Rusland vil ikke opsende vestlige astronauter til ISS efter 2018
KOMMENTAR: Russerne overrasker ved at sætte en ny tidsgrænse, der ligger et pres på NASA, SpaceX og Boeing: Russerne vil ikke længere opsende vestlige astronauter til ISS efter 2018.
boeing starliner rumbart 2018

Boeings Starliner, som planlægges at blive opsendt i februar 2018. Med russernes nye udmelding indrømmer Boeing nu, at der venter en meget travl tid forude. (Foto: Wikimedia Commons/ NASA/Robert Markowitz).

Boeings Starliner, som planlægges at blive opsendt i februar 2018. Med russernes nye udmelding indrømmer Boeing nu, at der venter en meget travl tid forude. (Foto: Wikimedia Commons/ NASA/Robert Markowitz).

Noget uventet har det russiske rumagentur Roskosmos meddelt, at de ikke har planer om at opsende astronauter for NASA og ESA til rumstationen ISS efter 2018. Det blev meddelt af den stedfortrædende leder af Roskosmos, Sergei Saveliev.

Han sagde, at man vil fortætte samarbejdet under de nuværende kontrakter, men når de udløber i 2018, er der ingen planer om at forny dem.

USA har siden 2011 ikke selv kunnet opsende astronauter til ISS, fordi NASA´s rumfærger er forældede og ikke længere i brug, så Ruslands Sojuz har siden været den eneste mulighed for at opsende astronauter til ISS.

Den russiske udmelding lægger derfor noget af et pres på NASA og de to private firmaer SpaceX og Boeing.

NASA regner stadig med at komme i gang med selv at sende astronauter op med Dragon fra SpaceX og CST-100 Starliner fra Boeing inden udgangen af 2018, men der er ikke meget tid til forsinkelser.

Travlheden presser på

Boeing har netop måttet udsætte den første bemandede opsendelse af CST-100 Starliner fra 2017 til februar 2018, blandt andet på grund af, at NASA har stillet nye krav til den software, som rumskibet anvender. Og ikke mindst på grund af denne forsinkelse indrømmer Boeing, at der forude venter en meget travl tid med at gøre rumskibet klar.

Den nuværende plan er at opsende en ubemandet udgave af Starliner til ISS i december 2017 og derpå opsende to astronauter på den første bemandede flyvning i februar 2018. Først derefter er man klar til en fuld bemanding. Normalt skal Starliner have mindst fire astronauter om bord.

SpaceX er ikke helt præcis omkring deres datoer, men de regner med, at de godt kan nå at gennemføre både en ubemandet opsendelse af Dragon efterfulgt en bemandet opsendelse med to astronauter inden udgangen af 2017 – altså før Boeing. På senere flyvninger skal Dragon ligesom CST-100 Starliner medføre mindst fire astronauter.

Andreas Mogensen vil gå ombord i Dragon eller Starliner

Men Boeings og SpaceX' planer er alligevel rigeligt tæt på den tidsgrænse, russerne nu har sat.

De amerikanske politikere, der bevilliger penge til NASA, er nu selv uden om problemet. Det havde i høj grad været rettidig omhu at bevillige så mange penge, at de to rumskibe havde været klar allerede nu, men sådan skulle det altså ikke være.

Til gengæld må man indrømme, at russene til dato – trods politisk uenighed - har overholdt alle aftaler.

Men det har nok også betydet noget, at russerne udmærket godt ved, at de slet ikke kan køre ISS alene. Ude i rummet er man virkelig afhængige af hinanden.

Og for vores egen astronaut, Andreas Mogensen, har den russiske udmelding den konsekvens, at han på sin næste rumflyvning vil gå om bord i Dragon eller Starliner -selv om han jo har taget kørekort til Soyuz rumskibet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker