Landmænd og GMO-afgrøder - det oversete lag
Nogle genetisk modificerede afgrøder er designet til at mindske bruget af sprøjtegifte i landbruget. Det giver en positiv effekt på miljøet, for eksempel i form af en højere biologisk mangfoldighed i og omkring markerne, som afgrøderne er plantet på.

De nye sprøjteplaner ville også resultere i længere perioder med ukrudt på markerne, hvilket ville have en dårlig signalværdi, fordi rene marker - marker uden ukrudt - i landbruget er et symbol på, at landmanden kører en god og sund produktion. (Foto: Shutterstock)

De nye sprøjteplaner ville også resultere i længere perioder med ukrudt på markerne, hvilket ville have en dårlig signalværdi, fordi rene marker - marker uden ukrudt - i landbruget er et symbol på, at landmanden kører en god og sund produktion. (Foto: Shutterstock)

Genetisk modificerede afgrøder kan blandt andet bruges til at nedsætte brugen af sprøjtegifte. Alligevel er der ikke en lige linje mellem en ny miljøvenlig teknologi og udnyttelsen af den. Et studie med danske landmænd fra 2007 viste, at deres motivation og holdninger er helt afgørende, når de lærer om ny teknologi til at spare på sprøjtemidler.

I studiet interviewede forskere 36 landmænd om deres tanker i forhold til at skulle plante miljøvenlige GMO-afgrøder. Dét afslørede nogle overraskende forbehold.

Nye sprøjteplaner skal sikre miljøgevinsten

Landmændene i studiet valgte afgrøder ud fra en økonomisk tilgang, og nye afgrøder skulle komme med enten en klar økonomisk gevinst eller med mindre arbejde, før de overhovedet kom i betragtning.

Det er måske ikke så mærkeligt at ville tjene penge i et erhverv, men det understreger, at en miljøgevinst altså ikke er grund nok. Et andet forbehold handlede om ændring af praksis. GMO-afgrøder kommer med nye sprøjteplaner, det vil sige, hvor ofte og hvornår landmanden skal sprøjte markerne.

De nye sprøjteplaner er med til at sikre miljøgevinsten, men hvis de nye sprøjteplaner krævede for store ændringer eller ikke passede ind i driften, så var landmændene ikke særligt villige til at implementere dem.

Miljøhensyn for landmændene handlede om miljøproblemer

De nye sprøjteplaner ville også resultere i længere perioder med ukrudt på markerne, hvilket ville have en dårlig signalværdi, fordi rene marker - marker uden ukrudt - i landbruget er symbol på, at landmanden kører en god og sund produktion.

Det viste sig også, at landmændene havde et andet syn på natur og miljø end resten af befolkningen. Generelt handler argumenter for brug af miljøvenlige GMO-afgrøder oftest om at bevare naturen for dens egen skyld, men dét miljøhensyn optog ikke landmændene.

Miljøhensyn for landmændene i studiet handlede om, hvilke konsekvenser miljøproblemer, for eksempel forurening, kunne have for landbrugsproduktionen og menneskers velfærd. Derudover var der en udbredt manglende tillid til, hvorvidt den nye teknologi var god nok.

Landmændenes holdning kan ændre sig med tiden

Studiet understreger dog, at holdningen hos landmænd kan flytte sig med tid, eksempelvis hvis:

  • Konkurrenter i udlandet bruger teknologien og får klare økonomiske fordele.
  • Forbrugerne begynder at efterspørge produkterne.
  • Nye realistiske markforsøg giver konkret viden om dyrkelsen af afgrøderne.

Landmændene i studiet ville ikke vælge miljøvenlige GMO-afgrøder ud fra de hensyn, der bliver diskuteret i samfundsdebatten, og den problematik bliver ofte overset.

Vejen fra opfindelsen af ny teknologi til brugen af den i samfundet er fyldt med huller.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.