Nu er der en ekstra god grund til at huske cykelhjelmen, når du sætter dig op på jernhesten. Ny forskning fra Region Hovedstadens Psykiatri viser nemlig, at der er en stærkt forøget risiko for at udvikle en psykisk lidelse, hvis du kommer til skade med dit hoved.
Forskerne har undersøgt sammenhængen mellem hovedtraumer som hjernerystelse, kraniebrud og svære hovedskader med blødninger og risikoen for efterfølgende at blive ramt af en psykisk sygdom og har fundet frem til, at hovedskader kan give mere end 400 procent større risiko for at udvikle nogle psykiske sygdomme.
»Jeg er lidt overrasket over vores resultater. Jeg havde forventet, at der ville være en sammenhæng, men den er større, end jeg havde regnet med,« siger læge Sonja Orlovska, som står bag undersøgelsen.
Studiet er det største i verden
Undersøgelsen fra Psykiatrisk Center København er den største af sin slags i verden. I registerstudiet har forskerne taget udgangspunkt i alle personer, der er født mellem 1977 og 2000, i alt 1,4 millioner mennesker, og fulgt dem frem til 2010.
I perioden har 113.906 af dem været på hospitalet med en hovedskade, og hele fire procent har efter deres skade fået stillet en psykiatrisk diagnose.
Det er de psykiske lidelser depression, skizofreni, bipolar lidelse og såkaldte organiske psykiske lidelser (psykiske sygdomme, som skyldes en forudgående fysisk skade, red.), som forskerne har kigget på. Ved at sammenligne de tilskadekomne personers risiko for udvikling af sygdommene med den øvrige befolknings, er de nået frem til, at hvis du har haft en hovedskade, har du:
- 65 procent større risiko for at få stillet diagnosen skizofreni.
- 59 procent større risiko for at udvikle en depression.
- 28 procent forøget risiko for at blive ramt af bipolar lidelse.
- 439 procent større sandsynlighed for at få en organisk psykisk lidelse.
Det er i det første år efter et hovedtraume, at der er størst risiko for at udvikle en psykisk lidelse, men selv 15 år efter ser forskerne stadig en væsentlig forøget risiko.
Hvad kom først: hønen eller ægget?
Sonja Orlovska er specielt overrasket over at se, at der stadig er en signifikant sammenhæng mellem hovedtraumerne og de psykiske lidelser, efter at forskerne har justeret deres resultater for en kendt forstyrrende faktor.
»Man ved, at eksempelvis depression giver en formindsket koncentrationsevne, og at den tidlige fase af skizofreni er forbundet med øget tendens til ulykker – så hvad kom først: hønen eller ægget? Sygdommen eller hovedtraumet? Det mangler ved langt størstedelen af de tidligere studier, men det har vi forsøgt at komme udenom,« forklarer Sonja Orlovska.
\ Fakta
Så mange psykisk syge har haft et hovedtraume: I perioden, som studiet dækker, fik i alt 10.607 personer stillet diagnosen skizofreni. Af dem havde 1.304 personer, svarende til 12 procent, haft et hovedtraume, før diagnosen blev stillet. Ud af 24.605 personer med diagnosen depression havde 2.812 personer, eller 11 procent, tidligere haft et hovedtraume. Ud af 1.859 personer, som i perioden blev diagnosticeret med bipolar lidelse, havde 191 personer, svarende til 10 procent, været udsat for en hovedskade. Ud af 1.199 personer med en organisk psykisk lidelse havde 322 personer, eller 27 procent, tidligere haft et hovedtraume.
Forskerne har derfor undersøgt, om personer, der kommer på hospitalet med en brækket tå eller lignende skader, også har en markant større risiko for at udvikle psykisk sygdom – og det har de, men risikoen er meget mindre end ved hovedtraumer.
Eksempelvis har en person, der kommer på hospitalet med en brækket arm, 16 procent øget risiko for at få diagnosen skizofreni, hvilket ikke er nær så meget som de 65 procent ved hovedtraumer.
»Vi har alligevel justeret for effekten og har fundet ud af, at for skizofreni, depression og de organiske psykiske lidelser er der stadig en signifikant forøget risiko for at udvikle en psykisk lidelse efter et hovedtraume,« siger Sonja Orlovska.
Forskerne har også justeret for, om der huserer psykisk sygdom i den nære familie, og personerne derfor kunne være særligt disponeret for at udvikle sygdom, men det har ikke rykket særlig meget ved tallene, fortæller hun.
Betændelse og forstyrrede signalstoffer kan være årsagen
Men hvad er så forklaringen på sammenhængen mellem hovedskaderne og de psykiske lidelser, som forskerne finder?
Selvom der ikke er et entydigt svar på spørgsmålet, er der ifølge Sonja Orlovska flere mulige bud:
- Dyrestudier har vist, at et hovedtraume typisk giver en betændelsestilstand i hjernen, og det er den inflammation, der giver øget risiko for psykiske symptomer.
- Ved en hovedskade kan man komme til at ødelægge et område i hjernen, og den skade kan betyde udvikling af en psykisk sygdom, der er forbundet med netop dét område.
- En mere diffus skade som en hjernerystelse kan påvirke de signalstoffer, som hjernen bruger til at kommunikere mellem de forskellige dele af nervesystemet, og den forstyrrede balance hænger sammen med udviklingen af psykiske sygdomme.
- Det kan være, at hovedskaden er sket i forbindelse med en traumatisk ulykke, og at det er selve den traumatiske karakter af ulykken, som udløser psykisk sygdom. Her kan tab af kropsfunktioner eller evner efter en ulykke med et hovedtraume også spille ind på psyken og gøre, at man udvikler en psykisk sygdom.
Viden kan give bedre behandling
Sonja Orlovska håber på, at den nye viden på sigt kan bidrage til at forstå, hvad der kan forårsage psykisk sygdom.
Desuden kan det hjælpe til at kunne opdage psykiske sygdomme tidligere i deres forløb, hvis sundhedspersonalet på hospitalerne er opmærksomme på den forøgede risiko, hovedtraumerne giver.
