Et begivenhedsrigt forskningsår 2013 er ved at være slut. De bemærkelsesværdige begivenheder i forskningens verden i det forgangne år tæller blandt andet genmanipulation, en baby kureret for HIV og landvindinger inden for solcelleteknologi.
Men hvad bliver de store begivenheder i 2014? Det har tidsskriftet Nature givet sit bud på.
Stamcelledagsordenen fortsætter
Stamceller er et af de områder, hvor der netop nu sker en masse på forskningsfronten, og en mulig behandling med stamceller kommer da også med på Natures liste.
2014 kan nemlig blive året, hvor behandling med frembragte pluripotente stamceller for første gang bliver afprøvet i kliniske forsøg.
Den japanske forsker Masayo Takahashi fra Riken Center for Developmental Biology har planlagt at bruge celler udvundet fra patienter til at skabe nethindeceller til behandling af en sygdom kaldet 'makulade-generation'.
Makuladegeneration er en skade på en del af nethinden kaldet makula, hvor det skarpe syn dannes, og skaden kan blandt andet ske som følge af aldring. Sygdommen er den hyppigste årsag til blindhed og svagsynethed i dag.
Fokus på klimaforandringer og rumrejser
Også klimaforandringer kommer med på Natures liste, når Intergovernmental Panel on Climate Change til næste år fremlægger deres femte rapport, der giver en samlet vurdering af den videnskabelige baggrund for klimaforandringerne.
Den første arbejdsgruppe fremlagde sine resultater i slutningen af 2013, og i 2014 er det de resterende arbejdsgruppers tur. Det munder ud i den endelige samlede rapport 'The Fifth Assessment Report'.
2014 er også året, hvor Indien har planlagt sin første Mars-mission. Efter planerne skal Indiens første forsøg på at nå frem til planeten, kaldet Mars Orbiter Mission, nå i kredsløb til september næste år.
Af vigtige begivenheder på programmet i 2014 nævner Nature desuden en ny formand for European Research Council, Jean-Pierre Bourguignon, der skal administrere et endnu større budget til forskningsbevillinger, og den engelske virksomhed Oxford Nanopore, der med sin gensekventeringsmaskine MinION kan starte en ny æra inden for hurtigere og billigere sekventering.
Forskningshype giver fokus
De områder, som man ifølge Nature skal holde særligt øje med til næste år, er ikke tilfældigt udvalgt – de afspejler områder inden for forskningsverdenen, som for tiden nyder særlig stor interesse.
Eksempelvis stamceller kan man ifølge Kristian Hvidtfelt Nielsen, der er lektor på Center for Videnskabsstudier ved Aarhus Universitet, roligt sige nyder en særlig opmærksomhed i forskningsverdenen.
Og det er med til at gavne området, forklarer Kristian Hvidtfelt Nielsen. Der er nemlig knyttet en vis hype til det, selvom det er stadig lidt uklart, om der rent faktisk vil komme de forventede muligheder for anvendelse af stamcelleteknologierne, der er en del af den nye biomedicinske forskning baseret på nye udviklinger inden for molekylærbiologi og genteknologier.
»Det er vigtigt alligevel at tage hypen alvorligt, for det har evnen til at fokusere forskernes interesse. Hypen har den funktion, at det samler forskerne og forskningsindsatsen omkring et bestemt område. Uden det fokus ville forskningen foregå meget mere ukoordineret,« siger han.
Nature bekræfter tendenser
Han understreger, at der naturligvis også sagtens kan ske store landvindinger inden for områder, der ikke nyder godt af samme hype, men at hypen alt andet lige gør, at et forskningsområde udvikler sig hurtigere og mere effektivitet.
Her spiller Natures udvælgelse af områder i forskningsverdenen, som man skal holde øje med, også en vigtig rolle i forhold til at pege på, hvilken vej forskningens fokus skal rettes.
»Når Nature siger, at de her ting er vigtige, er de med til at bekræfte hypen eller trenden – de siger indirekte, at forskerne skal bliver ved med at forske inden for de områder. På den måde bliver det en ubevidst ledetråd for forskningen om, hvad der er værd at hæfte sig ved,« forklarer Kristian Hvidtfeldt Nielsen.
