Dragon: Eksplosion i SpaceX-rumskib giver NASA problemer
Åh nej! Lørdag 20. april skete det, som bare ikke måtte ske.
Dragon SpaceX rumskib eksplosion anomali NASA

Foto fra en af Dragons tidligere svævetests. Men mandag 22. april gik det altså galt. (Foto: SpaceX)

Foto fra en af Dragons tidligere svævetests. Men mandag 22. april gik det altså galt. (Foto: SpaceX)

Under en afprøvning her på Jorden lørdag 20. april eksploderede det nye amerikanske Dragon-rumskib.

Dragon er et af de to typer rumskibe, der fremover skal sende astronauter op til rumstationen ISS, og er bygget af firmaet SpaceX.

Eksplosionen giver NASA store problemer, fordi den aftale, de har med det russiske rumagentur, Roskosmos, om at sende astronauter op med Soyuz-rumskibet, er ved at løbe ud.

Aftalen er svær at forlænge, fordi det tager 1-2 år at bygge et nyt Soyuz-rumskib. Af økonomiske grunde bygger Roskosmos kun det antal Soyuz-rumskibe, de mener at have brug for, så der er ikke umiddelbart megen ekstra kapacitet.

Da det andet amerikanske rumskib, Starliner, der bygges af Boeing, også er forsinket, kan det give NASA problemer med at sikre, at der altid vil være en amerikaner om bord på ISS.

Det er næsten nødvendigt med en amerikansk tilstedeværelse, for der er meget amerikansk bygget udstyr om bord, som amerikanske astronauter er specialtrænede i at bruge.

TV-stationen CBS News' indslag om, at SpaceX undersøger ulykken. (Video: CBS News)

Hvad skete der?

Hverken NASA eller SpaceX, har fortalt særligt meget om det, de kalder for en ’anomali’.

Betegnelsen er vist noget af en underdrivelse, for man kunne se en stor eksplosion med store, orange flammer, som muligvis stammer fra brændstoftankene.

Der er overhovedet ingen tvivl om, at Dragon-rumskibet er blevet ødelagt.

LÆS OGSÅ: SpaceX bekræfter: Vores rumskib er ødelagt

Det ødelagte rumskib er det samme rumskib, som i marts gennemførte en ubemandet rumflyvning til rumstationen ISS.

Det er en del af den måde, SpaceX driver rumfart på, nemlig ved i videst muligt omfang at genbruge både rumskibe og raketter.

LÆS OGSÅ: Nu skal SpaceX-rakettens 'næse' også genbruges

Formålet med testen 20. april var at afprøve de raketmotorer, som kan slynge rumskibet bort, hvis der sker noget med Falcon-raketten under opsendelsen.

Det skulle ske under meget kontrollerede forhold, hvor Dragon var fast forankret til Jorden

Hvis den afprøvning var gået godt, skulle Dragon på endnu en flyvetur i juni, hvor nødsystemet skulle vise, at det godt kunne slynge rumskibet bort fra en Falcon-raket.

Derefter var vejen så banet til at sende de første astronauter til ISS med Dragon i juli, men det er helt udelukket nu.

Dragon SpaceX rumskib eksplosion anomali NASA

To af de nødraketmotorer, som skal kunne slynge Dragon væk fra en eksploderende raket. (Foto: SpaceX)

Hvorfor skete det?

Grunden til eksplosionen er der endnu ikke noget svar på, men der er to muligheder.

  1. Den ene mulighed er, at det skyldes en fejl foretaget her på Jorden, måske i de kontrolsystemer, som er blevet brugt. Hvis det er tilfældet, og man derfor kan frikende Dragon, så er det en fejl, man ret hurtigt kan komme over.
  2. Den anden og langt mere alvorlige mulighed er, at eksplosionen skyldes en konstruktionsfejl i selve Dragon. Hvis det er tilfældet, kan der gå mange måneder med at rette fejlen. Det vil med sikkerhed skubbe den første bemandede flyvning til 2020.

Det er værd at nævne, at konkurrenten Boeing også har haft problemer med nødraketter til Starliner tilbage i juni 2018.

Ved afslutningen af en afprøvning opstod en brændstoflækage, som beskadigede et af de tre Starliner-rumskibe, som Boeing har under bygning. Det har forsinket programmet adskillige måneder.

LÆS OGSÅ: Rumfarten fylder 60 år - hvad har vi lært?

