Stevia eller aspartam: Hvad er sundest?
Hvilke fordele og ulemper er der ved at skifte 'almindeligt' sukker ud med det naturligt søde tilsætningsstof stevia - i forhold til det kemisk fremstillede aspartam? Spørg Videnskaben er gået på jagt efter et svar i den søde verden.

Mulighederne er mange, når man skal søde sin mad. I fødevareindustrien er man efterhånden gået helt væk fra det 'traditionelle' hvide sukker og begyndt at bruge søde tilsætningsstoffer i stedet. Men er det naturen med stevia-planten eller kemien med aspartam, der bidrager med den sundeste søde erstatning? (Foto: Shutterstock)

 

Når du sidder med din spandauer nede fra bageren eller din cola fra kiosken, tænker du måske, at de er fyldt til randen med god gammeldags sukker - men i virkeligheden er det efterhånden mere og mere usandsynligt.

Søde tilsætningsstoffer bliver nemlig i højere grad brugt i mange madvarer - typisk med den begrundelse, at det er sundere end almindeligt hvidt sukker. Men er tilsætningsstoffer nu også sunde? Og hvilke er de sundeste? Det er nogle af de spørgsmål, som jævnligt strømmer ind på mail til Spørg Videnskaben.

Vi er derfor gået på jagt efter nogle videnskabelige svar, så vi kan blive lidt klogere på de søde tilsætningsstoffer i vores fødevarer.

Sødestoffer har umiddelbare fordele

Hvis man nu endelig skal skifte sit sukker ud med søde tilsætningsstoffer, så er der to specifikke tilsætningsstoffer, som fylder mere end andre typer. Nemlig:

  • Det naturlige sødemiddel ‘stevia’, som er et ekstrakt fra den sydamerikanske plante ‘Stevia rebaudiana’, og
     
  • det kemiske sødemiddel ‘aspartam’, som bliver produceret i laboratorier rundt omkring i verden.

Ud over at Videnskab.dk's videbegærlige læsere gerne vil vide, om man med god samvittighed kan skifte sit sukker ud med de søde tilsætningsstoffer, går flere spørgsmål på, om man skal vælge det naturlige stevia eller det kemiske aspartam til at søde sine madvarer.

For at få svar på disse spørgsmål har vi ringet til Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Her sidder lektor Per Bendix Jeppesen og forsker i netop sødestoffer og deres effekt på vores sundhed.

»Der har i mange år været en diskussion om brugen af tilsætningsstoffer i vores fødevarer. Ud over de umiddelbare fordele ved at bruge søde tilsætningsstoffer i stedet for sukker, såsom et lavere kalorieindtag og mindre risiko for overvægt, så tyder forskning på, at stevia også besidder nogle fysiologiske fordele - som aspartam ikke gør,« fortæller Per Bendix Jeppesen. Disse fysiologiske fordele vender vi tilbage til.

Aspartam og stevia er frikendt

Det var i grænselandet mellem Brasilien og Paraguay, at den lille frodige plante ‘Stevia rebaudiana’ i sin tid blev fundet. Planten, som minder utroligt meget om oregano i sin struktur, er sød - meget sød. I sin reneste form er stevia-ekstraktet 450 gange sødere end sukker og er derfor velegnet som en sød erstatning for det kalorieholdige hvide sukker.

Fakta

Kroppens kolesterol-tal har en stor betydning for styringen af vores blodsukkerniveau og udviklingen af sygdomme som hjertekarsygdomme og videre følgesygdomme. Kolesteroltallene skal holde sig inde for nogle bestemte grænseværdier, for at kunne betegne sig selv som ‘rask’. Det ‘dårlige’ LDL-kolesterol er må ikke være for højt, da det blandt andet kan være medvirkende til en forhøjet risiko for sukkersyge og hjertekarsygdomme. Man skal holde sit LDL kolesterol-tal under en grænseværdi på 3,0 mmol/L for at kunne blive kategoriseret som ‘rask’. Det kan holdes nede ved at sørge for at have en lav fedtprocent. Det ‘gode’ HDL-kolesterol må ikke være for lavt, da de kan transportere fedt ud af arterierne og dermed forhindre hjertekarsygdomme. Man skal holde sit HDL kolesterol-tal over en grænseværdi på 1,55 mmol/L for at kunne blive kategoriseret som ‘rask’. Det kan blandt andet hæves ved at spise sundt og dyrke regelmæssig motion. Kilde: Sundhed.dk

I modsætning til stevia bliver aspartam ikke dyrket på en mark, men derimod i et laboratorium. Aspartam er også et meget sødt og kaloriefrit produkt, som derfor også er velegnet som en sød erstatning for sukker.

Det har dog været nogle bekymringer blandt forbrugerne gennem tiden om brugen af de søde tilsætningsstoffer. Nogle af bekymringerne har blandt andet handlet om stevias langtidseffekter og aspartams kemiske udvikling i laboratorier.

Vi har på Videnskab.dk før diskuteret bekymringerne for brugen af det kemiske sødemiddel aspartam i vores fødevarer. Det kan du læse meget mere om i artiklerne 'Er sødemidlet aspartam i light-sodavand farligt?' og 'EU: Derfor er sødestoffet aspartam nu frikendt'.

Nogle af bekymringerne er blandt andet gået på, om:

I dag er aspartam, på linje med stevia, blevet frikendt af EU og bliver nu anerkendt af European Food Safety Authority (EFSA) som et ufarligt sødemiddel, så længe man holder sig til det acceptable daglige indtag (ADI) (se faktaboks). Og der er da heller ikke længere noget at bekymre sig om, lyder det fra DTU Fødevareinstituttet.

»Der er i mange år blevet udført flere langtidsstudier med aspartam i laboratoriedyr som mus og rotter. En nøje vurdering af disse undersøgelser viste, at aspartam blandt andet ikke er kræftfremkaldende,« siger seniorforsker Alicja Mortensen ved Afdeling for Risikovurdering og Ernæring på DTU Fødevareinstituttet, som i sin tid var med til at godkende brugen af aspartam og dermed sende det på markedet.

Inden der kommer tilsætningsstoffer på markedet, bliver de underlagt nogle meget strenge krav fra myndighedernes side. ADI er udregnet efter et ‘worst case scenario’, så selv en storforbruger af sødestofferne aldrig vil kunne overskride det ufarlige niveau, mener Alicja Mortensen.

»Myndigheder tillader ikke tilsætningsstoffer til brug i fødevarer før en grundig sundhedsmæssig vurdering - det er et ‘must’. Forbrugerne kan føle sig trygge ved varerne på hylderne.«

Japan har været foregangsland

Fakta

ADI (Acceptabel Dagligt Indtag) -værdien er et udtryk for, hvor meget man kan få at et stof hver dag hele livet per kilo kropsvægt - uden sundhedsmæssige konsekvenser. Alle tilsætningsstoffer, der bliver introduceret på det danske marked, får tildelt en ADI-værdi. Værdien bliver angivet ud fra toksikologiske forsøg med dyr. I Danmark er det Levnedsmiddelstyrelsen, i samarbejde med internationale organisationer, der fastsætter ADI-værdien. Kilde: Fødevarestyrelsen.dk

Udover at forskere i Danmark, og andre steder i verden, har lavet langtidsstudier på dyr, har de også gravet ned i nogle gamle studier for at undersøge langtidseffekterne af at indtage sødestoffer.

Forskerne har undersøgt disse langtidseffekter ved blandt andet at kigge mod Østen, da Japan har brugt stevia som sødemiddel de seneste 35 år.

»EFSA og EU-Kommisionen i Bruxelles har nu brugt 10 år på at gennemgå litteratur og tidligere forskningsresultater fra blandt andet Japan og Sydamerika for at se, hvilke konsekvenser indtagelse af stevia har på lang sigt. Da EFSA ikke kom med en umiddelbar mistanke om negative konsekvenser for indtagelse af stevia, fik vi endelig i 2011 en godkendelse til brug af stevia som sødemiddel i EU,« siger Per Bendix Jeppesen.

Lektor: Stevia påvirker insulinniveauet positivt

Per Bendix Jeppesen har i de seneste par årtier også selv forsket i stevia-plantens fordele - ikke kun ved brug i madlavning, men også ved medicinsk brug. Han mener blandt andet, at planten kan være nøglen til kuren mod den notorisk kendte sygdom, sukkersyge.

»I tusinder af år har indianerne i Sydamerika brugt planten stevia til at forsøde deres sure Mate-te. Derudover tyder forskning også på, at de med planten har behandlet symptomer, som minder om vores symptomer for type 2-diabetes. For mig at se, er der kun positive ting ved at erstatte sukker med stevia,« siger lektor Per Bendix.

De fysiologiske fordele, som blev nævnt tidligere, er stevias påvirkning af vores insulinniveau og hævning/sænkning af vores kolesteroltal. Påvirkningen af insulinniveauet, der blandt andet er med til at give en mæthedsfornemmelse og påvirkningen af kolesterol-tallene viser, ifølge Per Bendix Jeppesen, at stevia har en masse fordele - også på behandling af type 2-diabetes.

»Vi har undersøgelser, der viser, at indtagelse af stevia sænker det såkaldte ‘dårlige LDL-kolesterol’ og hæver det ‘gode HDL-kolesterol’, der beskytter mod hjerte-kar-sygdomme. Derudover viser studier, at specifikke bioaktive forbindelser i stevia- planten sænker blodsukkeret - dog kun ved indtagelse i høje doser,« siger Per Bendix Jeppesen. (Læs mere om LDL- og HDL-kolesterol i faktaboksen til højre)

Uenighed om, hvilket sødestof der er bedst

Ifølge Alicja Mortensen har det kemiske sødemiddel aspartam den store fordel, at man, ud over at sænke sit kalorieindtag, indtager stoffer, som allerede findes i kroppen.

Fakta

De søde tilsætningsstoffer stevia og aspartam bliver i dag brugt i mange af de fødevarer, som du støder på i din hverdag. Du finder det blandt andet i produkter som: 1) Sodavand 2) Yoghurt 3) Brød 4) sovse 5) Te ...og mange andre produkter. Du kan selv undersøge dine produkter og se, om de indeholder de to tilsætningsstoffer. Det gør du ved at kigge efter E951 (aspartam) eller E961 (steviol glycosider) på varedeklarationen. På grund af det lave kalorieindhold og, ifølge forskere, de ufarlige konsekvenser, vil du i fremtiden formentlig vil støde på flere og flere søde tilsætningsstoffer i dine fødevarer.

»Når man indtager aspartam, omdannes stoffet til to slags aminosyrer og methanol i mave-tarmkanalen. Begge aminosyrer og methanolen indtager vi allerede gennem indtagelse af henholdsvis protein og for eksempel frugter i vores kost,« siger Alicja Mortensen.

Per Bendix Jeppesen er enig i, at det er en klar fordel at skifte sukkeret ud med sødemiddel i kostplanen, men han er dog mere tilhænger af at bruge det naturlige stevia frem for det kemiske aspartam.

»Når du indtager et naturligt sødemiddel som stevia, så bliver blandt andet dit insulinniveau stimuleret. Det er medvirkende til, at du får en mæthedsfornemmelse af ‘sukker’. Problemet med for eksempel det kemiske sødemiddel aspartam er, at det netop ikke stimulerer insulin-niveauet, og derfor ser man ofte, at folk, der drikker Cola Light, ikke taber sig - de kan simpelthen risikere at spise for meget ved siden af, da mætningscentre i hjernen ikke stimuleres,« siger Per Bendix Jeppesen.

Alicja Mortensen mener dog ikke, at tilsætningsstoffer, som er godkendt til brug i Danmark, kan påvirke os overhovedet.

»Både steviol glycosider, som det EU-godkendte sødestof hedder, og aspartam er tilsætningsstoffer, som har fået fastsat nogle grænseværdier ud fra deres ADI-værdi. Disse værdier bliver fastsat, netop så tilsætningsstoffer som steviol glycosider og aspartam ikke kan påvirke kroppen sundhedsmæssigt,« siger Alicja Mortensen.

Sødemiddel er altid at foretrække over sukker

Både det naturlige stevia og det kemiske aspartam er altså blevet godkendt til brug som et sødende tilsætningsstof i din madlavning af EU - derudover er vores læseres bekymringer om kræft og andre langtidseffekter blevet påvist at være ubegrundede efter utallige studier og undersøgelser.

Forskerne anbefaler derfor, at du skifter dit sukker ud med nogle søde tilsætningsstoffer, da det blandt andet hjælper dig med at få skåret kraftigt ned på dit kalorieindtag - og dermed fjerne risikoen for en masse følgesygdomme som konsekvens af overvægt.

Vi takker vores læsere for alle de gode spørgsmål, der har omhandlet de søde tilsætningsstoffer i vores fødevarer, som I har sendt ind til Spørg Videnskaben.

Har du selv et godt spørgsmål til videnskaben, kan du sende det ind til sv@videnskab.dk og måske være så heldig at vinde en T-shirt.

Hvis du ikke ligger inde med et spørgsmål i øjeblikket, som du gerne vil have svar på, men bare gerne vil have fingrene i vores lækre Spørg Videnskaben T-shirt, så kan du gå ind og snydekøbe den her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.