Kan potensmiddel være farligt?
Planten ’Horny Goat Weed’ gemmer på et potent stof, som har samme effekt som Viagra. En læser vil vide, om stoffet er skadeligt i koncentrerede doser. Svaret kommer fra en ekspert i naturmedicin.

Denne situation er ikke altid sjov, men stoffet icariin og midler som Viagra kan påvirke mænds rejsning og hjælpe mod ED - erektil dysfunktion, også kaldet impotens. (Foto: Colourbox)

Denne situation er ikke altid sjov, men stoffet icariin og midler som Viagra kan påvirke mænds rejsning og hjælpe mod ED - erektil dysfunktion, også kaldet impotens. (Foto: Colourbox)

Når der er problemer med at holde fanen oppe under hele slaget, kan man søge hjælp hos Viagra.

Men der er faktisk også en mere naturlig måde at få seksuel assistance på. Kineserne har i tusindvis af år kendt til den gavnlige effekt af planten 'Horny Goat Weed', der endnu ikke har fået et dansk navn, men som meget symbolsk vokser vildt i højderne. Først nu er vestlig videnskab begyndt at få øjnene op for planten og dens positive virkning på potensen, som kommer af stoffet icariin. Interessen har ad den vej spredt sig til videnskab.dk's læsere, heriblandt Nico M. Pedersen fra Fjerritslev. Han har på internettet har fundet tørrede planter og et koncentreret middel med hele 98 procent icariin, der skulle gøre sex lidt sjovere. Det har fået ham til at skrive til Spørg Videnskaben.

»Mit spørgsmål lyder: Hvorfor virker stoffet icariin på potensproblemer - og kan det være farligt i koncentrerede doser?«

Spørg Videnskaben sender en lidenskabelig, rød t-shirt af sted til Nico for spørgsmålet, som vi giver videre til ekspert i planter og naturstoffer Hasse Rasmussen fra Københavns Universitet.

Hvordan virker icariin?

»Den tekniske forklaring er, at det binder sig til enzymet phosphodiesterase-5 og hæmmer det. Det betyder, at icariin blokerer for en ventil, så blodet ikke kan løbe væk fra penis, når det først er pumpet derud. Icariin har samme effekt som Viagra, men det er cirka 80 gange svagere, men man har bevist i dyr, at både Viagra og icariin giver bedre erektion,« fortæller Hasse Rasmussen, adjunkt på Det Farmaceutiske Fakultet.

Er det giftigt?

»Man ved faktisk meget lidt, men generelt mener man, at det er okay at spise. Forsøg viser, at der ikke er nogen akut fare ved at bruge det, så man falder ikke død om efter en halv time. Der er enkelte beretninger om, at det i høje doser kan give problemer for lever og nyrer. Men det er et typisk problem for alle kosttilskud og naturlægemidler, at de ikke er velundersøgte, så man skal være påpasselig med dem.«

»Et andet problem kan være utilsigtede effekter, hvor stoffet kan ændre virkningen af andre lægemidler. Hvis du har problemer med erektionen, går du måske også til lægen for noget andet. Måske får du hjertemedicin, og de to sammen kan godt gøre, at du får det dårligere.«

»Derfor skal man altid sige til lægen, når man tager sådan noget, og de vil også gerne vide det, hvis man bliver indlagt på hospitalet. Men alt i alt er der intet videnskabeligt belæg for, at det skulle være farligt eller det modsatte.«

 

Kan du alligevel vurdere, om det er farligt at indtage icariin i koncentreret form på op til 98 procent?

 

»Nej, det kan jeg ikke. Hvis man ønsker at prøve ukendte naturlægemidler - og det står jo folk frit for - kan jeg generelt kun anbefale, at man starter med en lav dosis og ser, om man oplever nogle problemer eller bivirkninger.«

»Alt andet lige er det bedre at tage ren icariin, for så ved man, at der ikke er andre ting i. Derfor er det ikke noget problem i sig selv at tage en 98 prodent ren icariin-tablet. Men man skal ikke tage ti tabletter ad gangen. Prøv med én, før du skal ud at have det sjovt, og find ud af, om det er okay.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk