Biokul har klimapotentiale, og nyt studie peger på flere fordele ved energieffektive bygninger
Forkullede planterester er en effektiv måde at binde CO2 i jorden, viser stort studie. Læs om det og meget mere i ugens grønne opsamling.
biokul_potentiale

Biokul kan muldes ned i landbrugsjorden og binde kulstof i flere hundrede år, viser et nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Biokul kan muldes ned i landbrugsjorden og binde kulstof i flere hundrede år, viser et nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Efter en lang sommerferie er den ugentlige nyhedsopsamling på Videnskab.dk atter tilbage på fuldt tryk.

Vi lægger fra land med at se nærmere biokul, som ifølge forskerne bag et stort review-studie kan blive et værktøj i klimakampen.

Biokul er kort sagt forkullede biorester – for eksempel halm eller gylle –  som kan pløjes ned i markerne og gemme på CO2. Derudover kan de små kul bruges til at fodre markerne med næringsstoffer.

Studiet, der er udgivet i tidsskriftet GCB bioenergy, har gennemtrawlet forskningen på området og viser blandt andet, at:

  1. Biokul har potentiale til at lagre kulstof i landbrugsjorden i over 100 år. 
  2. Det kan gøre udpint jord mere frugtbar og cirkulere næringsstoffer som fosfor, kulstof og kalcium, der kan gå tabt, når der høstes, tilbage til markerne år efter år.

Forskerne bag det nye studie har gennemgået omkring 300 artikler, herunder 33 metaanalyser, der undersøgte mange af de 14.000 biochar-undersøgelser, som er blevet offentliggjort i løbet af de sidste 20 år.

»Vi fandt, at gennemsnitlige afgrødeudbytter var steget fra 10 til 42 procent, og koncentrationer af tungmetaller i plantevæv blev reduceret med 17 til 39 procent. Fosfor fra biokullet blev også mere tilgængeligt for planterne,« siger professor og medforfatter Stephen Joseph i en pressemeddelelse.

Biokul viste sig at have den største effekt i sure- og sandede jorde, hvor det var blevet strøget ud over jorden sammen med gødning.

Den danske regering satser på biokul som en af fremtidens måder at mindske landbrugets udledning af drivhusgasser på. To danske forskere har tidligere udtalt til Videnskab.dk, at biokul har potentiale - læs mere om det i artiklen: Biokul har potentiale: »Det kan blive en grøn speeder i omstillingen af landbruget«

Bygninger skal være mere effektive

Vi iler videre til et studie i Science Advances, der viser, at mere energieffektive bygninger i USA kan være med til at forhindre tidlige dødsfald forårsaget af luftforurening.

Det skriver Yale School of the Environment i en pressemeddelelse.

Byggerier og bygninger er store energislugere. Bare i USA står bygninger for 40 procent af landets samlede energiforbrug. Og hvis den energi produceres af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas, udleder det skadelige sundhedsskadelige partikler i luften.

Vi har på Videnskab.dk beskrevet, hvordan luftforurening er skyld i flere millioner dødsfald på globalt plan hvert år.

Red verden: Stort tema


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med godt 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

I forskernes optimistiske scenarier tager de blandt andet udgangspunkt i, at bygninger i USA vil blive dobbelt så energieffektive indvendigt i 2050. Herunder hører, at der vil blive installeret mere energieffektive teknologier som radiatorer, køleskabe og andre energislugende teknologier.

I det scenarie estimerer forskerne, at man kan undgå op til 5.000 dødsfald årligt, da bygninger vil kræve mindre energi at holde kørende, skriver Yale School of the Environment.  

Ny liste gør det muligt at følge med i arternes fremgang

I The Guardian er der gode nyheder til dem, der gerne vil følge med i, hvor det går fremad med at bevare biodiversiteten rundt om i verden.

Over 200 forskere fra 171 forskningsinstitutioner har været med til at sammensætte en liste over fremgangen for 181 arter. Den kan findes i tidsskriftet Conservation Biology.

Den ‘grønne’ liste, som den er blevet døbt, har været 10 år undervejs, og den gemmer på flere positive historier, siger Molly Grace fra University of Oxford, der har været med til at lede projektet: 

»Guldsmeden er allerede kommet sig. Den havde det ikke så godt tidligere, men på grund af flere EU-regulativer blev det forurenede vand renset op, og arten var i stand til helt at komme sig og blive økologisk funktionel igen,« siger Molly Grace til The Guardian.

»Så vi ser også gode nyheder,« tilføjer hun. 

Fem grønne forskningsprojekter

Sidste stop for ugens nyhedstog er Københavns Universitet.

I kølvandet på den nye - og nedslående - rapport fra FN’s klimapanel samlede universitetet nemlig fem forskningsprojekter, der skal bidrage til en grønnere fremtid.

Det tæller alt fra en måde at gøre verdens computerservere mindre energitunge, til hvedegræs, der via sit dybe rodnet kan binde CO2 i jorden.

Du kan læse mere om de fem forskningsprojekter her. 

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker