præcisionsmutagenese bør kaldes GMO eller høre under GMO-lovgivningen i EU.

LÆS OGSÅ: »Prøv at se denne rose. Den er jo svag!«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.


Det sker