Om artiklens forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.

I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.

De står bag bøgerne 'Det levende Univers' samt 'Rejsen ud i rummet - de første 50 år' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.

Hvor står NASA?

NASA har nu et stort problem, som helst skal løses i løbet af få måneder.

For nylig har man udskudt den første prøveopsendelse af Boeings Starliner fra april til tidligst august på grund af forskellige tekniske problemer.

Kun hvis hele Boeings testprogram går perfekt, er der en mulighed for, at Starliner kan sende de første astronauter op inden 2020.

Ideen med at have to rumskibe var netop at undgå at komme i denne situation. Filosofien var, at hvis der var problemer med Dragon, så kunne Starliner tage over eller omvendt.

Men nu er der altså problemer med begge rumskibe.

 

Dragon SpaceX rumskib eksplosion anomali NASA

De to rumskibe til sammenligning: Starliner (tv) og Dragon. (Foto: Boeing/ SpaceX)

Økonomiske problemer er skyld i kattepinen

Dette kunne være undgået ved ’rettidig omhu’.

NASA har hele tiden vist, at aftalen med Roskomos udløber i 2019, men har i de forløbne år ikke kunnet få penge nok til de nye rumskibe. Det er altså økonomien, der gør, at man er så sent på den.

NASA begyndte efterhånden at ane, hvor det bar hen, og her i februar fik de så truffet en aftale med Roskosmos om 2 ekstra pladser på Soyuz: En i 2019 og en i 2020.

I yderste konsekvens kan det nemlig sikre en amerikansk tilstedeværelse på ISS frem til sommeren 2020.

En af grundene til, at det overhovedet har været muligt for amerikanerne at få plads på Soyuz, er, at Roskosmos har skåret ned på antallet af kosmonauter, de selv opsender.

Årsagen er, at et stort russisk videnskabsmodul til ISS er blevet forsinket, hvilket nedsætter behovet for russiske kosmonauter på ISS.

Desuden mangler Roskosmos i den grad penge, så de vil nok gå ganske langt for at tjene de over 80 millioner dollar, de tager for en flyvetur med Soyuz.

LÆS OGSÅ: Rusland vil ikke opsende vestlige astronauter til ISS efter 2018

dragon SpaceX NASA

Så fint så det ellers ud, da Dragon og ISS blev sammenkoblet i marts 2018. (Foto: NASA)

Rumfarten skal nok klare sig

Hvad bliver konsekvenserne af Dragon-ulykken?

Som den amerikanske rumekspert professor Logsdon fra George Washington University siger, er det for tidligt at sige noget præcist.

Men han understreger også, at rumfarten jo har prøvet denne slags problemer før.

Således udbrød der under en afprøvning her på Jorden brand i det første Apollo-rumskib i januar 1967. Tre astronauter omkom, men allerede året efter blev Apollo opsendt med astronauter.

Rumfærgeprogrammet har haft to store ulykker med Challenger i 1986 og Columbia i 2003. Ved disse to ulykker omkom 14 astronauter, men man lærte af fejlene, rettede dem og tog så fat igen.

Disse og mange andre eksempler viser bare, hvor svær rumfart kan være.

Denne gang er vi så heldige, at ingen er kommet til skade. Desuden har SpaceX et godt ry for hurtigt at få rettet fejl – og mon ikke, at NASA denne gang kan finde nogle ekstra penge til at få rettet fejlen ekstra hurtigt?

LÆS OGSÅ: SpaceX-raket eksploderede på grund af heliumtank

Dragon SpaceX rumskib eksplosion anomali NASA

Dragon monteret på toppen af raket. (Foto: SpaceX)

Hvor er Europa?

Endelig skal man ikke bare skyde skylden på amerikanerne og NASA.

Der er jo ingen, der har forbudt Europa at bygge deres eget bemandede rumskib.

ISS er trods alt også en europæisk rumstation. Vi har både teknikken og økonomien, og det europæiske rumagentur, ESA, er også kommet med et par forslag, som dog bare blev afvist.

LÆS OGSÅ: Her er de fedeste videoer og reaktioner på SpaceX's opsendelse af rød sportsvogn

LÆS OGSÅ: SpaceX vil sende første private rumskib til Mars

LÆS OGSÅ: Hvad skal der ske med Den Internationale Rumstation?

LÆS OGSÅ: Efter otte år kan USA igen opsende astronauter: Hvad skyldes den lange pause?

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.