Sovende astronauter skal besvare vigtigt spørgsmål om søvn

»Har du sovet godt i nat?«

Hvis spørgsmålet bliver stillet på Den Internationale Rumstation, vil svaret ofte være nej.

Mange astronauter oplever nemlig, at de sover dårligt i rummet. Men fra forskning udført på Jorden ved vi, at der ofte er stor forskel på, hvordan man selv oplever at have sovet – og hvordan det ser ud, når man måler på søvnen rent fysiologisk.

Så hvordan sover mennesker egentlig i rummet? Svaret kender vi ikke, for hidtil er der aldrig lavet ordentlige målinger af astronauters søvn, fortæller professor Preben Kidmose. Derfor er han netop nu i fuld gang med at måle på to sovende amerikanske astronauter på rumstationen, som har meldt sig frivilligt til det danske forskningseksperiment.

»Grundspørgsmålet i vores studie er, om astronauter sover anderledes i rummet end på Jorden. Det ved vi simpelthen ikke på nuværende tidspunkt,« fortæller professor og ingeniør Preben Kidmose fra Center for Øre-EEG på Aarhus Universitet.

Han er netop hjemvendt fra en tur til Köln i Tyskland, hvor han har undersøgt endnu en astronaut, som skal være forsøgsperson i det danske forskningsprojekt.

Andreas: Jeg sover ikke 'specielt godt' i rummet

Danske Andreas Mogensen har også allerede bidraget til projektet ved at sove med små søvnmålere i ørerne under sit ophold på rumstationen.

Preben Kidmose har ikke tilladelse til offentligt at fortælle om resultaterne af Andreas Mogensens søvnmålinger. Men han kommer alligevel med en lille afsløring:

»Jeg tror godt, at jeg helt overordnet tør sige, at Andreas ikke sover radikalt anderledes i rummet end nede på Jorden.«

Samme oplevelse har Andreas Mogensen også selv.

»Jeg tror ikke, at jeg sover specielt godt på Jorden, så der var ikke den store forskel. Man kan sige, at jeg sover lige så dårligt i rummet, som jeg sover på Jorden,« lyder Andreas Mogensens vurdering af sin egen søvn i rummet.

Søvnforsker: Derfor er søvn vigtigt

Han påpeger, at hans svenske astronautkollega Marcus Wandt, som kortvarigt besøgte Den Internationale Rumstation samtidig med Mogensen, også fik målt sin søvn i rummet.

I alt kommer de danske forskere til at få lov til at måle søvnen på seks astronauter. Og det er spændende forskning, mener søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum.

»Søvn er virkelig vigtigt, hvis man skal koncentrere sig og holde fokus, og det må der helt klart være brug for på en rumstation,« siger Birgitte Rahbek Kornum, som er lektor på Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet, og ikke har været involveret i projektet.

»Man taler også om at rejse endnu længere ud i rummet i fremtiden, så astronauterne skal være væk i længere tid. Og så bliver det selvfølgelig endnu mere vigtigt at finde ud af, om man er nødt til at tage særlige hensyn til astronauternes søvn,« siger Birgitte Rahbek Kornum.

Sådan måler man astronauters søvn

Måleudstyret, som udnyttes i rumprojektet, bygger på en teknologi, som ingeniørerne på Aarhus Universitet gennem mange år har udviklet til søvnmålinger på Jorden.

Der er tale om to små apparater, som puttes ind i ørerne og laver såkaldte EEG-målinger, som kan aflæse hjernens elektriske aktivitet og dermed kortlægge vores søvnmønstre.

»Det er en ret fin måde at måle søvn på. Det er helt klart bedre end at måle med ure, ringe, armbånd eller lignende udstyr. Det kan ikke sammenlignes med de bedste søvnmålinger på et hospital, hvor du får elektroder på hovedet og kroppen, men det er stadig ret gode målinger,« vurderer søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum om målemetoden i projektet.

Vi kan ikke stole på vores oplevelse af søvn

Det virker måske selvfølgeligt, at astronauter sover dårligt på rumstationen, hvor det larmer, og hvor man lever i en kunstig dag-nat-cyklus med 16 solopgange i døgnet. Mange astronauter klager da også over dårlig søvn i rummet. Faktisk er søvn det, astronauter isoleret set klager mest over.

