Der bliver travlt ude i rummet i juli måned – både på den internationale rumstation ISS og den kinesiske rumstation Tiangong.
Tilsammen opholder der sig nu ti astronauter ude i rummet, syv på ISS og tre på Tiangong.
Astronauterne kommer fra flere lande: 3 amerikanere, 2 russere, 1 japaner, 1 franskmand og så de 3 kinesere, som har travlt med at opbygge deres nye rumstation.
På den 23 år gamle rumstation ISS har man travlt med forskning, vedligeholdelse og udbygning. Således er man nu ved at installere ekstra solpaneler på ISS, men allerede den første rumvandring i juni viste, at det er en opgave, som godt kan tage nogen tid.
En anden stor udbygning er ankomsten af russernes 20 ton tunge videnskabsmodul Nauka i midten af juli.
Opsendelsen af Nauka er flere år forsinket, men vil give de russiske kosmonauter helt nye muligheder for at gennemføre videnskabelige forsøg.
Endelig venter man på opsendelsen af Boeings Starliner rumskib i slutningen af juli. Det bliver en ubemandet prøveflyvning, da den første prøveflyvning i december 2019 måtte afbrydes på grund af alvorlige softwareproblemer, før rumskibet nåede op til ISS.
Boeing håber på en bemandet flyvning op til ISS inden årets udgang.
Ny æra med rumturister begynder
Allerede til sommer vil vi se begyndelsen på en ny bølge af rumturister.
\ Om serien ‘Rumfarten’
‘Rumfarten’ giver dig hver måned en oversigt over de vigtigste aktuelle rumfartsnyheder.
Her er forrige artikel i serien: Rumfarten i juni: Rumturismen tager til i fart, og ESA erklærer krig mod rumskrot
Følg også med i serien ‘Kig op’, der i starten af hver måned zoomer ind på de vigtigste astronomiske begivenheder på himlen og ude i rummet.
Kig op i juli: Følg Karlsvognens rejse rundt på stjernehimlen
Vi har en fast dato, nemlig 20. juli, hvor rumfirmaet Blue Origin vil sende deres New Shepard-raket på et kort rumhop 100 km op, hvor man dog kan nå tre minutters vægtløshed og en meget fin udsigt til den sorte himmel og den blå klode.
På denne første passagerflyvning skal der opsendes fire rumturister. Den mest kendte er ejeren af Blue Origin, Jeff Bezos, som har inviteret sin bror med. Jeff Bezos er i dag en af verdens rigeste mænd, og han har tjent sin formue på internetfirmaet Amazon.
De korte rumhop vil i lang tid fremover nok være den eneste mulighed for almindelige mennesker at komme ud i rummet, da man forudser, at prisen for en sådan flyvning i løbet af nogle år vil komme ned på prisen for en bil i den dyre ende.
\ Læs mere
Disse krav skal rumturister leve op til
Blue Origin har allerede publiceret en liste af krav for kommende rumturister. Dem vil de mange nok kunne klare:
- Højde mellem 150 og 190 cm og vægt mellem 50 og 100 kg
- Man skal selv kunne iføre sig den blå dragt, som bæres i raketten (Det er ikke en rumdragt)
- Når raketten før start står ved siden af sit starttårn, skal man selv kunne gå op gennem tårnet til kabinen. Kravet er her, at man kan gå op til 7. sal på under 90 sekunder.
- Man må ikke blive svimmel af at gå ad en smal gangbro fra tårnet hen til raketten
- Man skal på under 15 sekunder selv kunne spænde sikkerhedsselerne, som vist er lidt mere komplicerede end dem, man finder i en normal bil
- Man skal kunne sidde og vente på opsendelsen i op til 90 minutter uden at skulle på toilettet (!)
- Man skal kunne forstå instrukser på engelsk – også når raketmotoren er tændt, og der er larm i kabinen.
- Man skal hurtigt og sikkert kunne aflæse de indikatorlys, der er placeret ved sædet, og som blandt andet fortæller, hvornår man må forlade sædet for at svæve vægtløs et par minutter
- Man skal kunne klare en belastning på op til 5,5 G under nedturen
- Man skal i en nødsituation selv kunne åbne lugen efter landing og uden brug af trapper selv kunne hoppe ned på Jorden
New Shepard er fuldautomatisk, så der er normalt ingen astronauter med. Men turen på cirka 10 minutter er så kort, at det ikke forventes at give problemer.
Vi vil i en senere artikel beskrive, hvordan rigmanden Elons Musks rumfartsvirksomhed SpaceX vil forberede deres turister, der skal kredse om Jorden i Dragon-rumskibet.
Den første rejse skal vare cirka 3 dage, men også SpaceX har sparet astronauten væk, så de fire turister skal klare det hele selv. Til gengæld har SpaceX udarbejdet et egentligt træningsprogram.
G7-topmødet har udtalt sig om rumfart
Som bekendt har de syv G7-lande holdt topmøde i England i juni. Her deltog de syv lande med de største økonomier – Kina er dog ikke med. De syv lande er USA, Canada, Japan, England, Frankrig, Italien samt EU.
Der blev skrevet meget om dette topmøde, men pressen overså stort set en erklæring, som på sigt kan få stor betydning for rumfarten.
Erklæringen er helt klart inspireret af opsendelsen af de mange tusinde internet-satellitter, som især SpaceX indtil nu har stået for.
Flere aktører er nu undervejs, så antallet af satellitter vil i de kommende år vokse eksplosivt med de enorme problemer det giver.
Det måske største problem er, at antallet af sammenstød i rummet kan stige til et niveau, der i praksis kan gøre det umuligt at bruge rummet omkring Jorden.
Forklaringen er, at hvert sammenstød kan skabe tusinder af store og små vragdele, som igen kan skabe nye sammenstød, der hurtigt kan ødelægge de nye satellitter, som man er nødt at opsende for at erstatte gamle og allerede ødelagte satellitter.
Hvor alvorligt problemet anses fremgår af, at G7-mødet udsendte en erklæring med en stærk opfordring til at udarbejde retningslinjer for en fremtidig brug af rummet, gerne under FN. Erklæringen kan læses her.
Hvis man er meget kynisk, kan man sige, at erklæringen bare er en omgang varm luft, men så simpelt er det nu ikke.
Erklæringen er et vigtigt tegn på, at man på højeste niveau nu er blevet klar over, at det er selve adgangen til rummet, der står på spil.
Erklæringen er nærmest det første skridt til mere bindende internationale aftaler om at sikre det, man kan kalde ’en bæredygtig rumfart’.
Og man er klar over, at det haster, for uden sådanne aftaler kan det om bare et par årtier blive stort set umuligt at anvende satellitter – en situation, som intet land ønsker.
Problemer med Hubble bekymrer NASA
Det nu 31 år gamle Hubble-teleskop er begyndt at vise sin alder, på en måde som bekymrer NASA
Siden 13. juni har Hubble ikke fungeret, selv om man heldigvis stadig er i kontakt med teleskopet, som svæver 570 km over Jorden.
Problemet så først ud at være den computer, som styrer både indsamling af data og instrumenterne.
Man har uden held søgt at skifte over til en reservecomputer, så nu overvejer man, om fejlen skal findes et andet sted, måske i den såkaldte ’power regulator’, der sørger for at regulere strømforsyningen til hver enkelt del af Hubble.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen ‘Det levende Univers‘ og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
Man har i skrivende stund ikke fundet fejlen, og man begynder at blive bekymret.
Ikke bare fordi Hubble med sine fantastiske billeder har været et ikon for NASA, men også fordi det kommende James Webb-teleskop ikke er en direkte afløser for Hubble.
Hubble tog billeder i synligt lys, mens James Webb arbejder i infrarødt lys, fordi dens hovedopgave er at undersøge, hvorledes de første stjerner og galakser blev dannet for 12-14 milliarder år siden.
Lyset fra dengang er blevet så stærkt rødforskudt på grund af universets udvidelse, at man er nødt til at observere i infrarødt lys.
James Webb er altså beregnet til at løse en særlig opgave i modsætning til Hubble, der på en måde kan beskrives som en turist i rummet. Hvis vi mister Hubble, vil det være et meget stort tab for astronomien.
NEO-teleskop skal aflaste James Webb
Da astronomi handler om meget andet end universets opståen, er man begyndt at bygge små rumteleskoper, som kan løse andre opgaver og på den måde aflaste James Webb.
Et eksempel er NEO-teleskopet, der skal opsendes i 2026. NEO er en forkortelse for Near Earth Objects (‘nær-jords-asteroider’).
Der er tusinder af disse nær-jords-asteroider, og det, man er interesseret i, er naturligvis, om der skulle være nogle, som har mulighed for at støde sammen med Jorden.
Vi kender i dag næsten alle de nær-jords-asteroider, som har en diameter på over en kilometer. Så vidt vi ved, er Jorden for tiden i sikkerhed for de disse ’dommedags-asteroider’, der kan udrydde ikke bare os mennesker, men også meget – måske det meste – af livet på Jorden. Bare tænk på dinosaurerne.
Der er dog masser af små asteroider, som ved et nedslag kan udrydde en by, eller måske et helt land. De er på grund af deres størrelse svære at observere, og det er anslået, at vi i dag kun har fundet mindre end halvdelen af de nær-jords asteroider, som er mere end 140 meter i diameter.
NEO-teleskopets opgave bliver alene at få kortlagt 90 procent alle de nær-jords-asteroider, der er mere end 140 meter i diameter.
Twinkle-teleskopet er verdens første kommercielle rumteleskop
Endnu et eksempel på et teleskop, der skal aflaste James Webb, er teleskopet Twinkle, der måske varsler nye tider for rumastronomien.
Det er nemlig verdens første kommercielle rumteleskop, der skal finansieres ved at sælge videnskabelige data.
Som lederen af projektet, englænderen Marcell Tessenyi, siger:
»Vi er en kommerciel udbyder af data. Universiteter kan købe et abonnement på vores satellitter og på den måde få adgang til data.«
Den kun 350 kg tunge Twinkle skal fra en bane 700 km over Jorden studere exoplaneter med et 50 cm stort teleskop.
Der er allerede mere end 10 kunder, som mod betaling får en nem adgang til rumteleskopet. For de store ’klassiske’ rumteleskoper som Hubble kan der være års ventetid på at få adgang til teleskopet – og den adgang får man kun, hvis projektet bliver godkendt.
Hvis Twinkle bliver en kommerciel succes, skal overskuddet bruges til at bygge flere andre små teleskoper, der kan løse specielle opgaver.
