Brevduer er måske ikke verdens mest topmoderne kommunikationsmiddel, og det er måske heller ikke den mest udbredte konkurrencesport i Danmark. Men derfor kan duerne alligevel godt vække undren og fascination blandt Videnskab.dks læsere.
Mette Rohdin har diskuteret brevduer med sin datter og vil gerne kunne forklare, hvordan fuglene kan finde hjem til deres dueslag igen, når de er blevet sat ud langt væk hjemmefra. Derfor har hun skrevet til Spørg Videnskaben.
Det viser sig at være et temmelig kompliceret spørgsmål at svare på. Forskerne har en række bud på, hvad der sker, når fugle finder vej. Men de har ikke et endegyldigt svar.
Kasper Thorup er ph.d. i zoologi og forsker ved Zoologisk Museum, Københavns Universitet, hvor han forsker i fugles træk og orientering. Han siger:
\ Fakta
Spørg Videnskaben Classic Hver uge ‘genudsender’ vi en artikel fra arkivet i vores populære brevkasse Spørg Videnskaben. Denne artikel blev oprindeligt bragt d. 16. marts 2010.
»Der er nok ikke nogen forskere, som vil sige, at vi har en fuldstændig forståelse af, hvordan duerne finder vej,«
Kasper Thorup vil dog gerne fortælle om de forskellige teorier, som forskerne diskuterer, når det gælder fuglenes navigation.
Synssansen
Zoologerne er enige om, at fugle ligesom os mennesker kan bruge deres synssans, når fuglene i deres lokalområde skal finde ud af, hvor de er. Det vil sige, at de eksempelvis kan genkende mosen eller vandtårnet i nærheden af deres tilholdssted.
Britiske forskere mener, at synssansen også medvirker selv over lidt længere afstande. De har vist med eksperimenter i England, at brevduer blandt andet følger almindelige veje. Duerne skulle ifølge de britiske forskere kunne finde på at følge rundkørsler hele vejen rundt.
\ Fakta
Der er kommet ny forskning i, hvordan fugle finder vej, siden denne artikel blev bragt. Læs bl.a.: Brevduer navigerer med næsen Duerne har snydt forskerne Sådan manøvrerer duer i luften
Den påstand er tyske forskere uenige i. Tyske brevduer er nemlig øjensynlig ret ligeglade med både autobahn og de tyske småvejes forløb.
Magnetfelt, indre ur og solens stråler
Trækfugle og duer må altså formentlig orientere sig altså ud fra noget andet end deres synssans, når de flyver over længere afstande.
Forsøg har vist, at fugle kan navigere efter sol og stjerners placering i kombination med deres indre biologiske ur. Ved at ‘pille’ lidt ved dette indre ur, er det lykkes forskere at få ellers pålidelige brevduer til at flyve helt forkert – også selvom duerne har kunnet se deres dueslag.
De små kræ havde til gengæld ikke problemer med at finde vej, selvom forskerne lagde linser på deres øjne, så de ikke kunne se solens stråler. Så denne teori om forklarer ikke alt, siger Kasper Thorup:
\ Fakta
VIDSTE DU
Brevduer kan kun finde ud af at søge hjem fra et sted, de ikke har været før. Man kan ikke få dem til at flyve til en destination, de ikke kender.
Kilde: De danske Brevdueforeninger
»De fleste manipulationer, man laver med dyrene, ender faktisk med, at dyrene alligevel finder vej.«
Lugte som pejlemærker
Flere forskere mener, at forklaringen på fuglenes stedssans er, at brevduer kan fornemme selv små ændringer i Jordens magnetfelt fra sted til sted.
Kasper Thorup fortæller dog, at kun ét forsøg har vist helt entydige resultater for forskerne. Her havde videnskabsfolkene forhindret duerne i at lugte ved at skære deres duftnerve over. Det forvirrede duerne totalt, og de kunne på ingen måde finde hjem til deres dueslag. Disse forskere mener derfor, at duerne navigerer ved at ‘lugte’ sig frem til den rigtige vej til dueslaget.
Her slutter historien dog ikke. For der er selvfølgelig nogle andre forskere, som påstår, at man kan have skadet duernes evne til at læse Jordens magnetfelt, og det er derfor, duerne mister stedsansen.
Det mest sandsynlige er, efter Kasper Thorups mening, at der ikke kun er én forklaring på brevduernes fantastiske evne til at navigere. Duerne gør nemlig muligvis brug af flere forskellige sanser, når de skal finde vej – ligesom os mennesker.
Vi sender i flyvende fart en t-shirt af sted med kedelig jordpost til Mette Rohdin. Du kan læse flere spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben.