Pest eller kolera - hvad er værst?
Man hører ofte: 'Det er som at vælge mellem pest eller kolera'. Men er pest og kolera virkelig lige slemme? Forskere fortæller her, hvilken af sygdommene de helst selv ville smittes med.

Både pest og kolera er meget farlige sygdomme, som koster og har kostet mange menneskeliv gennem tiden. (Foto: Shutterstock)

Både pest og kolera er meget farlige sygdomme, som koster og har kostet mange menneskeliv gennem tiden. (Foto: Shutterstock)

Med kraftig kolera kan du risikere at skide dig selv ihjel i løbet af en nat.

Byldepest kan give blodforgiftning, hvor dine arme og ben visner og falder af, mens lungepest er en voldsom lungebetændelse, hvor du hoster blod og til sidst omkommer, fordi du ikke kan trække vejret.

Ingen af sygdommene virker umiddelbart særligt attraktive. Men hvad er egentlig værst?

Det vil Spørg Videnskaben-læser Allan Nyhus gerne have et svar på:

»Man siger tit i overført betydning, at valget står mellem pest eller kolera. Men ud fra et lægefagligt synspunkt, hvad skal man så vælge, pest eller kolera?«

Videnskab.dk har ladet spørgsmålet gå videre til forskere på Institut for Folkesundhedsvidenskabs afdeling for Global Sundhed på Københavns Universitet og til en enkelt professor og overlæge på Infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Forskerne er faktisk ret enige om, hvilken af sygdommene de helst selv ville smittes med. De giver også et bud på, hvordan de to sygdomme føles, hvor svære de er at behandle, og hvilken af sygdommene der globalt set har kostet flest menneskeliv gennem tiden.

Nemt at behandle både pest og kolera

Både pest og kolera skyldes en bakterieinfektion, og begge sygdomme kan i dag behandles relativt nemt.

Alle forskere vælger samme sygdom

Det vækker nærmest lykke, da Spørg Videnskaben sender spørgsmålet videre til forskerne.

»Ha ha, den er go. Bare ring,« skriver lektor på Københavns Universitet, Peter Kjær Mackie Jensen, som er leder af Copenhagen Center for disaster Research (COPE) under afdelingen for Global Sundhed.

Da Spørg Videnskaben fanger ham på telefonen, har han faktisk allerede lavet en mindre rundspørge blandt nogle af forskerne på afdelingen. I alt fem.

»Alle ville helst have kolera,« siger han.

I det samme kommer professor på afdelingen, Ib Bygbjerg, gående forbi Peter Kjær Mackie Jensens kontor.

Han har forsket i infektionssygdomme i mere end 40 år, og hvis du blev indlagt med kolera på Rigshospitalet i København, så var det ham, som indtil for et par år siden stod der, når du vågnede op.

»Ib! Hvad ville du helst have pest eller kolera?« Et øjebliks pause med diskussion for enden af telefonrøret. »Han vil også helst have kolera,« siger Peter Kjær Mackie Jensen.

To gange om året skyller kolerabakterien fra Ganges ind i Bangladesh' hovedstad Dhakas slumkvarterer. (Foto: YMZK-Photo / Shutterstock)

12 liter afføring i døgnet med kolera

Peter Kjær Mackie Jensen forsker til dagligt i kolera.

Lige nu er han faktisk i gang med et forskningsprojekt, hvor han og hans kollegaer sammenligner koleraepidemien i København i 1853 med de koleraepidemier, som opstår hvert eneste år i Bangladesh i den tørre periode og efter monsunen.

I forbindelse med sin forskning har han flere gange besøgt kolerahospitaler i Bangladeshs hovedstad Dhaka. Han har set mange patienter med kolera.

»Når du får kolera, vil du nærmest vågne op og være død. Du kan skide dig selv ihjel på en nat. Hele dit tarmsystem kollapser, og der kan skylle 12 liter væske ud af dig på et døgn,« fortæller han.

Væske er eneste kur mod kolera

Kolera skyldes en bakterie, som hedder vibrio cholera. Får man en tilstrækkeligt stor mængde af denne bakterie ind i tarmsystemet, vil den begynde at formere sig og danne en gift, som får cellerne i tarmvæggen til at udskille enorme mængder væske.

Den store mængde afføring skyldes altså en blanding af væske og celler fra tarmen, som både ligner og hedder 'risvand'.

Får du ingen behandling, dør du inden for kort tid af væskemangel. Til gengæld vil du med den rette behandling blive rask i løbet af et døgn.

»Det er sindssygt nemt at kurere. Du skal bare have lige så meget væske ind, som løber ud. Et kolerahospital i Bangladesh består af senge med gummimadrasser, hver med et stort hul i midten, hvor enden på patienten skal placeres. Under dette hul er der en spand. Så kommer der en sygeplejerske hver halve time og måler, hvor meget der er kommet ud, og så får du samme mængde væske at drikke eller ind i venen,« fortæller Peter Kjær Mackie Jensen.

Kolera smitter ved dårlig hygiejne

Forskerne har altid troet, at koleras primære smittevej var forurenet drikkevand, men Peter Kjær Mackie Jensen og hans kollgaers forskning tyder på, at det faktisk smitter på grund af dårlig hygiejne, ikke mindst omkring fødevarer.

Kolera er nemt at kurere

Den primære grund til, at alle forskerne vælger kolera frem for pest, er netop, at kolera er så nem at kurere og nem at genkende.

»På vores afdeling er det en arbejdsrisiko at få diarré og eventuelt kolera, når du er ude og rejse. Man rejser altid rundt med poser med en særlig salt-sukker-blanding, som blandes i vand og drikkes, hvis man får voldsom diarré,« siger Peter Kjær Mackie Jensen.

Vand iblandet sukker og salt får altså hurtigt bugt med den ubehagelige kolerabakterie. Bakterien rinder simpelthen ud sammen med risvandet. Og kan nu gå i gang med at smitte andre, hvis de får noget af risvandet i munden.

Derfor opstår koleraepidemier ofte i katastrofe- eller slumområder med dårlig hygiejne, manglende toiletter og mange mennesker på samme sted.

Hverken pest eller kolera er særlig slemme i dag

Ud fra hvilken sygdom forskerne foretrækker, er det altså pest, der ender som vinder af dysten om at være den værste sygdom.

Selvom pest faktisk kan behandles nemt med antibiotika. Vel at mærke hvis man i tide opdager, at det er pest, man har fået.

»Rent faktisk er ingen af sygdommene særlig forfærdelige i dag,« siger Peter Kjær Mackie Jensen.

Primitive hospitalsforhold eller fuldstændig mangel på sundhedsvæsen er en primær årsag til, at så mange stadig dør af kolera i ulandene i dag. (Foto: punghi / Shutterstock)

Blodforgiftning slår ihjel efter byldepest

Professor på Infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital Lars Jørgen Østergaard fortæller, at ved byldepest er det faktisk typisk en efterfølgende blodforgiftning, der slår en ihjel.

»Har man først fået blodforgiftning, kan bakterierne sætte sig fast i blodet i klumper. Det giver blodpropper, og så kommer der ikke noget ilt ud til vævet, typisk hænder, fingre, fødder og tæer. Så bliver de sorte og visner og falder til sidst af,« siger Lars Jørgen Østergaard.

Det sker efter nogle dage uden ilt og er sindssygt smertefuldt. Til sidst dør man af blodforgiftningen, fordi ens immunforsvar simpelthen angriber og ødelægger ens organer. Blodårerne bliver desuden slappe og til sidst ude af stand til at sende blodet ordentligt rundt i kroppen.

Derfor bliver pest ofte omtalt som Den Sorte Død, selvom det faktisk er blodforgiftningen, som giver sort væv.

Lungepest smadrer lungerne

Professoren har hverken prøvet at have byldepest eller lungepest, men fortæller, at ved begge typer pest, har man influenzalignende symptomer med hovedpine og muskelsmerter. Lungepest giver desuden voldsom hoste, mens byldepest giver bylder og risiko for blodforgiftning.

Der er altså ret stor forskel på de to typer af pest.

Ved lungepest smitter bakterien ved, at man indånder host fra en person, som har lungepest. Lungepest er en kraftig lungebetændelse, hvor man kan hoste blod op. Hvis man ingen behandling får, vil mange dø af sygdommen, fordi lungerne holder op med at virke.

Byldepest smitter ved loppebid eller bid fra små mider, som typisk lever på rotter. Bakterien kommer ind i blodet og ud til lymfeknuderne, hvor den laver betændte bylder. Byldepest vil ofte føre til blodforgiftning. Og så er det faktisk blodforgiftningen, som slår en ihjel.

Begge former for pest kan behandles med antibiotika, men hvis man først har fået blodforgiftning med sorte arme og ben, kan disse lemmer ikke reddes. Tal fra USA viser desuden, at mindst 40 procent af patienter med svær blodforgiftning dør, selvom de kommer i behandling.

Pest

Pest skyldes bakterien yersinia pestis og findes i to former, nemlig byldepest og lungepest.

Pest koster stadig liv i dag

Pest er altså en langt mere kompliceret sygdom end kolera.

Kommer man ikke i antibiotikabehandling i tide, er der stor risiko for at få blodforgiftning, hvor ens immunforsvar går i gang med at dræbe livsvigtige organer som lever og nyrer, hvor blodårerne bliver slappe, og blodet til sidst klumper sammen og får ben og arme til at visne. Hvorefter op mod halvdelen af patienterne vil dø på grund af mulitiorgansvigt.

I middelalderen udslettede pestepidemier mellem en tredjedel og halvdelen af Europas befolkning. Du kan læse mere om pestens lange spor af død i artiklen 'Pest har slået ihjel i årtusinder'.

Pest findes stadig i visse områder af verden den dag i dag. I 2014 oplevede det afrikanske land Madagaskar for eksempel en pestepidemi, som spredte sig til hovedstaden og ifølge WHO kostede 81 mennesker livet.

Pestbakterier kan inficere både lunger og blodet. (Foto: Shutterstock)

100.000 dør hvert år af kolera

På trods af at kolera er så nem at behandle med væske iblandet sukker og salt, koster sygdommen stadig mange tusinde liv hvert år.

Udfordringen er nemlig at få den rigtige behandling hurtigt nok. Hvis man får kolera, er det ifølge Peter Kjær Mackie Jensen faktisk bedst at være i nærheden af et hospital i et land, hvor sygdommen er i omløb.

»Hvis jeg får kolera i Dhaka, vil jeg få behandling med det samme. Går jeg op til min læge i Danmark med kolera, er det ikke sikkert, det bliver opdaget i tide, at det er kolera, jeg har,« understreger han.

Han fortæller desuden, at kolera hvert år koster omkring 100.000 mennesker livet. Det går især ud over børn i de fattigste dele af ulandene, som ikke kommer på hospitalet i tide og derfor dør af diarré-sygdommen.

»Hvis vi vurderer de to sygdomme ud fra, hvor mange de slår ihjel i dag, så er kolera klart værst. Men det er stadig den sygdom, jeg helst vil have af de to. Det er jo grotesk, at en sygdom, der er så nem at behandle, slår så mange ihjel,« siger Peter Kjær Mackie Jensen.

Koleraens vugge ligger i Ganges

Dårlig hygiejne og mange mennesker, som lever tæt sammen, er vigtige elementer i smittespredningen af både pest og kolera.

Kolerabakterien findes desuden naturligt i nogle områder af verden, for eksempel i nærheden af Bangladesh.

Jeg ville nok vælge kolera. Man har det rigtig skidt, men det er relativt nemt at behandle med vand og salt og sukker.

Professor Lars Jørgen Østergaard

»Koleraens vugge ligger i Ganges-deltaet. Bakterien ligger og hygger sig dér, og to gange om året kommer den ind i hovedstaden, måske via drikkevandet, og skaber epidemier. Kolera har været i Bangladesh i mere end 6.000 år,« siger Peter Kjær Mackie Jensen og vurderer på den baggrund, at kolera nok er den sygdom, som globalt set har dræbt flest mennesker.

Det er Lars Jørgen Østergaard enig i.

»Kolera er man jo rimelig hurtigt død af. Så det er nok kolera, der har kostet flest liv gennem tiden,« siger han.

Pest har dræbt flest i Europa

Kolera dræber flest på verdensplan både den dag i dag og gennem tiden. Men ser man på de to sygdomme udelukkende ud fra et europæisk eller dansk perspektiv, så vinder pest helt oplagt.

Det vurderer professor i Historisk Epidemiologi på Afdeling for Global Sundhed på Københavns Universitet (KU), Lone Simonsen, som forsker i store pandemier og epidemier i Danmark i 1700- og 1800-tallet.

»I Europa er det pest, som har kostet flest liv. Alene under den sidste pestepidemi i København i 1711 døde 10 procent af københavnerne i løbet af sensommeren,« fortæller hun. 

Til sammenligning døde kun 3 procent under den eneste koleraepidemi, der hærgede København i 1853.

Der forekommer som nævnt stadig pestepidemier rundt omkring i verden i dag. Ifølge Lone Simonsen er det dog utænkeligt, at vi kommer til at opleve en pandemi, hvor pestsygdommen spreder sig til store dele af verden ligesom i middelalderen.

»I middelalderen var pest en epidemi, som rullede op gennem Europa med jævne mellemrum. Det kan ikke ske i dag, fordi hygiejnen er blevet meget bedre, og enkelttilfælde kan behandles med antibiotika,« understreger hun.

Hvad er så værst?

  • Samtlige forskere ville vælge at blive syge med kolera frem for pest, fordi kolera er så nem at behandle.
  • Kolera føles måske nok lidt værre end pest på grund af den voldsomme diarré.
  • På verdensplan koster kolera stadig tusindvis af liv hvert år, og forskerne vurderer, at på globalt plan er det kolera, som har dræbt flest gennem tiden.
  • I Europa og Danmark er det pest, som har dræbt flest mennesker.

Tak for pest og kolera

Spørg Videnskaben håber, at det giver svar på Allan Nyhus spørgsmål om, hvad der er værst af pest eller kolera. Vi siger tak for spørgsmålet og sender en Spørg Videnskaben-T-shirt til Allan.

Og tak til forskerne for at svare på spørgsmålet - og ikke mindst for at igangsætte en mindre forskermeningsmåling omkring pest og kolera.

Sidder du selv med et spørgsmål, som du gerne vil have videnskabens svar på, så send det til sv@videnskab.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk