Biokul har klimapotentiale, og nyt studie peger på flere fordele ved energieffektive bygninger

Efter en lang sommerferie er den ugentlige nyhedsopsamling på Videnskab.dk atter tilbage på fuldt tryk.

Vi lægger fra land med at se nærmere biokul, som ifølge forskerne bag et stort review-studie kan blive et værktøj i klimakampen.

Biokul er kort sagt forkullede biorester – for eksempel halm eller gylle – som kan pløjes ned i markerne og gemme på CO2. Derudover kan de små kul bruges til at fodre markerne med næringsstoffer.

Studiet, der er udgivet i tidsskriftet GCB bioenergy, har gennemtrawlet forskningen på området og viser blandt andet, at:

1. Biokul har potentiale til at lagre kulstof i landbrugsjorden i over 100 år.
2. Det kan gøre udpint jord mere frugtbar og cirkulere næringsstoffer som fosfor, kulstof og kalcium, der kan gå tabt, når der høstes, tilbage til markerne år efter år.

Forskerne bag det nye studie har gennemgået omkring 300 artikler, herunder 33 metaanalyser, der undersøgte mange af de 14.000 biochar-undersøgelser, som er blevet offentliggjort i løbet af de sidste 20 år.

»Vi fandt, at gennemsnitlige afgrødeudbytter var steget fra 10 til 42 procent, og koncentrationer af tungmetaller i plantevæv blev reduceret med 17 til 39 procent. Fosfor fra biokullet blev også mere tilgængeligt for planterne,« siger professor og medforfatter Stephen Joseph i en pressemeddelelse.

Biokul viste sig at have den største effekt i sure- og sandede jorde, hvor det var blevet strøget ud over jorden sammen med gødning.

Den danske regering satser på biokul som en af fremtidens måder at mindske landbrugets udledning af drivhusgasser på. To danske forskere har tidligere udtalt til Videnskab.dk, at biokul har potentiale - læs mere om det i artiklen: Biokul har potentiale: »Det kan blive en grøn speeder i omstillingen af landbruget«

Bygninger skal være mere effektive

Vi iler videre til et studie i Science Advances, der viser, at mere energieffektive bygninger i USA kan være med til at forhindre tidlige dødsfald forårsaget af luftforurening.

Det skriver Yale School of the Environment i en pressemeddelelse.

Byggerier og bygninger er store energislugere. Bare i USA står bygninger for 40 procent af landets samlede energiforbrug. Og hvis den energi produceres af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas, udleder det skadelige sundhedsskadelige partikler i luften.

Vi har på Videnskab.dk beskrevet, hvordan luftforurening er skyld i flere millioner dødsfald på globalt plan hvert år.

I forskernes optimistiske scenarier tager de blandt andet udgangspunkt i, at bygninger i USA vil blive dobbelt så energieffektive indvendigt i 2050. Herunder hører, at der vil blive installeret mere energieffektive teknologier som radiatorer, køleskabe og andre energislugende teknologier.

I det scenarie estimerer forskerne, at man kan undgå op til 5.000 dødsfald årligt, da bygninger vil kræve mindre energi at holde kørende, skriver Yale School of the Environment.

Ny liste gør det muligt at følge med i arternes fremgang

I The Guardian er der gode nyheder til dem, der gerne vil følge med i, hvor det går fremad med at bevare biodiversiteten rundt om i verden.

Over 200 forskere fra 171 forskningsinstitutioner har været med til at sammensætte en liste over fremgangen for 181 arter. Den kan findes i tidsskriftet Conservation Biology.

Den ‘grønne’ liste, som den er blevet døbt, har været 10 år undervejs, og den gemmer på flere positive historier, siger Molly Grace fra University of Oxford, der har været med til at lede projektet:

»Guldsmeden er allerede kommet sig. Den havde det ikke så godt tidligere, men på grund af flere EU-regulativer blev det forurenede vand renset op, og arten var i stand til helt at komme sig og blive økologisk funktionel igen,« siger Molly Grace til The Guardian.

»Så vi ser også gode nyheder,« tilføjer hun.

Fem grønne forskningsprojekter

Sidste stop for ugens nyhedstog er Københavns Universitet.

I kølvandet på den nye - og nedslående - rapport fra FN’s klimapanel samlede universitetet nemlig fem forskningsprojekter, der skal bidrage til en grønnere fremtid.

Det tæller alt fra en måde at gøre verdens computerservere mindre energitunge, til hvedegræs, der via sit dybe rodnet kan binde CO₂ i jorden.

Du kan læse mere om de fem forskningsprojekter her.