Landmænd og GMO-afgrøder - det oversete lag
Nogle genetisk modificerede afgrøder er designet til at mindske bruget af sprøjtegifte i landbruget. Det giver en positiv effekt på miljøet, for eksempel i form af en højere biologisk mangfoldighed i og omkring markerne, som afgrøderne er plantet på.

De nye sprøjteplaner ville også resultere i længere perioder med ukrudt på markerne, hvilket ville have en dårlig signalværdi, fordi rene marker - marker uden ukrudt - i landbruget er et symbol på, at landmanden kører en god og sund produktion. (Foto: Shutterstock)

De nye sprøjteplaner ville også resultere i længere perioder med ukrudt på markerne, hvilket ville have en dårlig signalværdi, fordi rene marker - marker uden ukrudt - i landbruget er et symbol på, at landmanden kører en god og sund produktion. (Foto: Shutterstock)

Genetisk modificerede afgrøder kan blandt andet bruges til at nedsætte brugen af sprøjtegifte. Alligevel er der ikke en lige linje mellem en ny miljøvenlig teknologi og udnyttelsen af den. Et studie med danske landmænd fra 2007 viste, at deres motivation og holdninger er helt afgørende, når de lærer om ny teknologi til at spare på sprøjtemidler.

I studiet interviewede forskere 36 landmænd om deres tanker i forhold til at skulle plante miljøvenlige GMO-afgrøder. Dét afslørede nogle overraskende forbehold.

Nye sprøjteplaner skal sikre miljøgevinsten

Landmændene i studiet valgte afgrøder ud fra en økonomisk tilgang, og nye afgrøder skulle komme med enten en klar økonomisk gevinst eller med mindre arbejde, før de overhovedet kom i betragtning.

Det er måske ikke så mærkeligt at ville tjene penge i et erhverv, men det understreger, at en miljøgevinst altså ikke er grund nok. Et andet forbehold handlede om ændring af praksis. GMO-afgrøder kommer med nye sprøjteplaner, det vil sige, hvor ofte og hvornår landmanden skal sprøjte markerne.

De nye sprøjteplaner er med til at sikre miljøgevinsten, men hvis de nye sprøjteplaner krævede for store ændringer eller ikke passede ind i driften, så var landmændene ikke særligt villige til at implementere dem.

Miljøhensyn for landmændene handlede om miljøproblemer

De nye sprøjteplaner ville også resultere i længere perioder med ukrudt på markerne, hvilket ville have en dårlig signalværdi, fordi rene marker - marker uden ukrudt - i landbruget er symbol på, at landmanden kører en god og sund produktion.

Det viste sig også, at landmændene havde et andet syn på natur og miljø end resten af befolkningen. Generelt handler argumenter for brug af miljøvenlige GMO-afgrøder oftest om at bevare naturen for dens egen skyld, men dét miljøhensyn optog ikke landmændene.

Miljøhensyn for landmændene i studiet handlede om, hvilke konsekvenser miljøproblemer, for eksempel forurening, kunne have for landbrugsproduktionen og menneskers velfærd. Derudover var der en udbredt manglende tillid til, hvorvidt den nye teknologi var god nok.

Landmændenes holdning kan ændre sig med tiden

Studiet understreger dog, at holdningen hos landmænd kan flytte sig med tid, eksempelvis hvis:

  • Konkurrenter i udlandet bruger teknologien og får klare økonomiske fordele.
  • Forbrugerne begynder at efterspørge produkterne.
  • Nye realistiske markforsøg giver konkret viden om dyrkelsen af afgrøderne.

Landmændene i studiet ville ikke vælge miljøvenlige GMO-afgrøder ud fra de hensyn, der bliver diskuteret i samfundsdebatten, og den problematik bliver ofte overset.

Vejen fra opfindelsen af ny teknologi til brugen af den i samfundet er fyldt med huller.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk