Under særlige forhold, mens det lyner og tordner, kan der opstå et helt særligt fænomen: røde feer.
De opstår som et meget hurtigt lysglimt over et lynnedslag – højt oppe i atmosfæren. Lyset er ofte rødt, og det kan være enormt stort.
»De kan være ret fantastiske,« siger Martino Marisaldi, som er professor i fysik, og som specifikt arbejder med højenergifysik i atmosfæren.
Lyn bliver dannet i store skyer, der strækker sig 2 til 15 kilometer over jorden, men røde feer ligger langt højere oppe, ifølge Store norske leksikon (SNL).
De røde feer er dannet mellem 40 og 90 kilometer oppe i atmosfæren. De kan være kæmpe store og dække områder på 10.000 kvadratkilometer oppe i luften, ifølge SNL.
Første billede af en rød fe blev taget i 1989
Det første billede af en rød fe blev taget i 1989, og denne slags fænomen kaldes 'Transient Luminous Events' - forkortet TLE.
LÆS OGSÅ: Elvere, blå jets, røde feer: Disse vilde fænomener skal dansk rumprojekt studere
En hel del fotografer har efterhånden forsøgt at fotografere de røde feer (heriblandt Andreas Mogensen fra rumstationen), og i 2019 opdagede youtuberen Pecos Hank og fotografen Paul Smith noget helt nyt:
Et svagt grønligt skær dukker op fra toppen af en del røde feer. Efter et par millisekunder forsvinder det igen.
Nu er fænomenet blevet målt og beskrevet i en nylig artikel i forskningstidsskriftet Nature Communications.
I videoen herunder kan du se fænomenet dokumenteret for første gang.
Fænomenet kaldes 'ghost' efter forkortelsen GOST, som står for 'green emissions from excited oxygen in sprite tops'. Og det ser ret spøgelsesagtigt ud.
Forskerne bag det nye studie har nu foretaget målinger for at afdække årsagen til det grønne skær. Men først: Hvad er de enorme, røde feer egentlig?
Lyn og røde feer
»De kan komme i forbindelse med kraftige lyn,« fortæller Martino Marisald.
»Men de er ikke lyn.«
Martino Marisaldi er professor i fysik ved Universitetet i Bergen i Norge. Han har ikke deltaget i den nye forskning og understreger, at han ikke har nogen direkte ekspertise i netop dette fænomen. Men han har arbejdet med andre varianter af såkaldte TLE-fænomener.
Lyn er kraftige elektriske udladninger, der skaber meget høje temperaturer, og som for det meste bevæger sig mellem skyer eller fra skyer til jorden.
Men røde feer er anderledes. Martino Marisaldi fortæller, at dannelse af røde feer er knyttet til stærke elektriske felter, der bliver skabt i forbindelse med lynnedslag. Disse felter påvirker også atmosfæren over tordenskyerne og kan dermed være med til at danne røde feer.
»Der skal et stort lyn til for at at danne en rød fe. Lynet flytter store ladninger, der påvirker det elektriske felt over skyerne.«
Luftmolekylerne over tordenskyen absorberer energi fra det elektriske felt. Denne ekstra energi sendes ud som lysglimt med en meget lavere temperatur end almindelige lyn.
Forskellige stoffer absorberer og udsender forskellige farver, som blandt andet kan ses som røde feer.
Men der er stadig meget, forskerne ikke ved om de røde feer. For eksempel ved de ikke, hvorfor de ser ud, som de gør, eller præcis hvad der skal til for, at de kan dannes, ifølge NASA.
LÆS OGSÅ: Gå i Andreas Mogensens fodspor på jagt efter mystiske kæmpelyn
En sjælden gang opstår et grønt skær lige efter en spektakulær, rød fe.
Forskerne har taget et spektrum af dette fænomen, det vil sige gransket den kemiske signatur, der røber noget om, hvilke slags stoffer, der er involveret i denne glød.
»Det er helt nyt,« siger Martino Marisaldi.
Metaller i atmosfæren
Forskerne fandt spor efter oxygen, men det var de ikke særligt overraskede over.
Forskerne fandt også andre metaller, der er med til at danne både farve og glød, som jern, nikkel og natrium, og de peger også på spor af nitrogen og silicium.
Forskerne finder også svage spor af andre farver, som gul og orange.
Disse metaller er oppe i atmosfæren, fordi en konstant strøm af bittesmå mikrometeoritter brænder op her ifølge forskerne.
Det skaber et lag af fint støv med en masse metaller højt oppe i atmosfæren. Disse metaller skal derfor indgå i modeller, der forsøger at forklare disse hurtige lysfænomener.
»Det virker, som om metallerne spiller en rolle for, hvordan glimtet skabes,« siger Martino Marisaldi.
Forskerne målte og observerede over 40 røde feer, før de traf spøgelsesfænomenet.
Forskerne så også stigende lysstyrke, både før og efter de røde feer dukkede op, men Martino Marisaldi siger, at det er uklart, hvorfor der skulle være en glød før de røde feer.
Gløden starter lige før selve de røde feer dukker op, og så varierer den lidt op og ned, inden den hurtigt forsvinder, efter de røde feer er forsvundet.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
LÆS OGSÅ: Fantastisk: Andreas Mogensen filmer blå lyn fra ISS
LÆS OGSÅ: Forskere har opdaget kæmpelyn tusind gange så lysstærke som almindelige lyn
LÆS OGSÅ: Sådan opstår det flotte nordlys
