Rumstationen ISS havde netop fået fire nye astronauter om bord, da der skete noget, som ikke burde ske:
Hele besætningen på 7 mand måtte søge dækning, fordi russerne havde gennemført et forsøg, hvor de havde ødelagt en af deres egne satellitter med et anti-satellit-missil.
Dette forsøg blev udført mandag 15. november, og resultatet blev 1.500 vragdele, som var store nok til at kunne ses på radar. Der er desuden tusinder flere, som er for små til at kunne opdages på radar – men som alligevel er potentielt farlige.
Som følge af forsøget kom ISS til at passere gennem en sky af vragdele – så vidt vi ved uden at der skete noget. Men der blev slået stor alarm på rumstationen, for situationen var ganske farlig.
ISS-besætningen sad klar til at evakuere
Man lukkede først flere luger mellem de forskellige moduler, for at undgå at rumstationen ville miste for meget luft, hvis der blev slået hul.
Næste skridt var at evakuere besætningen, så de sad parat til en hurtig hjemtur i deres rumskibe, et Dragon-rumskib og et Soyuz-rumskib.
Her sad de i to timer, mens ISS passerede gennem skyen af vragdele. Det vil i den kommende tid ske flere gange, men heldigvis spredes skyen efterhånden, så i de fleste tilfælde kan man undgå evakuering til rumskibene.
\ Læs mere
Men allerede nu er besætningen blevet varslet om, at der er opgaver, de af sikkerhedsgrunde ikke kan udføre. Det gælder således arbejde med stationens robotarm.
Det overvejes også, om man skal ændre banen for ISS så meget, at den ikke kommer alt for tæt på skyerne af vragdele, men det er noget, der kræver planlægning og tid. Desuden er vragdelene så spredte, at det er umuligt helt at undgå dem.
Et farligt russisk forsøg
Det mål, russerne valgte til deres nedskydningsforsøg, var den gamle militærsatellit Kosmos 1408, som blev opsendt helt tilbage i 1982, altså for næsten 40 år siden.
Den mere end to ton tunge satellit havde til opgave at drive elektronisk spionage, men den har været ud af drift i mange år.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
..
Før forsøget kredsede den gamle satellit i en bane godt 480 km over Jorden, altså i en lidt højere bane end rumstationen ISS, som har en bane 420 km over Jorden.
De to baner har altså været temmeligt tæt på hinanden, hvilket har gjort forsøget ganske farligt for ISS.
\ Læs mere
Men det er ikke det hele: Kosmos 1408 kredsede i en polarbane med en hældning på 82,6 grader mod ækvator, mens banen for ISS har en hældning på 51 grader mod ækvator.
De to baner har altså været skråt på hinanden, og det betyder, at sammenstød med vragdele sker med meget stor fart – tusinder af kilometer i timen eller langt hurtigere end en riffelkugle.
Det er netop den store hastighedsforskel, som gør vragdelene fra Kosmos 1408 ekstra farlige for ISS.
Desuden udslynges vragdelene i mange retninger og med forskellige hastigheder, så vragdelene fra Kosmos 1408 vil ikke holde sig til en højde på 480 km. Mange af dem vil få aflange baner, der bringer dem ned i den højde, hvor ISS befinder sig.
Reaktionerne: USA fordømmer handlingen
Det russiske forsøg har fået amerikanerne helt op i det røde felt, med kommentarer både fra udenrigsminister, Antony Blinken, og NASA’s leder, Bill Nelson.
Her er Blinkens udtalelse i en pressemeddelelse fra det amerikanske udenrigsministerie:
»Det langlivede affald, der er skabt af denne farlige og uansvarlige test, vil nu true satellitter og andre rumobjekter, der er vitale for alle nationers sikkerhed, økonomiske og videnskabelige interesser i de kommende årtier. Derudover vil det øge risikoen for astronauter og kosmonauter på Den Internationale Rumstation og andre menneskelige rumflyvningsaktiviteter markant. Sikkerheden og trygheden for alle aktører, der søger at udforske og bruge det ydre rum til fredelige formål, er skødesløst blevet truet af denne test.«
Blinken opfordrede desuden »ansvarlige rumfartsnationer« til at udvikle adfærdsnormer og ikke udføre destruktive anti-satellit forsøg.
Han sagde, at testen mandag viste, at: »Rusland er villig til at bringe det ydre rums langsigtede bæredygtighed i fare og bringe alle nationers udforskning og brug af det ydre rum i fare gennem sin hensynsløse og uansvarlige adfærd.«
NASA’s Bill Nelson var ikke mindre kritisk og kom også ind på, at det russiske forsøg tillige er et problem for den kinesiske rumstation:
»Jeg er forarget over denne uansvarlige og destabiliserende handling. Med sin lange historie indenfor menneskelig rumflyvning er det utænkeligt, at Rusland ville bringe ikke kun de amerikanske og internationale partnerastronauter på ISS i fare, men også deres egne kosmonauter. Deres handlinger er hensynsløse og farlige og truer både den kinesiske rumstation og taikonauterne om bord,« lyder det fra Bill Nelson i et statement fra NASA.
Russerne er tavse
Russerne selv har været noget tavse om forsøget, men det sidste ord i denne sag er næppe sagt. Det må dog ikke være nemt at være kommandør på ISS, for posten varetages lige nu af den russiske kosmonaut Shkaplerov. Han har dog forsøgt sig med et tweet:
»Venner, alt er normalt hos os! Vi fortsætter med at arbejde efter programmet.’
Det er vist det, som hedder at gøre gode miner til slet spil.
Det russiske rumagentur, Roscosmos, har desuden tweetet, at: »Besætningen på den internationale rumstation udfører regelmæssigt arbejde i overensstemmelse med flyveprogrammet.. Objekternes kredsløb, på grund af hvilket besætningen i dag blev tvunget i henhold til standardprocedurer, bevægede sig væk fra ISS-kredsløbet. Stationen ligger nu i “grøn zone”.«
Uanset, hvad russerne skriver, er der tale om et uforsvarligt forsøg. At der indtil nu ikke er sket noget er held, for man kan ikke forudsige vragdelenes baner præcist.
Forhistorien: Ikke første gang, anti-satellit-forsøg skaber ravage
Dette forsøg er ikke det første anti-satellit-forsøg, men de er heldigvis blevet meget mere sjældne på grund af de mange vragdele, som skabes.
Således blev Kina blev meget kritiseret i 2007, da de opsendte en raket, som ødelagde en gammel kinesisk vejrsatellit. Det kinesiske forsøg skabte tusindvis af vragdele, herunder næsten 3.400 store nok til at blive sporet.
Satellitten havde en så høj bane, at halvdelen af vragdelene kan kredse om Jorden i mere end 20 år.
Indien gennemførte et tilsvarende forsøg i marts 2019, men den satellit, de ødelagde, havde en så lav bane, at de fleste vragdele hurtigt er brændt op i atmosfæren.
Den amerikanske flåde opsendte desuden et missil fra et krigsskib i 2008 for at ødelægge en spionsatellit, som var ude af kontrol. Amerikanske embedsmænd sagde, at forsøget skulle sikre, at satellitten ikke kom til at udgøre en trussel, når det vendte tilbage til atmosfæren.
Det mest utrolige er, at det nye russiske forsøg gennemføres, i en tid hvor rummet er ved at blive overfyldt af tusinder af især internet-satellitter.
Man skulle tro, at man efterhånden ville være klar over de problemer, rumskrot kan skabe.
