Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Se billedet, der får én til at føle sig meget lille: Satellit fanger Månens bagside med Jorden i baggrunden

satellit foto Jorden Månens bagside

Sådan har du aldrig set den før. Den kinesiske satellit Longjiang-2 tog billedet her 3. februar i år. (Foto: Dwingeloo Radio Observatory)

Annonce:

Det har ikke skortet på gode historier, siden Kina i begyndelsen af december sidste år besøgte Månens bagside.

I begyndelsen af det nye år landede de en rumsonde deroppe, og siden forsøgte de at plante kartofler og ris, hvilket dog var en kort fornøjelse.

Nu er der igen kinesisk Måne-nyt. Det er således lykkedes den kinesiske Månesatellit, Longjiang-2, at knipse et enestående billede af Månens bagside med Jorden i baggrunden, skriver the Verge.

LÆS OGSÅ: Hvem ejer Månen?

Longjiang-2 har været i kredsløb om Månen siden juni 2018. (Foto: Dwingeloo Radio Observatory)

Billedet, der i sandhed får én til at føle sig lille, blev taget 3. februar, og det giver et sjældent syn på, hvordan Månen og Jorden indgår i system med hinanden.

Longjiang-2 har været i kredsløb om Månen siden juni 2018, og den spillede en afgørende rolle i forbindelse med rumsonden Chang’e-4’s landing på Månen.

Det er ikke første gang, at satellitten har beriget os med betagende fotos fra Månen, men det er første gang, at den fanger Månen og Jorden på et og samme billede.

Annonce:

LÆS OGSÅ: Har der været liv på Månen?

LÆS OGSÅ: Hvorfor vil Trump tilbage til Månen?

fghs