Men at astronauterne selv føler, at de sover dårligt, betyder ikke nødvendigvis, at vi kan være sikre på, at det er tilfældet rent fysiologisk, bekræfter Birgitte Rahbek Kornum.

»Det er ret velunderbygget, at hvis man beder folk give en subjektiv vurdering af deres søvn, når man vækker dem, stemmer det ikke overens med det, man måler. Det er bekræftet i adskillige studier på Jorden,« siger hun.

»Man er ikke sikker på, hvorfor det er sådan, men det bedste bud på en forklaring er, at hukommelsen ikke bliver brugt til at lagre nye ting, mens vi sover. Systemet er slået fra, så længe vi sover, og ny information om vores søvn bliver altså ikke gemt. Det er kun de sidste 10 minutter af søvnen, som normalt korrelerer med, hvad man måler,« siger søvnforskeren.

Mange bump på søvnrejsen

Aarhus-forskerne, som står bag projektet, er imidlertid ikke kommet sovende til at få tilladelse til at lave søvnmålinger i rummet. De har nemlig mødt alverdens bump på vejen, før det endelig lykkedes.

Ideen til søvnprojektet opstod allerede for knap 10 år siden. Dengang forsøgte ingeniørerne også at få lov til at bruge astronauter som forsøgspersoner, men deres ide kunne ikke få ørenlyd hos den europæiske rumfartsorganisation ESA, og dermed blev projektet oprindeligt skrinlagt.

I hvert fald lige indtil planerne om Andreas Mogensens anden rumrejse blev offentliggjort. I forbindelse med danskerens rumophold ville Danmark nemlig få mulighed for at udføre i alt 10 forskningsforsøg på rumstationen.

Preben Kidmose og hans kolleger bød straks ind på opgaven. De havde i første omgang blot penge til at lave målinger af Andreas Mogensens søvn, og det lykkedes at få både ESA og Uddannelses- og Forskningsministeriet overbeviste om, at det var en god ide. Men projektet skulle også godkendes af de amerikanske samarbejdspartnere i NASA.

»Vi havde fået etiske godkendelser til at måle Andreas Mogensens søvn i både Danmark og hos ESA. Men hos NASA fik vi at vide, at vi ikke måtte offentliggøre data fra en enkelt astronaut. Vi kunne altså ikke få lov at publicere vores resultater, og så var der ingen videnskab i det, så derfor ville vi bakke ud af projektet,« fortæller Preben Kidmose.

Hos ESA vakte det imidlertid ærgrelse, hvis søvn-projektet helt skulle droppes. Rumfartsorganisationen besluttede derfor, at de af egen lomme gerne ville betale for at udvide projektet, så der kunne laves målinger på en ekstra astronaut ud over Andreas Mogensen.

»ESA gik i dialog med NASA, og de blev enige om, at hvis to astronauter deltog, ville data ikke være personfølsomme på samme måde. Og så fortsatte vi med projektet, og det endte med, at ESA og NASA syntes, at det var så interessant, at vi gerne måtte få endnu flere astronauter med i projektet på frivillig basis,« fortæller Preben Kidmose.

Tyngdekraften kan måske påvirke søvnen

Ud over at få viden om, hvorvidt astronauter vitterligt sover dårligere i rummet end på Jorden, håber forskerne bag projektet, at de måske også kan blive lidt klogere på, hvordan tyngdekraften påvirker vores søvn.

Enkelte studier indikerer nemlig, at tyngdekraften potentielt har indflydelse på søvn hos både mennesker og dyr.

»Der findes teorier om, at tyngdekraften kan have en effekt på vores søvn, og det kan bestemt ikke udelukkes. Men det ikke noget, der er forsket voldsomt meget i, for det er virkelig svært at undersøge. Derfor bliver det også spændende at se, hvad de kommer frem til i projektet,« siger Birgitte Rahbek Kornum.

De to astronauter, som netop nu er i færd med at få målt deres søvn på rumstationen, er de amerikanske NASA-astronauter Matthew Dominick – som har overtaget Andreas Mogensen tjans som kommandør på ISS – og Michael Barratt.

Når næste hold ankommer til rumstationen, har NASA-astronaut Tyler ’Nick’ Hague også meldt sig frivilligt til at deltage i det danske søvnprojekt.