Stubberne giver deres bud på, hvad der er på tapetet for rumfarten og astronomien i det kommende år. Bliver det fyldt med astronauter, og hvilke rumopsendelser og astronomiske observationer har vi i vente?
\ Automatisk oplæsning
Stubberne giver deres bud på, hvad der er på tapetet for rumfarten og astronomien i det kommende år. Bliver det fyldt med astronauter, og hvilke rumopsendelser og astronomiske observationer har vi i vente?
Hvad mon det kommende år kommer til at bringe i astronomien og rumfartens verden?
Hvis vi starter med sidstnævnte, er der ikke astronauter, der kommer til at trække de store overskrifter i 2025.
Der vil blive opsendt astronauter både til rumstationen ISS og den kinesiske rumstation Tiangong, men den planlagte flyvning med Artemis 2 rundt om Månen er nu udsat til 2026. Indien havde også planlagt selv at opsende astronauter i 2025, men det er også blevet udsat til 2026.
I en serie hen over julen har Videnskab.dk’s faste rumskribenter, Stubberne, svaret på nogle af astronomien og rumfartens helt store spørgsmål.
De har også fortalt om, hvordan det har været at beskæftige sig med, skrive om og selv opleve nogle af de store vendepunkter og begivenheder i astronomien og rumfartens historie. I denne sidste artikel i serien kommer de med deres bud på, hvad vi har i vente i astronomien og rumfartens verden i 2025.
Du kan læse de andre artikler i serien her:
Med en besætning på 7 astronauter på ISS og 3 på Tiangong, så vil der året igennem konstant være 10 mennesker i bane om Jorden – og hertil kommer de rumturister, der betaler dyrt for en 10 minutter langt tur til en højde på 100 km, som er den officielle grænse til rummet.
De kommer dog til at opleve et par minutters vægtløshed og nyde udsigten til rummets sorte himmel med den blå jord under sig.
Den største nyhed er nok, at firmaet Vast vil opsende verdens første kommercielle rumstation, Haven 1, i efteråret 2025. Man regner så med, at den kan tages i brug 2026, både af forskere og turister.
Den kommercielle rumstation skal opsendes med en Falcon 9-raket og er beregnet til kortere ophold for op til 4 personer. Det er nemlig en ret lille rumstation med en længde på 10 meter og en vægt på bare 14 ton. Man kan leje et ophold, og det bliver måske fremtidens måde at drive rumstation, når den internationale rumstation ISS tages ud af brug i omkring 2030.
Kina vil sende en rumsonde ved navn Tianwen 2 til en asteroide. På Mars vil de to rovere Curiosity og Perseverance fortsat køre rundt, ligesom rumsonden Juno vil fortsætte sin udforskning af Jupiter og dens måner.
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I mere end 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
Noget så sjældent som en lille privat bygget rumsonde skal opsendes til Venus, måske allerede i januar.
Projektet, som har navnet ’Venus Life Finder’, er et samarbejde mellem det private firma Rocket Lab og det amerikanske universitet Massachusetts Institute of Technology. Rocket Lab sørger for opsendelsen fra New Zealand med deres egen lille Electron-raket.
Den lille rumsonde vil kun medbringe et enkelt instrument, som skal lede efter tegn på liv, når sonden daler ned gennem det tætte skylag, som omgiver Venus. Det sker ved at lede efter organiske stoffer i skylaget, hvor forholdene for liv er meget mere gunstige end på den 480 grader varme overflade af planeten.
Der vil også blive opsendt adskillige ubemandede rumsonder til Månen som en del af forberedelserne til Artemis 2-missionen. Noget af det mest interessante at følge det kommende år bliver opsendelsen af Starship-raketten, hvor SpaceX håber at kunne demonstrere optankning ude i rummet i løbet af 2025. Optankning ude i rummet er nemlig en helt nødvendig forudsætning for, at Starship kan bruges til at landsætte astronauter på Månen.
Det er utrolig svært at spå om astronomien i 2025.
Der er selvfølgelig nogle ting, vi kan forudse. Der er blandt andet, at Saturns ringe vil forsvinde, fordi vi nu kommer til at se det meget tynde ringsystem direkte fra kanten – men ringene vil derefter blive gradvist mere synlige igen.
Det er en sikker forudsigelse. Hvad vi ikke kan forudsige er, hvilke opdagelser der venter forude – men der skal nok ske noget, fordi vi hele tiden modtager nye billeder fra James Webb- og Hubble-teleskopet.
Vi ved dog, at der er nogle uløste spørgsmål, hvor man håber på at komme et svar nærmere.
Et af dem er, hvor hurtigt universet udvider sig. Der findes to sikre målemetoder, men de kan desværre ikke blive enige om resultatet, og nye målinger fra James Webb-teleskopet har kun gjort problemet værre.
Enten er vores målinger ikke så gode, som vi selv tror, eller også er der simpelthen noget galt med vores teorier. Det skal man ikke udelukke al den stund, at vi stadig ikke ved, hvad mørk energi er.
Netop mørk energi er noget af det, som det europæiske Euclid-rumteleskop undersøger nærmere – så måske vi kommer svaret lidt nærmere i 2025.
Der er også nogle problemer med det helt unge univers den første milliard år efter Big Bang. James Webb-teleskopet har her fundet galakser, som er større end forventet. Men om det er noget, som rokker ved Big Bang-teorien, er alt for tidligt at sige.
Så er der jo også mulighed for det helt uventede, nemlig at vi pludselig opdager radiosignaler udsendt af en fremmed civilisation. Det er noget, man har lyttet efter siden 1960, og man er da begyndt at undre sig lidt over ’den store stilhed’.
På den anden side har vi hverken lyttet eller ledt særlig grundigt i disse mange år, så det burde vi nok følge op på.
Der kan også ske det, at Solen pludselig overrasker og rammer Jorden med en så voldsom solstorm, at det vil skabe alvorlige problemer for al den elektronik, vi er afhængige af, både her på Jorden og på satellitter ude i rummet.
Soludbrud er almindelige, men heldigvis var det sidste meget store udbrud, som ramte Jorden, helt tilbage i 1859, så det eneste, der blev ramt, var de dengang nye telegraflinjer. Et udbrud som det i 1859 ville være en stor katastrofe i dag.
At problemet skal tages alvorligt, fremgår af denne nye opdagelse, der er med til at understrege, hvor heldige vi har været indtil nu.
Endelig kan vi forudse en konfrontation mellem astronomer og SpaceX med deres mange tusinde Starlink-satellitter, der generer astronomiske observationer.
I 2025 skal Vera Rubin-observatoriet i Chile begynde en meget omfattende overvågning af himlen 24/7, samtidig med at SpaceX opsender Starlink-satelitter i et stadigt stigende tempo – der er allerede flere tusinde ude i rummet. Og nu er kineserne også begyndt på et lignende projekt …
Her er en konflikt, som det bliver nødvendigt at løse i den kommende tid, men det er ikke til at forudse hvordan.
Hver onsdag aften lander fascinerende artikler om astronomi og rumfart i din indbakke.
