Hvis du om aftenen 24. marts var ude at gå en tur med hunden eller kæresten, har du måske oplevet et ganske usædvanligt og særligt syn. En lysende blå spiral prydede den danske aftenhimmel omkring klokken 21:00.
Det har fået flere danskere til at sende film og billeder ind til Videnskab.dk med spørgsmål om, hvad det her fænomen handler om.
Flere medier har også allerede beskrevet den mystiske blå spiral.
Men mange sidder stadig med ubesvarede spørgsmål. For hvad var det, der fik himlen til at lyse op i blå spiralarme i går? Og får vi nogensinde fænomenet at se igen?
Eksempelvis skriver nogle medier, at den lysende spiral er et resultat af brændende rumskrot fra en Space X-raket, hvor andre skriver, at det er brændstoffet fra raketten, vi kan se.
»Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er brændstof, vi kan se lyse i det her smukke spiralformede mønster,« lyder det fra rum-professor John Leif Jørgensen fra Danmarks Tekniske Universitet.
Han sad faktisk ude på sin terrasse, da den blå spiral var på himlen og optog med sit stjernekamera.
»Men jeg så den simpelthen ikke. Det ærgrer mig helt vildt,« fortæller John Leif Jørgensen.
Til gengæld nåede hans kamera at fange et hjørne af »javertussen« som han kalder den.
Flere af Videnskab.dk's læsere var mere heldige og nåede både at se og filme hele spiralen, som du kan se i galleriet herunder.
En smuk ballerina
John Leif Jørgensen har kigget grundigt på det spiralformede mønster og parret det med opsendelsen af Space X-raketten Falcon 9, der blev opsendt fra Florida den 24. marts 2025 klokken 18:48.
»Det er helt tydeligt, at det, vi kan se som en spiral fra Danmark, er væske, der er blevet dumpet fra den her raket,« fortæller han.
Mere præcist er der tale om brændstof – petroleum og flydende ilt, som bruges til rumraketter.
»Raketten spinner rundt om sig selv som en ballerina. Og når den så smider det her brændstof ud fra en højde på omkring 500 kilometer fra Jorden, så danner der sig det her spiralformede mønster,« forklarer John Leif Jørgensen og tilføjer:
»Rumskrot havde aldrig lavet samme type mønster.«
Når ilt og brændstof møder det kolde verdensrum, fryser de til is i små klumper.
»Og fordi Solen stadig skinner deroppe på det her tidspunkt, så kan vi se brændstoffet skinne og lyse op som den her smukke blå spiral,« fortæller John Leif Jørgensen videre.
Ikke normalt at dumpe brændsel på den måde
Forklaringen på, hvad spiralen på aftenhimlen i går var for en størrelse, er altså »simpel« ifølge DTU-professoren. Til gengæld er årsagen til, at brændstoffet blev dumpet fra raketten, mere mystisk.
»Det er ikke normalt, at man smider brændstof ud på det her stadie af opsendelsen. Det gør man kun, hvis der er noget galt, eller man er bange for, at noget er ved at gå galt,« lyder det fra John Leif Jørgensen.
For normalt brænder en rumraket typisk en del brændstof af på den første del af opsendelsen, hvor raketten virkelig skal opnå fart hurtigt. Derefter bevarer man typisk det resterende brændstof til resten af turen ud i rummet, forklarer han videre.
»Man smider det typisk kun, hvis man er bange for, at brændstoffet skal eksplodere i rumtanken og skabe en ’byge’ af rumskrot. Så det er ret mærkeligt, at de smed det på anden del af turen,« siger John Leif Jørgensen.
Det bliver svært at få svar på helt præcist, hvad der var årsagen til, at Falcon 9-raketten smed sit brændsel på det tidspunkt, den gjorde. Raketten bar nemlig på en spionsatellit, der sendes op af Naveral Research Office og som skal overvåge territorier i rummet.
»Så den får vi desværre næsten ingen informationer om,« siger John Leif Jørgensen.
Heldige danskere
Man har 24. marts kunnet se den blå spiral i mange lande helt fra Sverige til Italien, Irland og Rusland.
»Men i Danmark havde vi et særligt godt view på spiralen. Vi kunne se den tydeligere end andre steder,« pointerer John Leif Jørgensen.
De lysende blå spiraler, der altså kommer af krystalliseret brændsel, der lyser i stråler fra Solen, er dog generelt meget sjældne. Også selvom der kommer flere raketter i rummet.
»De vil da helt klart forekomme igen, men man skal altså være heldig, at man spotter dem. Man skal være på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt. Så hvis man så den i går, var man virkelig heldig,« slutter John Leif Jørgensen.
