Hvorfor er ting fra fortiden begravet i jord?
CLASSIC: Hvordan er ting og sager fra fortiden havnet flere meter nede i jorden? Vi har gravet efter svar hos forskerne.

Mennesket har efterladt sig dynger af affald i byerne, som forskerne skal grave sig ned igennem. Her er en arkæolog i gang i forbindelse med byggeriet af en Metro i København (Foto: Sybille Hildebrandt)

Mennesket har efterladt sig dynger af affald i byerne, som forskerne skal grave sig ned igennem. Her er en arkæolog i gang i forbindelse med byggeriet af en Metro i København (Foto: Sybille Hildebrandt)

 

Denne artikel er en genudgivelse. Den blev oprindelig bragt på Videnskab.dk 3. maj 2010. 

Tiden sletter ikke alle spor - de gemmer sig ofte under jordens overflade.

Arkæologerne har gravet sig ned til alt fra flinteøkser og potteskår til skakbrikker og sildetønder. Men hvorfor ligger alt den fortid egentlig nede i jorden? Det har Benny Silvert spurgt Spørg Videnskaben om.

Han skriver:

»Tænk bare på sporene, der blev blotlagt ved Metrobyggeriet 3-4 meter under overfladen. Der kan vel ikke være tale om, at folk gennem tiderne har fyldt jord på? Hvorfor skulle de det, og hvor skulle al den jord komme fra - eller hvad?«

Benny Silver mener ikke, at der findes beretninger, som fortæller om større opfyldninger eller organiseret tildækning af landskaber eller byområder, men alligevel viser erfaringerne fra alle udgravninger, at kultursporene ligger langt under vor tids overflade.

»Hvorfor?,« spørger han.

Skrald hober sig op og gemmer på fortiden

Vi sender spørgsmålet videre til en arkæolog med frisk jord under neglene. Lene Høst-Madsen er projektleder på udgravningerne i forbindelse med Metro-byggeriet i København, og hun kan forklare, hvorfor sporene fra fortidens mennesker gemmer sig langt nede i jorden.

»Der sker hele tiden en tilvækst i kulturlagene i de områder, hvor der bor mennesker. Og jo tættere befolkning, des mere tilvækst får du, fordi der bliver generet mere affald,« siger Lene Høst-Madsen.

Arkæologerne graver sig altså ned igennem alt fra komøj til potteskår og køkkenaffald, når de graver i fortiden.

Middelalderens danskere smed nemlig uden videre alt deres affald på gaden, og det fortsatte de med frem til engang i 1700-tallet. Det ved arkæologerne på baggrund af deres fund, men også ud fra skriftlige kilder om sporadiske forsøg på at lave fælles regler for, hvordan man skulle skaffe sig af med sit affald.

1700-tallet gemmer sig en meter nede i jorden

Jordlagene gemmer ikke så mange spor fra 1800-tallet, fordi danskerne på dette tidspunkt havde fundet ud af at lave systematiske affaldsordninger.

»Når vi har gravet cirka en meter ned under fliserne på gaden og det sand og grus, som ligger under det, så rammer vi 1600- og 1700-tallet,« siger arkæologen.

Vi lever altså cirka en meter 'højere' end vor forfædre i 1600- og 1700-tallet. Det kan man for eksempel se på Børsen, som ligger en halv meter nede under gadeplan.

København er bygget på skrald

Lene Høst-Madsen forklarer, at Benny Silvert desuden ikke har ret i, at man ikke systematisk har tildækket landskaber eller byområder.

»Der har været en massiv opfyldning i København. På Esplanaden har vi for eksempel gravet en losseplads ud fra 1700-tallet, hvor de har brugt affaldet til at fylde havnen ud med,« siger arkæologen, som har flere eksempler på, at der er blevet losset skrald oven på fortiden.

Engang var der en kilometer mellem København og øen Amager. Sidenhen blev Christianshavn bygget, men resten er blevet fyldt ud med affald, som har bestået af alt fra skrald fra køkkenet, til komøj og byggeaffald.

Levnene bevæger sig op mod overfladen

Arkæologerne borer sig dog ikke kun ned i dybden i byerne.

Markerne gemmer også på hemmeligheder som for eksempel gamle møddinger eller bopladser fra de tidligste samfund i Danmark. Det fortæller Nina Helt Nielsen, som er ph.d.-studerende i arkæologi på Aarhus Universitet, hvor hun forsker specielt i stenalderen og geoarkæologi.

Fakta

 

VIDSTE DU

Området omkring Holmens kirke er endnu et eksempel på opfyldning med skrald i hovedstaden.

 

I middelalderen var det en ø ved navn Bremerholmen, men i 1500tallet blev sejlløbet Dybet omkring øen fyldt op, og Bremerholmen var nu ikke længere en ø.

 

»Når landmanden pløjer jorden, så vil han komme dybere og dybere ned i jorden. På den måde kan han nå ned til for eksempel en flinteøkse. Det er den måde, bopladserne ofte bliver fundet på,« siger forskeren og fortsætter:

»Men samtidig kan nogle af tingene godt bevæge sig op igennem jorden. Når vandet i jorden fryser i frostvejr, så udvider det sig og skubber til flinten, der så bevæger sig opad.«

Naturen dækker fortiden til

Nina Helt Nielsen fortæller, at arkæologerne ikke ved, hvor langt de skal grave ned i markerne for at være heldige at finde noget.

Dels sker der det, at tingene bliver dækket til med muld, når planter forgår igennem tiden. Det sker langsomt.

Men levnene kan også være blevet overdænget med et jordlag, fordi der enten har været sandflugt, eller fordi en bakke ved siden af langsomt er eroderet.

Nina Helt Nielsen forklarer, at jord og materialer på den måde hele tiden flytter sig rundt. Derfor kan man heller ikke på samme måde som i byerne sige, hvor dybt de forskellige perioder ligger begravet.

Og her stopper vi denne gang de borende spørgsmål.

Spørg Videnskaben takker Benny Silvert for spørgsmålet og belønner ham med en rød t-shirt. Har du også et godt spørgsmål til forskerne, så send det til sv@videnskab.dk.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker