Astronauter vælter rundt på Månen: Se sjov video og forstå, hvorfor det er så svært at gå
I anledning af Apollo 11-jubilæet ser vi tilbage på de mindre glamourøse øjeblikke som astronaut.

Selvom faldende er sjove at se på, så er de faktisk også interessante for NASA, der analyserede astronauternes fald i flersiders rapporter. (Video: Martian Archaeology)

Selvom faldende er sjove at se på, så er de faktisk også interessante for NASA, der analyserede astronauternes fald i flersiders rapporter. (Video: Martian Archaeology)

Falde på halen-komik er altid sjovt. 

Ligegyldigt om det foregår på Jorden eller på Månen over 380.000 kilometer væk. 

Og måske ikke mindst især, når det går udover glamourøse astronauter, der på nogen måder er det tætteste, vi kommer på en form for superhelte i virkeligheden. 

Det vidner dette sammenklip af NASA’s arkivklip fra flere af Apollo-missionerne om.   

»No, dad-gummit!«

I videoen kan du blandt andet se Jack Schmitt, der var astronaut på Apollo 17-missionen i 1972, bande over sine fumlerier med noget rumudstyr, der i sidste ende gør, at han falder snubler durk ned i månestøvet. 

»No, dad-gummit (et slangord og en versionering af ‘god dammit’, red.),« udbryder han over kommunikationssystemet, mens han sparker efter en hvid pose. 

»Jack Schmitt har lidt problemer,« kommenteres det tørt fra den anden ende af kommunikationssystemet. 

Derfor er det så svært at gå på Månen

»Det er ligesom i svømmehallen, hvor det går fint, når man går stille og roligt, men ulykken sker, når man begynder at løbe og lege,« fortæller astrofysiker Michael Linden-Vørnle til Videnskab.dk.

»Man føler sig nok lidt supermand-agtig og bliver sikkert lidt kåd og overmodig. Det er nok derfor, at de falder og snubler,« tilføjer han. 

»I virkeligheden bør det være nemmere at gå på Månen. Ens vægt er kun en sjettedel af, hvad den er på Jorden, på grund af Månens svagere tyngdekraft,« forklarer Michael Linden-Vørnle, der er tilknyttet som chefkonsulent på DTU Space.

Tyngdekraften betyder blandt andet, at den tunge rumdragt, der kan veje over 100 kilo, bliver meget lettere, og det bør gøre det mere ubesværet at manøvrere sig rundt på Månen end på Jorden.

Astronauternes klodsethed handler også om de noget uvante omgivelser, tilføjer Michael Linden-Vørnle:

»Det er i høj grad hjernen, der lige skal indstille sig på, at betingelserne er anderledes, og at det er nogle helt andre forhold, end hvad man er vant til,« vurderer Michael Linden-Vørnle.

For eksempel kan underlaget på Månen også være en udfordring for astronauterne.

Månens overflade består af regolith, som er noget meget finkornet materiale, der alligevel er fast, ligesom »når man presser kartoffelmel,« forklarer Michael Linden-Vørnle.

LÆS OGSÅ: »One small step for man«: Førstehåndsvidner til Apollo 11 tager dig med tilbage til den første månelanding

NASA analyserede fald helt ned i detaljen

Selvom faldende er sjove at se på, så er de faktisk også videnskabeligt interessante.

Ikke mindst for NASA, der i rapporter i forbindelse med mange af Apollo-missionerne har analyseret astronauternes fald helt ned i detaljen.

Der er således hele afsnit i rapporterne, der handler om ‘Fald- og nærfaldsanalyser’.

»Under Apollo 15’s måne-rumvandring var der tilfælde, hvor astronauterne i korte øjeblikke mistede balancen og sommetider endda faldt. Formålet med denne analyse er at bestemme karakteristikken af sådanne fald (og nærfald) og at identificere specifikke årsager til, at de skete.«

Sådan forklarer de formålet med analyserne i rapporten Apollo 15: Time and Motion Study, der udkom i januar 1972. 

I rapporten slås de fast, at faldende skyldes: 

  • De uvante forhold på Månens overflade
  • Dårlig sigtbarhed 
  • Og svagere tyngdekraft

»Ruller med uret på ryggen og ud af kameraets synsfelt«

En beskrivelse af ‘Kommandørens fald ved Station 9A’, der kommer fra Apollo 15-rapporten, starter sådan her:

»CDR Scott og LMP Irwin (Kommandør David Scott og Lunar Module Pilot James Irwin, red.) befinder sig ved Station 9A, hvor de beskriver området og tager billeder. Kommandøren bevæger sig mod et nyt område, han tester kameraet og sammenfatter en beskrivelse af området.«

Det lyder jo meget godt, men så går det galt. 

»Han træder udenom en bunke stenfragmenter, og her træder hans højre fod ned i en lille kløft, og han begynder at miste balancen.«

Hvad sker der så? 

»Da han træder frem med sin venstre fod glider den af på en lille klippe og fortsætter med at glide på det løse underlag. Mens han forsøger at bevæge sin fod tilbage under sit tyngdepunkt, øger Scott sin fremadgående hastighed. Han falder forover med begge hænder foran for at tage imod faldet.«

Aaargh... 

»Han lander på sin venstre side, ruller med uret på ryggen og ud af kameraets synsfelt.«

LÆS OGSÅ: Støvede data fra Apollo-missionerne afslører nyt om Månen

LÆS OGSÅ: Apollo-astronauterne efterlod deres bæ på Månen

    Videnskab.dk Podcast

    Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

    Corona-tal

    Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

    Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

    Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

    Ny video fra Tjek

    Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

    Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


    Ugens videnskabsbillede

    Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

    Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

    Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

    Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

    Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

    Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

    Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

    Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

    Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

    Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

    Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

    Med venlig hilsen

    Videnskab.dk