Hvordan finder brevduer vej?
CLASSIC: En læser vil gerne kunne forklare sin datter, hvordan brevduer finder hjem fra steder, de ikke kender. Det er et mysterium, som videnskaben også roder med.

Ingen ved helt præcist, hvordan duerne finder vej. Måske bruger de lugtesansen. (Foto: Colourbox)

Ingen ved helt præcist, hvordan duerne finder vej. Måske bruger de lugtesansen. (Foto: Colourbox)

 

Brevduer er måske ikke verdens mest topmoderne kommunikationsmiddel, og det er måske heller ikke den mest udbredte konkurrencesport i Danmark. Men derfor kan duerne alligevel godt vække undren og fascination blandt Videnskab.dks læsere.

Mette Rohdin har diskuteret brevduer med sin datter og vil gerne kunne forklare, hvordan fuglene kan finde hjem til deres dueslag igen, når de er blevet sat ud langt væk hjemmefra. Derfor har hun skrevet til Spørg Videnskaben.

Det viser sig at være et temmelig kompliceret spørgsmål at svare på. Forskerne har en række bud på, hvad der sker, når fugle finder vej. Men de har ikke et endegyldigt svar.

Kasper Thorup er ph.d. i zoologi og forsker ved Zoologisk Museum, Københavns Universitet, hvor han forsker i fugles træk og orientering. Han siger:

Fakta

Spørg Videnskaben Classic Hver uge 'genudsender' vi en artikel fra arkivet i vores populære brevkasse Spørg Videnskaben. Denne artikel blev oprindeligt bragt d. 16. marts 2010.

»Der er nok ikke nogen forskere, som vil sige, at vi har en fuldstændig forståelse af, hvordan duerne finder vej,«

Kasper Thorup vil dog gerne fortælle om de forskellige teorier, som forskerne diskuterer, når det gælder fuglenes navigation.

Synssansen

Zoologerne er enige om, at fugle ligesom os mennesker kan bruge deres synssans, når fuglene i deres lokalområde skal finde ud af, hvor de er. Det vil sige, at de eksempelvis kan genkende mosen eller vandtårnet i nærheden af deres tilholdssted.

Britiske forskere mener, at synssansen også medvirker selv over lidt længere afstande. De har vist med eksperimenter i England, at brevduer blandt andet følger almindelige veje. Duerne skulle ifølge de britiske forskere kunne finde på at følge rundkørsler hele vejen rundt.

Fakta

Der er kommet ny forskning i, hvordan fugle finder vej, siden denne artikel blev bragt. Læs bl.a.: Brevduer navigerer med næsen Duerne har snydt forskerne Sådan manøvrerer duer i luften

Den påstand er tyske forskere uenige i. Tyske brevduer er nemlig øjensynlig ret ligeglade med både autobahn og de tyske småvejes forløb.

Magnetfelt, indre ur og solens stråler

Trækfugle og duer må altså formentlig orientere sig altså ud fra noget andet end deres synssans, når de flyver over længere afstande.

Forsøg har vist, at fugle kan navigere efter sol og stjerners placering i kombination med deres indre biologiske ur. Ved at 'pille' lidt ved dette indre ur, er det lykkes forskere at få ellers pålidelige brevduer til at flyve helt forkert - også selvom duerne har kunnet se deres dueslag.

De små kræ havde til gengæld ikke problemer med at finde vej, selvom forskerne lagde linser på deres øjne, så de ikke kunne se solens stråler. Så denne teori om forklarer ikke alt, siger Kasper Thorup:

Fakta

 

VIDSTE DU

Brevduer kan kun finde ud af at søge hjem fra et sted, de ikke har været før. Man kan ikke få dem til at flyve til en destination, de ikke kender.

Kilde: De danske Brevdueforeninger

»De fleste manipulationer, man laver med dyrene, ender faktisk med, at dyrene alligevel finder vej.«

Lugte som pejlemærker

Flere forskere mener, at forklaringen på fuglenes stedssans er, at brevduer kan fornemme selv små ændringer i Jordens magnetfelt fra sted til sted.

Kasper Thorup fortæller dog, at kun ét forsøg har vist helt entydige resultater for forskerne. Her havde videnskabsfolkene forhindret duerne i at lugte ved at skære deres duftnerve over. Det forvirrede duerne totalt, og de kunne på ingen måde finde hjem til deres dueslag. Disse forskere mener derfor, at duerne navigerer ved at 'lugte' sig frem til den rigtige vej til dueslaget.

Her slutter historien dog ikke. For der er selvfølgelig nogle andre forskere, som påstår, at man kan have skadet duernes evne til at læse Jordens magnetfelt, og det er derfor, duerne mister stedsansen.

Det mest sandsynlige er, efter Kasper Thorups mening, at der ikke kun er én forklaring på brevduernes fantastiske evne til at navigere. Duerne gør nemlig muligvis brug af flere forskellige sanser, når de skal finde vej - ligesom os mennesker.

Vi sender i flyvende fart en t-shirt af sted med kedelig jordpost til Mette Rohdin. Du kan læse flere spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk