Forskere fra Chile og Canada har påvist og identificeret et bemærkelsesværdigt protein i sæd, der i visse pattedyr kan stimulere ægløsning.
Efter den seksuelle handling bliver proteinet optaget i hundyrets blodbane og føres til hypofysen i hjernen, hvor det stimulerer produktionen af de kønshormoner, der sætter gang i ægløsning.
Det nyopdagede protein (beta Nerve Growth Factor eller beta NGF) er fundet i alle undersøgte arter (se faktaboks) og findes også i sæd fra mennesker.
Opdagelsen er den første af sin slags, der kobler en specifik faktor i sæd direkte sammen med de hormonelle balancer i hundyret.
Det kan være relevant for kvinder, der har svært ved at blive gravide, vurderer dansk forsker.
»Studiet giver stof til eftertanke – også i forhold til mennesker. Man kan ikke udelukke, at det kan være relevant at undersøge yderligere i relation til infertilitet,« kommenterer dyrlæge, ph.d. Morten Rønn Petersen, der forsker i menneskelig reproduktion ved Fertilitetscenteret på Rigshospitalet.
\ Fakta
Forskere har fundet beta NGF i sæd fra kameler, mus, tyre, lamaer, kaniner og mennesker.
Resultatet er netop offentliggjort i det velansete videnskabelige tidsskrift PNAS af forskere fra Universidad Austral de Chile og University of Saskatchewan, Canada.
Fundet i sædvæske
Hos pattedyr sker ægløsning i regelmæssige cyklusser (spontan ægløsning) eller i forbindelse med parring (induceret ægløsning).
De fleste arter, herunder mennesker, køer og hunde har spontan ægløsning, mens blandt andet lamaer, kameler og kaniner har induceret ægløsning.
Det nye studie viser, at beta NGF stimulerer ægløsning i dyr med induceret ægløsning – altså lamaer, kameler og kaniner.
Men samtidig viser studiet også, at beta NGF påvirker hormonbalancen i dyr med spontan ægløsning – altså køer, hunde og mennesker.
»Forskning har vist, at beta NGF påvirker celler i laboratoriet, der er isoleret fra æggestokken hos kvinder, men det er endnu uvist, hvilken overordnet effekt beta NGF har i mennesker. Det nye studie viser, at aktiviteten i æggestokken er påvirket hos dyr med spontan ægløsning, hvorfor det muligvis også er tilfældet hos mennesker,« siger Morten Rønn Petersen.
Lamaer fik tyresæd
\ Fakta
Under en sædafgang blandes sædceller fra testiklerne med sekreter fra de sekundære kønskirtler, herunder sædblærer og prostata. ' Størstedelen af den endelige sæd kommer fra sædblæren og prostata, mens kun 2-5 procent kommer fra testiklerne.
Beta NGF blev fundet i den væskefraktion af sæden, der kaldes sædvæske. Sædvæske er den tyktflydende væske, som sædcellerne svømmer rundt i efter sædafgang.
I tidligere studier har forskere placeret sædvæske fra en tyr i livmoderen på hunlamaer. Formålet var at se, om der findes et universelt protein i sædvæske fra pattedyr, der kan stimulere en ægløsning på tværs af arter.
Det viste sig, at tyrens sæd også resulterede i ægløsning hos hun-lamaen. Dette tilskriver det nye studie effekten af beta NGF.
Derimod kunne sæd fra en lama ikke inducere en ægløsning i køer, der har spontan ægløsning og følger en cyklus.
Men forskerne fandt ud af, at sæden fra lama-hannen alligevel påvirkede køernes cyklus, så ægblærerne voksede hurtigere på æggestokkene. Det påvirkede også dannelsen af det gule legeme efter ægløsningen (se faktaboks).
»Selvom køerne ikke fik ægløsning, viser studierne, at der er et hidtil ukendt hormonelt samspil fra hannen til hunnen gennem sæden. Man kan ikke udelukke, at det kan være relevant i forhold til kvinder med nedsat frugtbarhed,« spekulerer Morten Rønn Petersen.
Sædvæsken kommer under mikroskop
\ Fakta
Ved ægløsning løsnes det modne, ubefrugtede æg fra æggestokkene og begiver sig mod livmoderen. Det gule legeme er betegnelsen for en lille kirtel, der bliver til i kvindens menustrationscyklus. Det gule legeme udskiller de kvindelige kønshormoner, der har indflydelse på kommende ægløsninger og vækst af livmoderslimhinden. Hvis ikke ægget bliver befrugtet, dør det gule legeme langsomt i løbet af cirka 14 dage.
Funktionen af sædvæsken har længe undret forskere, og mange har teoretiseret, at sædvæsken er et levn fra fortiden, hvor den måske dannede en prop i livmoderhalsen. På den måde var vejen således blokeret for efterfølgende sædceller fra andre hanner.
Men sædvæsken har øjensynligt en helt anden funktion end bare at agere prop , eftersom forskerne har fundet beta NGF i denne del af sæden,
I studiet opdelte forskerne sædvæsken efter størrelsen på de indeholdte proteiner og kortlagde den biokemiske natur af beta NGF og dens effekt på hunnens hormonelle balance. Det er i sig selv et stort og kompleks studie at lave.
Dog savner Morten Rønn Petersen flere undersøgelser, før han tør udtale sig om betydningen af opdagelsen for mennesker.
»Det er et interessant stykke arbejde. Identifikationen af en forbindelse mellem et specifikt protein fra sædvæsken og hundyrets kønshormoner er helt ny og tankevækkende. Men vi ved ikke endnu, om beta NGF påvirker kvinders kønshormoner, og hvis det er tilfældet, hvilke mængder af beta NGF, der i så fald er nødvendige,« siger han.
Nyt studie er ikke et argument for oralsex
Morten Rønn Petersen slår desuden fast, at det kun er gennem normalt samleje, at beta NGF kan påvirke hundyrets hjerne. Så mænd kan godt glemme alt om at bruge studiet som et argument for, at kvinder skal ty til oralsex, hvis de vil have ægløsning.
Oralsex vil lede beta NGF ned i mavesyren, hvor det på grund af den lave pH-værdi vil blive nedbrudt.
»Men der er nok ikke mange, der spekulerer i den retning. Så vidt jeg ved, er mennesker den eneste art, hvor oral kontakt med sædvæske finder sted i ny og næ,« siger han.
