Et rum-kys, der kan ændre historien.
Sådan kan NASA’s succesfulde landing på asteroiden Bennu 334 millioner kilometer fra Jorden beskrives.
Natten til onsdag dansk tid lykkedes NASA med en såkaldt TAG-manøvre, forkortet af ‘touch-and-go’, på asteroiden, og dermed går missionen, der af NASA er blevet kaldt det »mest ambitiøse projekt siden Måne-missionerne«, helt efter planen.
NASA’s rumsonde OSIRIS-REx bevægede sig forsigtigt ned til asteroidens overflade, hvor prøveopsamligsudstyret monteret for enden af en lang arm i kort tid havde kontakt med overfladen. En gaspatron skød - eller kyssede - asteroiden for at samle sten og støv ind i en opsamlingsbeholder.
Derefter trak OSIRIS-Rex sig igen væk fra overfladen og tilbage til en sikker afstand.
»Man må jo sige, at manøvren forløb helt perfekt,« lyder det fra astrofysiker på DTU Space Michael Linden-Vørnle, der sad og så med live - eller »pseudo-live«, da data fra OSIRIS-REx på grund af afstanden til asteroiden blev modtaget med mere end 18 minutters forsinkelse.
»NASA har sammenlignet det med at lave en parallelparkering 334 millioner kilometer væk, så det er uden tvivl en meget imponerende præstation,« tilføjer astrofysikeren.
En smuk piruet skal fortælle, om prøverne er indsamlet
Selvom manøvren forløb fint, ved NASA stadig ikke, om rumfartøjet rent faktisk fik prøver med hjem eller blot 'skød med løst krudt'.
Det hele er automatiseret og foregår meget langt væk, så det skal de tjekke op på nu. Det gør de gennem tre trin, fortæller Michael Linden-Vørnle
- Efter prøveindsamlingen tog OSIRIS-REx nogle billeder af asteroidens overflade, og udfra dem, kan NASA måske se, om der er efterladt et mærke, der indikerer, at de har fået prøver med. Det tjekker de allerede her til eftermiddag.
- NASA vil tage billeder af prøveindsamlings-beholderen, og ud fra dem vurdere om beholderen ser anderledes ud end før indsamling. Hvis den gør det, indikerer det, at der er prøver i den.
- På lørdag strækker rumsonden sin lange arm, der skulle holde de indsamlede prøver, ud. Herefter drejer sonden rundt om sig selv i en smuk piruet. Hvis der er prøver i beholderen, vil den være tungere end før prøveopsamlingen, og det vil kunne ses på sondens rotation.
»På lørdag er den store finale, hvor det endelig kan bekræftes, om de har fået prøver med, og hvor meget de har samlet ind. Det er et smukt fysikeksperiment,« fortæller en begejstret Michael Linden-Vørnle.
Rumsonden har plads til 2 kilogram prøver, men hvis bare den har samlet mindst 60 gram støv og sten ind, betragtes missionen som en succes.
Kan lege videre ind til marts
Hvis det til gengæld viser sig, at OSIRIS-REx ingen prøver har, og første manøvre dermed har været en fuser, er det ikke verdens undergang.
Rumsonden har stadig to gaspatroner, så NASA har stadig to skud i bøssen til at få indsamlet prøver, inden sonden til marts næste år vender snuden hjem mod Jorden.
I mellemtiden fortsætter OSIRIS-REx med at være i kredsløb om asteroiden,
»Med to forsøg endnu er jeg ret sikkert på, at de nok skal få indsamlet de prøver. Og hvis de allerede har fået prøverne med i første forsøg, kan de bare lege videre og hygge sig ind til marts, hvor sonden efter planen skal påbegynde hjemrejsen til Jorden,« fortæller Michael Linden-Vørnle.
\ På kollisionskurs med Jorden
Et twist i historien er, at Bennu faktisk er på kollissionskurs med Jorden.
En italiensk matematiker har fundet frem frem til otte mulige kollisionshændelser mellem 2169 og 2199.
Det vurderes dog, at risikoen for, at en kollision sker, er under 0,07 procent.
Hjemrejsen kan også gå galt
Planen er, at rumsonden leverer prøverne til Jorden 24. september 2023 og dermed kan sætte ét stort flueben ved en mission, der har løbet siden september 2016.
Hjemrejsen bør ikke være den sværeste del af OSIRIS-REx-mission, men der er ingen garantier for, at den ikke kan gå galt.
»Alle manøvrer i rummet er udfordrende, og der er altid en risiko for, at rumsonden kan få problemer på vejen hjem. Men så længe rumsonden har det fint, burde rejsen ikke være et problem,« vurderer Michael Linden-Vørnle.
Han er til gengæld spændt på, hvordan det forløber, når rumkapslen med prøverne skal lande på Jorden. I 2004 skulle NASA’s rumsonde Genesis aflevere sine prøver fra solvindspartiker, og her smadrede kapslen med prøverne ned i Utahs saltørken.
»Vi er ikke helt sikre på, at missionen er gået godt, før OSIRIS-Rex’ prøveindsamlingsbeholder er landet sikkert og godt i 2023,« siger Michael Linden-Vørnle.
Prøverne er meget interessante
Hvis det lykkedes at få prøver fra Bennu hjem, vil det være ekstremt interessant ud fra et videnskabeligt perspektiv.
I tidligere analyser af den godt 500 meter store asteroide - lavet gennem spektrometre og infrarødt lys - har NASA blandt andet fundet vandbærende molekyler og organisk materiale.
»Det gør det til en interessant asteroide at hente prøver fra. De kan for eksempel fortælle os noget om, hvordan vandet er kommet til Jorden,« fortalte Morten Bo Madsen, lektor i astrofysik og planetforskning på Niels Bohr Institutet, for nyligt til Videnskab.dk:
»Det er noget, der findes mange teorier om, og havde du spurgt mig for 15 år siden, så ville jeg have sagt at vand kom fra kometerne, men i dag ved vi, at det er meget mere komplekst, og svaret er, at vi lige nu ikke ved ikke helt præcist, hvor vand stammer fra. Det ser ud til, at der er flere bidrag, og dette spørgsmål kan vi forhåbentligt bliver klogere på efter denne mission.«
Faktisk er prøverne også så interessante, at NASA vil dosere brugen af dem. De planlægger således at gemme 75 procent af prøvern til engang i ‘fremtiden’, hvor vi sandsynligvis har fået mere avancerede laboratorier, fortæller Michael Linden Vørnle.
Kan fortælle os om Solsystemets dannelse
Det japanske rumagentur (JAXA) har dog vist vejen for NASA. Allerede i 2005 lykkedes det JAXA at møde asteroiden Itokawa, hvorfra man hjembragte små korn af materiale i juni 2010.
I 2018 lykkedes JAXA med en lignende mission på asteroiden Ryugu. Deres sonde vendte snuden hjem i november 2019 og skal ifølge planen aflevere dem på Jorden til december i år.
ESA’s (Det Europæiske Rumagenturs) Rosetta-rumsonde forsøgte ligeledes at lave en landing med landeren Philae på en komet i 2014, men landingen forløb ikke helt som planlagt, og de prøveudtagninger, man havde set frem til, slog fejl.
Ikke desto mindre var Rosetta-missionen en meget stor videnskabelig success, og meget af vores detaljerede viden om kometer stammer herfra.
Missionerne vidner om en stigende interesse for at lande på asteroider og andre rumobjekter, og anstrengelserne kan ses som en del af én fælles mission, der går ud på at kortlægge og forstå skabelsen af Solsystemet.
»Det er interessant for at forstå, hvor specielt vores solsystem er sammenlignet med andre planetsystemer. Nu viser det sig eksempelvis, at der findes planetsystemer ved omtrent halvdelen af alle stjerner. Det havde vi slet ikke regnet med for bare 20 år siden,« fortalte Morten Bo Madsen for nyligt til Videnskab.dk.
En ny astro-æra
I lyset af dette kan OSIRIS-REx-missionen også ses som endnu et skridt i en større astro-trend.
»Vi er på vej ind i en æra, hvor vi fokuserer på at samle prøver ind og få dem ned til Jorden. Det vidner de japanske missioner om, og det næste store er NASA’s Mars-missioner,« fortæller Michael Linden-Vørnle.
NASA’s robot Perseverance har kurs mod Mars, og den skal ifølge planen lande på Den røde planet 18. februar 2021. Planen er også, at den skal indsamle prøver på Mars, der med en senere mission skal returneres til Jorden.
NASA har også planer om at sende en rumsonde mod den interessante asteroide Psyche, der måler cirka 250 kilometer i diameter, består udelukkende af jern og nikkel, i 2022.
