Støvede data fra Apollo-missionerne afslører nyt om Månen
Nye analyser af data fra Apollo-missionerne indikerer, at Månen har en kerne af jern lige som Jorden. Studiet løfter også sløret for, hvordan Månen og Jorden er blevet skabt.

Månen er ifølge de nye analyser lagdelt og består af en indre fast kerne, der er omgivet af en flydende kugleskal, som er indhyldet i et delvist flydende grænselag. (Illu: NASA)

Månen er ifølge de nye analyser lagdelt og består af en indre fast kerne, der er omgivet af en flydende kugleskal, som er indhyldet i et delvist flydende grænselag. (Illu: NASA)

Månen er ikke lavet af grøn ost, men har en opbygning og en sammensætning, der minder meget om Jordens.

Det viser et nyt studie, der er gennemført af amerikanske forskere under ledelse af astrofysikerne Renee Weber ved NASAs Marshall Space Flight Center og Peying Lin fra Arizona State University.

På baggrund af data, der stammer helt tilbage fra Apollo-missionerne for 40 år siden, er det lykkedes forskerne at skabe en ny og forbedret model for Månens indre opbygning.

Modellen er baseret på målinger fra de fire seismometre, som Apollo-astronauterne efterlod på Månen i starten af 1970'erne.

Seismometre er følsomme instrumenter, der registrerer små rystelser i Månens undergrund, som kaldes måneskælv.

Månens kerne er let

Fakta

Månen har også måneskælv. Nogen af dem kommer dybt indefra Månen. De udløses, når tyngdekraften fra Jorden hiver og skubber i vores lille naboklode.

Lige siden Apollo-missionerne har astronomerne antaget, at Månen havde en kerne af jern, men de har været uenige om, hvor stor den er og hvad den består af.

Meget har været overladt til fantasien, for de seismiske modeller har hidtil kun været i stand til at se omkring 1200 km ned i månens indre. De nye modeller sladrer om, hvad Månen gemmer inderst inde, da de får de inderste 500 km med.

De nye resultater viser, at Månen har en fast indre kerne og en flydende ydre kerne ligesom Jorden. En væsentlig forskel er dog, at Månes kerne udgør en forsvindende lille del af Månens masse, nemlig circa 1,3 procent. Jordens kerne vejer mere til og udgør hele 32 procent af Jordens masse.

Månen rummer en fast, jernrig kerne med en radius på næsten 240 km, omgivet af en 100 km tyk kugleskal af flydende jern - derpå kommer en delvis smeltet ydre kerne som er 150 km tyk. Hele Månens radius er 1738 km.

Resultaterne er netop blevet fremlagt i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.

Seismometeret som blev placeret på Månens overflade af astronauterne fra Apollo 14 i februar 1971. (Foto: NASA/JSC)

»Vi brugte metoder på disse legendariske data, som normalt anvendes til at analysere seismiske data fra Jorden med. Det har ført til den første direkte afsløring af Månens kerne,« siger Renee Weber i en pressemeddelelse.

Bekræfter teori om Jordens dannelse

Postdoc Tais W. Dahl fra Nordisk Center for Jordens Udvikling på Syddansk Universitet mener, at de nye resultater er væsentlige. Han har igennem sin forskerkarriere netop beskæftiget sig med Månens dannelse.

»Med den nye model for Månens opbygning får forskerne ikke alene indsigt i, hvad Månen er lavet af, men også hvordan den er blevet dannet og senere har udviklet sig,« fortæller han.

De fleste astronomer hælder til den teori, at Månen og Jorden blev skabt efter et gigantisk sammenstød mellem to kloder på størrelse med Mars og Venus mellem 60-150 millioner år efter, at Solen opstod.

»Hvis vi kan forstå Månens sammensætning, får vi samtidig indsigt i hvad de sammenstødende kloder, og måske også Jordens indre, er lavet af,« pointerer Tais W. Dahl.

Skulle jeg sammenfatte arbejdet, så ville jeg konkludere at vi er kommet detektion af månens kerne et skridt nærmere, ikke mere.«

Forskningsadjunkt Amir Khan(Se boks)

Studiet indikerer, at kernen næsten er blottet for lette grundstoffer såsom svovl og ilt, præcis som Jordens kerne.

Mangelen på sådanne grundstoffer kan netop forklares med, at Månen blev skabt ved en voldsom kollision mellem den unge jordklode og et andet himmelobjekt. Sådan en kollision har med sikkerhed frigivet en masse varme, som har trukket de lettere grundstoffer med sig.

I den videnskabelige artikel forklarer forskerne, at de regner med, at den nuværende månekerne er sammensat af materiale, som stammer fra kernen af det kolliderende himmelobjekt.

Magnetisk overflade skabt af flydende ring

Den nye kortlægning af Månens indre kaster også lys over et underligt fænomen på Månens overflade. Satellitmålinger har vist, at dele af Månens overflade er magnetiseret, hvilket tyder på at Månen engang havde et globalt magnetfelt ligesom Jorden.

»Et globalt magnetfelt dannes gennem konvektion i den flydende ydre jernkerne. Weber og hendes kolleger finder bevis for at Månen i dag har en flydende ydre kerne i 1400-1500 kilometers dybde til trods for at magnetfeltet fra kernen i dag er slukket.

Månens overflade er delvist magnetisk fordi Månen havde et kraftigt globalt magnetfeltfelt dengang overfladen størknede,« siger Tais W. Dahl.

Skeptiske forskere: Datakvalitet er for dårlig

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk