Danske studerendes satellit brænder snart op, men har givet os viden og billeder af Jorden
Den overraskende holdbare satellit fra Aarhus Universitet baner vejen for fremtidige missioner.
sol solnegang skyer rum satellitfoto

Satellitten giver studerende ny viden og billeder, som dette af en solnedgang  (Foto: AU)

Satellitten giver studerende ny viden og billeder, som dette af en solnedgang  (Foto: AU)

Hvis du kender én, der fylder år i dag, kan du glæde dem med, at de deler ‘fødselsdag’ med en talentfuld fotograf.

I dag er det nemlig to år siden, at Aarhus Universitets kubeformede satellit, Delphini-1, blev sendt ud fra den internationale rumstation.

Siden har den lille, firkantede fotograf haft travlt med at tage billeder af vores hjemplanet.

Og da den snart forventes at brænde op i atmosfæren, ser Videnskab.dk nærmere på, hvad den har frembragt.

landskab savanne rummet satellit

Billederne fra Delphini 1 er primært fra den sydlige halvkugle, som dette af Tanzania (Foto: AU)

Studenterprojekt varede længere end antaget

Den lille kasse på kun 10x10x10 centimeter begyndte tilværelsen som et studenterprojekt.

»Da Aarhus Universitet fik en satellit-opsendelse af ESA, blev det besluttet, at de studerende skulle involveres i alle faser af projektet, fra konstruktion til drift,« forklarer Mads Fredslund Andersen.

Som projektleder på opsendelsen er han meget tilfreds med resultaterne:

»Vores første succeskriterier var at kunne kommunikere med og hente billeder fra den.«

»Men da den efter 9 måneder viste sig at have en uventet lang levetid, besluttede vi også at bruge data fra den, som billeder, til at bedre forstå dens bevægelser gennem rummet,« forklarer han.

new zealand satellit landskab bjerge

De hvide tinder tilhører bjergene på det sydlige New Zealand (Foto: AU)

Flere studenter-missioner i vente for Aarhus Universitet

Delphini 1 var godt placeret til at tage billeder af Jordens sydlige halvkugle og har ikke raketter eller lignende til at styre nøjagtigt med.

Men de studerende formåede at pege den mod den nordlige halvkugle ved at at få den til at danne et lille magnetfelt om sig, så den rettede sig op næsten som et kompas.

De studerendes erfaringer med satellit-opsendelser bliver nyttige fremover.

Ifølge Mads Fredslund Andersen har Aarhus Universitet, sammen med Aalborg Universitet, IT-universitetet og Syddansk Universitet, modtaget penge nok til opsendelse af tre kube-satellitter mere.

Disse missioner får de studerende også lov til at stå for, mens universitetet søger midler til endnu større missioner.

Indtil vi hører mere om dem, kan vi nyde billederne af vores hjemplanet fra Delphini-1, der forventes at brænde op om nogle måneder.

Og er man i spille-humør, har Aarhus Universitet annonceret en konkurrence, hvor man kan prøve at gætte, præcis hvor længe den har igen, før den rammer atmosfæren og går op i røg. 

orions bælte stjerner himmel satellit

Selvom det er svært at se, fik missionen også dette billede af Orions Bælte med under sin svære manøvre (Foto: AU)

horisont Jorden skyer satellit foto

Et stille billede af  en skydækket horisont (Foto: AU)

delphini satellit chile satellitbillede

Her er satellitten over Chiles nationalpark Llullaillaco (Foto: AU)

java hav delphini satellit billede

På dette billede svæver satellitten over havet nær Java (Foto: AU)

delphini satellit billede mexico californien halvø

Den mexicanske del af den californiske halvø lyser frem fra Jorden (Foto: AU)

sol nedgang delphini satellit billede

Og her er en solnedgang som en passende afslutning (Foto: AU)

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker