Center for Faglig Formidling står for Bestil en Forsker de næste 3 år
En ny aftale er indgået. Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling skal fortsat varetage og udvikle Bestil en Forsker-ordningen over de næste tre år.
forskningens døgn Videnskab.dk Center for Faglig Formidling

I år tog knap 300 forskere rundt i landet under Forskningens Døgn. Der blev afholdt mere end 500 foredrag på skoler, i virksomheder og sågår i private hjem. (Foto: Forskningens Døgn). 

I år tog knap 300 forskere rundt i landet under Forskningens Døgn. Der blev afholdt mere end 500 foredrag på skoler, i virksomheder og sågår i private hjem. (Foto: Forskningens Døgn). 

Bestil en Forsker er en foredragsordning, hvor alle kan bestille et gratis foredrag under Forskningens Døgn.

Og det har rigtig mange danskere betjent sig af de seneste år, hvor hundredvis af foredragsbeskrivelser og bestillinger er blevet kærligt behandlet af Center for Faglig Formidlings medarbejdere, som har varetaget Bestil en Forsker-ordningen de sidste to år.

En ny aftale mellem centeret og Uddannelses- og Forskningsministeriet sikrer nu, at det gode samarbejde kan fortsætte de næste tre år. 

»Vi er glade for muligheden for at gøre oplevelsen med ordningen endnu bedre, og for at få tre år, hvor vi kan dele ud af vores erfaringer med videnskabsformidling, men også lære nyt fra forskere, der beskæftiger sig med det,« siger Trine Wiinholt Bentsen, der er udviklingskonsulent i Center for Faglig Formidling og ansvarlig for Bestil en Forsker-ordningen 2019-2021.

Centret arbejder med forskellige nye tiltag, blandt andet en håndbog om den gode foredragsbeskrivelse til forskere, indsamling af data før og under Forskningens Døgn, samt at opbygge netværksmøder for forskere, der årligt deltager i Bestil en Forsker, hvor de kan dele erfaringer, tanker og idéer om forskningsformidling.

Om Center for Faglig Formidling

Center for Faglig Formidling (CFF) formidler viden om at formidle viden.

Kontakt centeret, hvis du skal have indsamlet, evalueret, udviklet og produceret viden om faglig formidling.

CFF er organiseret under Videnskab.dk. 

Bestil en Forsker bringer centeret endnu tættere på forskerne

Bestil en Forsker er sat i verden for at skabe møder mellem forskere og befolkning, hvor viden bliver delt og diskuteret.

Og det er det møde, som Center for Faglig Formidling vil skabe de bedst mulige rammer for. 

»Det er vigtigt for os som formidlere, at vi løbende er i kontakt med de forskere, der ønsker at formidle deres viden,« siger Trine Wiinholt Bentsen.

»Det giver os mulighed for at observere, hvordan forskerne formidler i praksis, og indgå i samarbejder om at skabe viden om faglig formidling. Det er helt afgørende for denne vidensopbygning, at vi har sikret os varetagelsen af Bestil en Forsker de næste tre år.«

Forskningens Døgn

Forskningens Døgn er en årlig, landsdækkende videnskabsfestival, arrangeret af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

I 2019 ligger Forskningens Døgn 24.-30. april.

Bestil en Forsker er en del af Forskningens Døgn, men der findes mange andre begivenheder og tiltag. Der afholdes over 700 foredrag og events med mere end 70.000 besøgende.

Læs mere på Forskningens Døgns hjemmeside.

Forskere kan oprette foredrag nu

Arbejdet med Bestil en Forsker 2019 er allerede skudt i gang.

Er du forsker, kan du oprette foredrag om din forskning direkte på Forskningens Døgns hjemmeside.

Foredraget kan tage udgangspunkt i resultater fra videnskabelige artikler, anekdoter, metoder eller teori.

Og det er bare om at give det et skud!

»Til de nye vil jeg sige: De skal kaste sig ud i det. Hvis man skruer et foredrag sammen på en time med de mest interessante pointer fra ens forskning, så er man nået langt.«

Sådan lyder budskabet til nye foredragsholdere fra Lisbeth Clausen, der er Associate Professor ved Copenhagen Business School, og som har deltaget som foredragsholder ved 'Forskningens Døgn', lige siden arrangementet slog dørene op for første gang i 2008.

Læs mere om, hvor meget Lisbeth Clausen har fået ud af at deltage i Bestil en Forsker i artiklen Foredragsholder i 'Bestil en forsker': »Kast dig ud i det!«

Kontakt os

Har du spørgsmål til Bestil en Forsker-ordningen, så kontakt Trine Wiinholt Bentsen på twb@videnskab.dk, eller ordningen på bestilenforsker@bestilenforsker.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.