Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Reality- og rumkoloniseringsprojektet Mars One er gået konkurs

Annonce:

Mars One, firmaet, der ville blande rumkolonisering og reality-tv og etablere en koloni på Mars i 2023, er gået konkurs.

Det skriver det amerikanske medie Futurism.com.

LÆS OGSÅ: Er Mars One en umulig drøm?

Det var ellers med astronomiske armbevægelser, at den hollandske entreprenør Bas Lansdorp i 2012 annoncerede, at han sammen med en tidligere Big Brother-producer ville kolonisere Mars som led i et vanvittigt tv-koncept.

Over 200.000 mennesker ansøgte om en plads til rumeventyret, men kun 24 blev udvalgt.

De må dog se langt efter en fremtid på Mars, da Mars One nu er gået konkurs.

Annonce:

Det blev afsløret på Reddit, hvor en bruger delte et dokument fra en schweizisk bank, der afslørede, at Mars One stod foran en konkurs.

LÆS OGSÅ: Hvad er reality-tv fra Mars i virkeligheden?

Mars One bestod af non-profit-organisationen Mars One Foundation og den profitskabende Mars One Ventures, og det er den sidste, der er gået konkurs.

Selvom det ser sort ud, så har Bas Landsdorp fortalt mediet engadget.com, at han »arbejder på en løsning.«

LÆS OGSÅ: Nobelprismodtager tror ikke længere, Mars One-planer er realistiske

LÆS OGSÅ: Er det realistisk at bosætte sig på Mars om 10 år?

fghs

Annonce: