En kæmpemæssig eksplosion af materiale og energi rejser sig fra Solen og strækker sig flere millioner af kilometer ud i rummet.
Billedet, der netop er blevet offentliggjort af Den Europæiske Rumorganisation (ESA), viser den største protuberans, også kaldet solfakkel, der nogensinde er blevet observeret på et enkelt billede sammen med Solens fulde skive. Det skriver CNN.
Hændelsen skete den 15. februar og blev fanget af The Full Sun Imager, der er ombord på satellitten Solar Orbiter, og som er et projekt i samarbejde mellem NASA og Den Europæiske Rumorganisation.
\ Læs mere
En solfakkel opstår, når enorme plasmaskyer, der ligger i Solens overflade, slynges ud for atter at bevæge sig ind mod Solen igen, ofte i yndefulde buer.
Eksempel på solfakkel. (Video: NASA Goddard Space Flight Center)
Hvis disse buer har retning mod Jorden, kan de forstyrre teknologi, såsom satellitter, GPS’er, fly eller elnettet. Fænomenet forårsager også nordlys.
I dette tilfælde er den enorme solfakkel dog rettet væk fra Jorden. Men den er en påmindelse om Solens uforudsigelige natur og vigtigheden af at forstå og iagttage den, skriver ESA i deres pressemeddelelse.
Solens har en 11-årig cyklus, hvor den varierer i aktivitet. I 2019 startede den en ny cyklus og vil blive ved med at blive mere aktiv indtil 2025, skriver CNN.




































