Danskere med i historisk bedrift: Maskine har brygget ilt på Mars
Ilt er grundlaget for, at der kan komme bemandede missioner til Mars.
ilt mars perserverance nasa moxie iltmaskine astronauter rumfart

Roveren Perserverance havde iltmaskinen MOXIE med til Mars. Nu har maskinen produceret sin første ilt. (Foto: Shutterstock)

Roveren Perserverance havde iltmaskinen MOXIE med til Mars. Nu har maskinen produceret sin første ilt. (Foto: Shutterstock)

Den ene historiske bedrift fra NASA’s igangværende Mars-mission afløser den anden:

For et par dage siden lykkedes det for første gang at få en helikopter i luften på planeten.

Nu har missionen også produceret ilt på Mars. 

Ilt er helt afgørende, hvis astronauter i fremtiden skal kunne overleve på Mars og vende tilbage til Jorden. 

»Det er virkelig stort og noget, vi har set frem til i mange år. Når vi kan producere ilt, åbner det mulighed for at sende en bemandet mission til Mars,« siger Morten Bo Madsen, der er lektor i astrofysik og planetforskning på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. 

Det er lykkedes NASA at fremstille fem gram ilt med maskinen MOXIE, som Videnskab.dk har beskrevet i artiklen ‘Danske forskere skal lave ilt på Mars’.

»En kæmpe lettelse, at MOXIE virker« 

Morten Bo Madsen er ekspert i støv på Mars og har bidraget til udviklingen af MOXIE med viden om, hvordan støvet kan forstyrre maskinens finmekanik.

I alt er 3 danske forskere med på det 30 mand store hold, som har testet, udviklet og indsamlet data fra MOXIE. De to andre danske forskere er Christopher R. Graves fra Danmarks Teniske Universitet og specialestuderende Harald S. Okkels fra Niels Bohr Institutet.

Sidstnævnte Harald S. Okkels tog imod de første data fra iltproduktionen, som blev sendt ned på Jorden omkring klokken 02.30 dansk tid 20. april. 

»Det er et teknologisk eksperiment, så det var en kæmpe lettelse for alle at se, at det virker. MOXIE opfører sig præcis, som den skal,« siger Morten Bo Madsen.

De fem gram ilt, MOXIE har produceret, svarer til den ilt, en astronaut skal bruge for at overleve på Mars i 10 minutter. Der skal altså produceres meget mere, hvis planerne om en bemandet mission skal lykkes.   

»Men fidusen er, at vi nu har vist, at det kan lade sig gøre,« siger Morten Bo Madsen.

GIF

Illustration of MOXIE (Mars Oxygen ISRU Experiment) og dens komponenter. En luftpumpe trækker kuldioxid (CO2) ud af Mars' atmosfære. MOXIE behandler kuldioxiden i en elektrolyseproces, hvor molekylerne bliver splittet til kulilte-molekyler (CO) og iltmolekyler (O2). (Illustration: NASA/JPL-Caltech)

Bemandet mission kræver flere tons ilt

Ilt er ikke kun nødvendig for at overleve på Mars. Det er også en forudsætning for rejsen tilbage til Jorden. 

»Hvis 6 astronauter skal være 18 måneder på Mars, har de brug for 3 ton ilt for at overleve deroppe. Derudover er der brug for cirka 40 ton ilt for at kunne sende dem i kredsløb omkring Mars, når de skal tilbage til Jorden,« forklarer Morten Bo Madsen. 

MOXIE laver ilt ved at omdanne kuldioxid (CO2), som den høster i Mars' atmosfære, til oxygen. Læs mere om, hvordan MOXIE virker i denne artikel.  

Ilten skal bruges som et hjælpestof til forbrænding af brændstoffer i astronauternes fartøj. 

»Nu skal vi teste MOXIE systematisk på forskellige tidspunkter i døgnet og på forskellige årstider. Vi har vist, at MOXIE virker om natten, hvor temperaturen er lav,« siger Morten Bo Madsen. 

»Men den skal også kunne køre om dagen og på andre tider af året. Atmosfæretrykket på Mars varierer meget med årstiderne, så vi skal finde ud af, hvordan MOXIE virker under forskellige omstændigheder, og hvordan den skal indstilles under forskellige atmosfæriske tryk,« fortsætter han. 

Nærmere målet om bemandet mission

Hvis MOXIE fungerer uanset årstid, er planen, at den skal laves i en større og mere kraftfuld udgave, der kan producere de 25 tons ilt, som er nødvendig for en bemandet mission med 4 astronauter, skriver NASA i en pressemeddelelse.

»MOXIE har mere arbejde foran sig, men resultaterne af dette første teknologiske eksperiment er meget lovende for vores mål om en dag at sende mennesker til Mars,« siger Jim Reuter, der er leder af NASA's Rumteknologiske Direktorat. 

MOXIE er kommet til Mars med NASA's Perseverance Rover, som landede på planeten 18. februar 2021. 

Du kan læse meget mere om den historiske Mars 2020-mission i tidligere artikler på Videnskab.dk: 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk