Hvorfor hedder storme Allan eller Bodil?
En læser undrer sig over, hvordan man finder ud af, hvad en storm skal hedde. Det undersøger Spørg Videnskaben.

Hurricane Katrina, som var på spil i slutningen af august 2005. Fordi orkanen var så ødelæggende, vil det navn ikke blive brugt til at navngive endnu en orkan. (Foto: DMI)

 

Når stormen raser udenfor, og vinden vælter træerne omkuld, er det ikke bare en hvilken som helst 'storm', der er tale om – det er Allan eller Bodil, der er på spil.

Sådan har det været siden mandag 28. oktober 2013, hvor en dansk storm for første gang blev navngivet. Men hvorfor er det lige Allan og senere Bodil, der skal lægge navn til det hærgende vejrfænomen?

Det undrer Videnskab.dk's læser Kasper Jakobsen sig over:

»Hvordan finder man på navne til en storm? Her tænker jeg især på Bodil: Hvordan kommer man lige på den idé?« skriver han i en mail til redaktionen.

Allan og Bodil: Lad os stemme om det

Svaret er, at navnet på en storm på en og samme tid er helt tilfældigt og meget nøje udvalgt.

Efter oktoberstormen 2013 besluttede klima- og energiminister Martin Lidegaard, at alle storme fremover skal navngives, så der ikke kan være nogen tvivl om, hvilken storm man taler om. 

Ministeren døbte i samarbejde med Ekstra Bladets læsere oktoberstormen Allan, og herefter kastede han bolden videre til DMI, der fremover skal styre navngivningen.

Da valget af navn ifølge Danmarks Meteorologiske Institut skal følge et system, hvor stormene får skiftevis et drengenavn og et pigenavn, var det dermed et pigenavns tur til at lægge navn til, da endnu en storm ramte landet 5. og 6. december 2013.

For hurtigt at nå frem til, hvilket navn det skulle være, stemte DMI's medarbejdere om det. De kunne vælge mellem fem navne, der var udvalgt på baggrund af et par kriterier.

  • For det første skulle det være et dansk navn.
     
  • For det andet skulle det være et navn, som tilstrækkelig mange hedder, så ingen føler sig specielt udpeget med navngivningen.

Ifølge Danmarks Statistik hed 13.250 danske kvinder Bodil i 2013, og det blev det navn, som stormen fik.

Fakta

NB: Aftalen med Sverige er faldet på plads, siden denne artikel blev skrevet. Se DMI's svar på Videnskab.dk's Twitter-opdatering i billedet herunder.

Stormnavnene skal dog for fremtiden ikke afgøres ved afstemning, men vil blive valgt af DMI ud fra disse kriterier, fortæller pressechef Niels Hansen fra DMI.

»Vi har allerede et par navne til klar,« fortæller han.

Dansk navngivning skal mindske forvirringen

Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt at navngive stormene? Meningen er ifølge DMI, at navnet skal give klarhed over, præcis hvilket vejrsystem det er, vi taler om.

I slutningen af oktober 2013 kunne man, afhængigt af, hvor man kiggede, se, at der var tre forskellige storme på vej mod Danmark: St. Jude, Christian og Simone.

Navnene stammede fra vores nabolande, henholdsvis England, Tyskland og Sverige, der alle havde givet stormen hver sit navn. Fordi vi ikke selv havde navngivet den i Danmark, blev det lidt tilfældigt, hvilket navn stormen fik herhjemme, når den blev omtalt.

»Pointen med at navngive stormen, der kom til at hedde Allan, var, at journalisterne var i tvivl om, hvad de skulle kalde den og kaldte den flere forskellige ting, og så er der en alarmklokke, der ringer hos os,« forklarer Niels Hansen.

Det er ikke den mest optimale løsning

Med Danmarks nye, nationale navngivning er forvirringen dog ikke helt afskaffet, for stormen har stadig forskellige navne landene imellem.

»Det ikke er den bedste løsning selv at starte en navngivning, men det holder de andre landes navne ude, og dermed er det en præcisering,« siger Niels Hansen.

Det mest optimale ville være, hvis en storm kunne få ét fælles navn i hele Nordvesteuropa, men ifølge DMI ligger blandt andet Tyskland fast på deres egen navngivningsprocedure med en på forhånd fastlagt navneliste i hvert fald i nogle år endnu.

»Men vi arbejder i kulissen på en fælles aftale med først Sverige og så måske Norge om navngivning,« fortæller Niels Hansen.

Katrina fik navneforandring pga. sin styrke

På steder, som er særligt udsat for storme, er der udarbejdet nogle officielle navnelister, som er fastlagt på forhånd, og som også skifter mellem drenge- og pigenavne og er ordnet i alfabetisk rækkefølge. 

Listerne bliver administreret af FN's WMO (World Meteorological Organization). Der er hele 10 forskellige navnelister, som hver især knytter sig til et geografisk område, hvor forskellige navngivningsmetoder bliver brugt.

det Caraibiske hav, den Mexicanske Golf og det nordlige Atlanterhav bliver der for eksempel brugt seks forskellige lister, som roterer. Hvert år bliver der taget udgangspunkt i én liste, som så bliver genbrugt hvert sjette år. Navnene fra 2013 vil altså gå igen i år 2019.

Hvis en storm har været særligt katastrofal og ødelæggende, bliver navnet dog taget af listen og udskiftet med et nyt, som eksempelvis Katrina i 2005.

 

I Danmark venter vi lidt med at navngive

Selvom nogle af principperne bag den danske navngivning er de samme, kommer det ikke til at foregå helt lige sådan, når en storm skal have et navn i Danmark, fortæller Niels Hansen.

»Det kommer ikke til at fungere på samme måde i Danmark som med eksempelvis de amerikanske lister. Vi venter med at melde navnet på en storm ud, til vi har et varsel om storm over dansk landområde,« siger han.

Vi må altså vente til næste gang, der er varslet storm i Danmark, før vi kan få at vide, hvilket drengenavn der er på tapetet hos DMI til at navngive den næste danske storm.

Ph.d.-studrende ved Afdeling for Navneforskning på Nordisk Forskningsinstitut ved Køvenhavns Universitet Katrine Kehlet Bechsgaard skriver dog i sin blog 'Det, vi går og hedder', at man efter en Allan og en Bodil nok må forvente, at den næste storm får et navn, der begynder med C.

Vi siger tak til DMI for deres hjælp, og også tak til Kasper Jakobsen – vi sender en T-shirt af sted som tak for spørgsmålet. Du kan læse flere svar på læsernes undren i Spørg Videnskaben eller selv stille et spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk.

Du kan også overveje at købe Videnskab.dk's seneste bog 'Hvad gør mest ondt - en fødsel eller et hårdt spark i skridtet?', som indeholder 77 af de bedste spørgsmål og svar.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.