Bliv befrugtet med æg og sæd fra landets bedste forskere
APRILSNAR: Videnskab.dk lancerer Center for Faglig Formering: En æg- og sædbank med bidrag fra en række anerkendte forskere. Svend Brinkmann og Eske Willerslev har allerede sagt ja til at donere.

Center for Faglig Formering åbner for booking på sin hjemmeside senere i dag, så måske bliver de første graviditeter bekræftet allerede inden sommerferien. (Foto: Shutterstock) 

OBS: Dette er en aprilsnar.

Slut med at få sæd eller æg fra mennesker, du ikke aner, hvem er.

Slut med at frygte, at donoren måske ikke er den skarpeste kniv i skuffen.

Og måske slut med dårlige danske resultater i internationale PISA-test.

Bestil en forsker

Ønsker du ingen kønsceller eller børn med forskere, men blot et spændende foredrag om alt fra kvantefysik til kunstig intelligens og universets oprindelse, kan du nøjes med at booke en forsker til det - det er helt gratis.

Videnskab.dk har i samarbejde med flere af landets største fonde etableret et nyt forskningscenter, som for et beskedent beløb gør det muligt for dig at få børn med landets klogeste hoveder. 

 »Vores mission er at udvikle den faglige formidling og videnskabsjournalistikken i Danmark, så flere sætter pris på videnskab og forstår, hvad forskerne laver inde bag de tykke universitetsmure.«

»Med det her initiativ går vi et skridt videre og styrker forhåbentlig kommende generationers evne til at forstå forskningen,« siger chef for Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling, Peter Hyldgård.

Solid forskning i Center for Faglig Formering

Center for Faglig Formidling står i dag for Forskerzonen, YouTube-kanalen Tjek og udbyder desuden kurser i formidling af forskning.

Den nye æg- og sædbank får et næsten tilsvarende navn, Center for Faglig Formering. Det er finansieret af en række af Danmarks største forskningsfonde, herunder Innovationsfonden og TrygFonden.

Udover at tjene penge til Videnskab.dk vil det nye center også have tilknyttet flere dygtige forskere, som skal undersøge:

  1. Hvordan æg og sæd fra ældre – og derfor klogere – donorer optimeres og udnyttes til befrugtning.
  2. Hvordan donorens intelligens påvirker sædens og æggenes epigenetik (måden, generne er udtrykt på).
  3. Hvilken effekt de ’intelligente’ æg og sædceller har på, hvordan de kommende babyer klarer sig senere i livet.

LÆS OGSÅ: Store opdagelser: Epigenetik – arvelige påvirkninger og forandringer

Professor vil sprede modstandskraft

Professor ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann er én af de forskere, der har sagt ja til at være donor.

Svend Brinkmann blev professor i 2009. På det tidspunkt var han 33 år gammel. Han har skrevet og redigeret mere end 150 videnskabelige artikler og modtaget en række formidlingspriser. (Foto: Lisbeth Holten)

Han ser endnu bredere perspektiver i Center for Faglig Formering end ’blot’ at skabe større indsigt i videnskab:

»Det er vigtigt, at vi som befolkning bliver bedre til at stå fast og sige fra over for den nuværende resiliens-kultur, som konstant stiller krav om, at vi accepterer og tilpasser os forandringer, også selv om de måske faktisk er uacceptable,« mener Svend Brinkmann.

»Jeg håber, at min donation kan sikre, at kommende generationer vil være bedre til at stå fast, gå glip af ting og sige fra over for magthaverne,« siger han til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Er diagnoser for bestemte sygdomme kommet på mode?

Fonde vil skabe bedre samfund

Innovationsfonden har givet 1,5 million kroner til at ansætte en erhvervs-ph.d.-studerende på Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet.

Erhvervs-ph.d.’en skal forske i at optimere sæd og æg fra ældre donorer.

»Det her projekt stemmer så godt overens med vores fokus, som handler om at sikre vækst og beskæftigelse til Danmark på baggrund af excellent forskning og innovation, men også at skabe værdi for samfundet,« forklarer direktør i Innovationsfonden, Peter Høngaard Andersen.

Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden. Hvad siger videnskaben? 

Få gode råd i vores Facebook-gruppe.

Forskerne på Rigshospitalet skal arbejde sammen med forskere i epigenetik ved Københavns Universitet.

Her har man allerede påvist, at måden, generne er udtrykt på i vores kønsceller, er påvirket af en række faktorer hos forældrene. Det nye projekt giver mulighed for at få bedre indsigt i, hvordan genetikken i vores kønsceller påvirkes af viden.

LÆS OGSÅ: Sæd påvirker muligvis kvinders hjerner

Derudover har TrygFonden bevilget 800.000 kroner til projektet til langtidsopfølgning.

Ny forståelse af betydningen af arv og miljø

Langtidsopfølgningen bliver forankret på TrygFondens Børneforskningscenter, hvor professor Simon Calmar Andersen og professor Dorthe Bleses skal lave test af de kommende børn, når de er 3, 6 og 9 år gamle.

De skal undersøge børnenes intelligens, ihærdighed, deres sprogforståelse og samarbejdsevner.

»Det bliver spændende at se, om det har en betydning for, hvordan børnene klarer sig,« siger Dorthe Bleses, der gennem mange år har udviklet og forsket i indsatser til at forbedre børns sprogkundskaber.

»Samtidig vil det selvfølgelig give os en helt ny forståelse af, hvordan arv og miljø spiller sammen. Kan vi ved at tilegne os stor viden som forskere ændre udtrykket i vores DNA og på den måde forbedre ufødte børns forudsætninger for at klare sig godt?« lyder det fra Dorthe Bleses.

Bliver eleverne mere produktive?

En større forståelse af, hvordan viden og intelligens påvirker genernes udtryk i æg- og sædceller, åbner for en helt ny forståelse af vigtigheden af uddannelse i et samfund.

For nyligt konkluderede en rapport fra Det Økonomiske Råd, at den danske folkeskole står stille rent produktivitetsmæssigt.

Med andre ord: Skolen formår ikke at blive hurtigere til at proppe viden ind i hovedet på eleverne.

Derfor hilser professor og vismand i Det Økonomiske Råd, Carl-Johan Dalgaard, den nye æg- og sædbank velkommen.

»Sandsynligvis er det initiativer som det her, der skal til for at øge produktiviteten i skolen. Man kan jo håbe, at der simpelthen kommer nogle klogere børn ud af det, som rent faktisk kan rumme mere viden,« siger han til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: "PISA-undersøgelsen skader den danske folkeskole" 

Bestil en forsker

Æg- og sædbanken bliver en udvidelse af foredragsordningen Bestil en Forsker, som Center for Faglig Formidling står for, hvor man gratis kan få en forsker ud at holde foredrag i forbindelse med Forskningens Døgn fra 24.-30. april.

»Mere end halvdelen af de 242 forskere, som er en del af ’Bestil en Forsker’ har sagt ja til også at donere kønsceller til Center for Faglig Formering,« fortæller en glad Peter Hyldgård, der er chef for den nye æg- og sædbank.

LÆS OGSÅ: Dansk teknologi videoovervåger tusindvis af kvinders æg

En af forskerne, du kan bestille æg fra, er Anne Katrine de Hemmer Gudme:

»Jeg synes, det er et supergodt projekt, så jeg sagde straks ja til at være med.«

»Det giver jo mulighed for ikke bare at dele ud af min viden her og nu, men faktisk give nogle gener videre, som muligvis har anlæg for intelligens og måske endda forskning. Det er da fantastisk,« siger den 38 år unge forsker, der glæder sig til at følge arbejdet.

Anne Katrine de Hemmer Gudme

Anne Katrine de Hemmer Gudme forsker blandt andet Det Gamle Testamente. Hun taler, udover engelsk, tysk og fransk, også græsk, latin, bibelsk hebraisk, rabbinsk hebraisk (med lidt besvær), aramæisk, fønikisk (til husbehov), ugaritisk og akkadisk. (Foto: KU)

Pris afhænger af publikationer

En dosis æg bestående af fem æg vil koste mellem 30.000-50.000 kroner, eksklusiv moms.

Æg er svære at håndtere og kræver blandt andet hormonbehandling af både donor og modtageren. 

En dosis sæd kommer til at koste mellem 300 og 1.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Sådan finder man god sæd

Priserne afhænger af, hvilken forsker du ønsker at købe æg eller sæd fra. 

Jo flere videnskabelige artikler forskeren har publiceret, jo højere er prisen. Artikler udgivet i højtrangerede tidsskrifter som Nature, Science og British Medical Journal (BMJ) tæller dobbelt.

Eske Willerslev: »Superfedt og lidt spooky«

Professor Eske Willerslev fra Københavns Universitets Center for Geogenetik er endnu en forsker, der har sagt ja til at donere sæd.

»Jeg synes, det er en knaldgod idé, særligt fordi der også er forskning koblet på, så vi rent faktisk kan finde ud af, om viden gør en forskel helt ud i kønscellerne. Og så synes jeg, det er lidt sjovt, at det jo på en måde ligger i den helt modsatte ende af DNA-forskningen end min egen forskning,« siger han.

Forskning søger løsninger

Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer. Interventionsforskning kaldes det.

Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet. Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. Læs mere om aftalen her.

Eske Willerslev forsker i fossilt DNA. Altså DNA som er mange tusind år gammelt, og som er blevet bevaret for eksempel i permafrost.

»Min forskning kan give os en ny indsigt i, hvordan vores forfædre har levet og migreret rundt i verden. Mens denne nye forskning kan give os indsigt i, hvordan vores DNA er påvirket, allerede inden vi er undfanget. Det, synes jeg, er superfedt og lidt spooky,« siger han til Videnskab.dk.

Du kan også bestille 'normalt' foredrag

Center for Faglig Formering går i luften med en ny hjemmeside senere i dag.

Derefter bliver det muligt at gå ind på de enkelte forskeres profiler og vælge æg og sæd ud fra både forskningsområde, udseende og forskellige publikationer.

Ønsker du ingen kønsceller eller børn med forskere, men blot et spændende foredrag om alt fra kvantefysik til kunstig intelligens og universets oprindelse, kan du nøjes med at booke en forsker til det - det er helt gratis.

LÆS OGSÅ: Eske Willerslev har opdigtet sin tvillingebror

LÆS OGSÅ: Danmark kan købe De Vestindiske Øer tilbage

LÆS OGSÅ: Mysterium: Stammer nyfundet DNA fra rummet?

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede