Det vakte opsigt og avisoverskrifter verden over, da forskere tidligere i år annoncerede, at der tæt på Jorden findes en stjerne ved navn Trappist 1, som har hele syv klippeplaneter omkring sig.
Særligt bemærkelsesværdigt var det, at mindst tre ud af syv planeter ligger inden for stjernens beboelige zone.
Nu kommer et nyt studie med yderligere argumenter for, at planeterne kan være beboelige – og dermed potentielt huse liv. Forskerne har nemlig lavet modeller, som viser, at flere af planeterne rummer mulighed for at huse »væsentlige mængder« af vand, lyder det.
»Vand er formentlig en nøgleingrediens for udviklingen af liv, og nogle af planeterne i Trappist-1-systemet – dem som er i den beboelige zone – har lige præcis den rigtige temperatur til, at vand kan være flydende,« fortæller Vincent Bourrier, som er astronom og postdoc ved Observatoire de l’Université de Genève i Schweiz til Videnskab.dk
Han er hovedforfatter bag det nye studie, som er publiceret i videnskabelige tidsskrift The Astronomical Journal.
Brugte rumteleskopet Hubble
I det nye studie har forskerne brugt det berømte teleskop Hubble, som svæver rundt ude i rummet, til at studere TRAPPIST-1-stjernen og dens planeter.
Mere specifikt har de set på, hvor meget ultraviolet lys stjernen udsender. Ultraviolet lys kender vi også fra vores egen stjerne Solen – det er den type lys, som er med til at gøre vores hud solbrændt, forklarer Vincent Bourrier.
\ Guldlok-zonen
En planets beboelige zone – også kaldet guldlok-zonen – betegner en zone omkring en planet, hvor det er muligt for vand at være flydende.
»Ultraviolet lys kan også ødelægge vandmolekyler i planeters atmosfære. Derfor er det vigtigt at måle på mængden af ultraviolet lys for at finde ud af, hvor meget vand hver enkelt af de syv planeter omkring TRAPPIST-1 kan have mistet gennem tiden,« siger Vincent Bourrier.
Endnu ikke bevist
Selvom nogle internationale medier skriver, at der er blevet fundet vand på planeterne i TRAPPIST-1, så understreger Vincent Bourrier, at forskerne ikke direkte har bevist, at der er vand på planeterne.
»Vi har ikke direkte detekteret tilstedeværelsen af vand, men vi har estimeret, hvor meget vand planeterne kan have mistet gennem tiden. Vi fandt ud af, at fire af de planeter, som er længst væk fra stjernen – inklusiv tre af planeterne i den beboelige zone – har størst sandsynlighed for at have beholdt deres vand,« forklarer Vincent Bourrier.
Han understreger dog, at de nye beregninger forudsætter, at der ved planeternes oprindelige skabelse har været vand tilstede, hvilket man endnu ikke ved, om er tilfældet.

Aner ikke om der er vand
Eller som den danske planetforsker Lars Buchhave formulerer det:
\ Sådan kan planeter miste vand:
Ultraviolet stråling (UV-stråling) kan få vand til at forsvinde fra en planet på følgende måde:
- UV-stråling med lav energi kan opsplitte vand-molekyler, så de bliver til ilt og brint.
- UV-stråling med høj energi kan opvarme det øverste af planetens atmosfære, og dermed bliver det muligt for ilt og brint (fra de opsplittede vandmolekyler) at slippe ud af atmosfæren.
Den observerede UV-stråling fra TRAPPIST-1-stjernen tyder på, at planeterne potentielt kan have mistet store mængder vand.
De inderste to planeter, som får mest stråling, kan have mistet, hvad der svarer til mere end 20 oceaner fra Jorden gennem de sidste otte millioner år.
Beregningerne tyder dog på, at de yderste planeter har mistet meget mindre vand, og dermed er der fortsat mulighed for, at de yderste planeter kan have vand på overfladen.
Kilde: ESA/Hubble
»Studiet giver os nogle modeller for, hvor meget vand planeterne kan have mistet. Men kort fortalt aner vi stadig ikke, om der vand på planeterne,« siger Lars A. Buchhave, som er astrofysiker på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
Han påpeger, at forskerne bag det nye studie også har forsøgt at se, hvorvidt brint – en ingrediens i vand – slap ud fra planeternes atmosfære, men målingerne lykkedes ikke.
Derfor er TRAPPIST-1 ekstraordinært
Selve stjernen TRAPPIST-1 og dens syv planeter er imidlertid stadig umådelig interessante for forskerne af flere årsager.
»Planeternes størrelse minder om størrelsen på vores egen Jord, og nogle af planeterne kan potentielt have atmosfærer og oceaner af vand, hvilket gør det interessant at studere planeternes beboelighed,« siger Vincent Bourrier.
Han tilføjer, at planeter om andre stjerner kan være lige så interessante og beboelige, men det helt særlige ved planeterne om TRAPPIST-1 er, at de befinder sig tæt på Jorden – og dermed er nemmere at studere.
TRAPPIST-1 stjernen er nemlig kun 40 lysår fra Jorden, hvilket er frygtelig langt væk i forhold til afstande fra vores dagligdag, men inden for astronomien er 40 lysår en kort afstand.
Et andet træk, som gør astronomerne vilde med TRAPPIST-1 stjernen er, at der er hele syv planeter omkring stjernen, som ligger meget tæt på hinanden. Vincent Bourrier forklarer, at det gør det muligt at lave sammenligninger mellem planeterne og få viden om, hvordan planeter bliver skabt og udvikler sig.
»Herudover er planeternes stjerne en af de mindste og koldeste stjerner, vi kender, som har planeter omkring sig, og det gør dem kun endnu mere spændende,« slutter Vincent Bourrier.