I 2015 blev han den første den første dansker i rummet. Nu er Andreas Mogensen atter klar til at trække i rumdragten og drage på endnu en rumrejse.
Det er netop blevet offentliggjort af Josef Aschbacher, der er generaldirektør for Den Europæiske Rumfartsorganisation (ESA) og dermed Andreas Mogensens øverste chef, på en stor rumkonference, som løber af stablen på Danmarks Tekniske Universitet.
Ifølge den rejseplan, der er lagt for den danske astronaut, forventes han at sætte kurs mod Den Internationale Rumstation i midten af 2023 eller i starten af 2024.
Andreas Mogensen skal sidde som pilot på en NASA-mission i et SpaceX-rumfartøj, der opsendes fra Florida i USA. Han bliver dermed den første ikke-amerikanske pilot til at styre et Crew Dragon-rumskib.
»Siden sin første flyvning i 2015 har Andreas været et uvurderligt medlem af ESA’s astronauthold som bindeled mellem europæiske astronauter og NASA’s Johnson Space Center (JSC) i Houston, Texas. Vi hører ham jævnligt guide astronauter gennem deres rumvandringer via radio fra mission control, og jeg ser frem til at høre hans stemme igen via radio fra rummet,« siger Josef Aschbacher.
»Andreas’ opgave som pilot er et tegn på det gode forhold mellem ESA og NASA,« fortsætter generaldirektøren.
Skal tilbringe længere tid i rummet
Missionen er sat til at vare omtrent et halvt år. Det er en ‘fuldvoksen’ mission og betydeligt længere end Andreas Mogensens første tur til rummet, som varede 10 dage.
I et længere interview med Videnskab.dk sætter astronauten flere ord på den forestående tur, som han er stolt over at være en del af:
»Det er noget, jeg har set frem til, lige siden jeg landede sidst i 2015, og det er noget, jeg arbejdet frem mod. En af årsagerne til, at jeg fortsat er i jobbet, er netop for at komme afsted igen. Så det er stort,« siger Andreas Mogensen til Videnskab.dk.
De primære opgaver vil være at bidrage til forskning, udvikling og vedligeholdelse af rumstationen, og – hvis det bliver nødvendigt – kan han sågar ende på en rumvandring, uddyber han.
\ Læs mere
Den »perfekte« astronaut
»Det bliver ikke meget større,« udbryder professor John Leif Jørgensen, da Videnskab.dk fanger ham over telefonen.
Han er professor og forskningsleder ved DTU Space på Danmarks Tekniske Universitet og har fulgt Andreas Mogensens udvikling som astronaut over årene.
Og, som han siger, er det ikke Danmarks meget beskedne økonomiske bidrag til ESA, der har sikret Andreas Mogensen endnu en tur til rummet. Det skyldes ganske enkelt, at han er en »perfekt« astronaut.
»Det er lidt svært at tro, at det er gået så godt her. Vi var forbavsede over, han kom op i første omgang, da vi i Danmark ikke bidrager så meget til ESA-programmet. Derfor har vi stået lidt længere tilbage i køen.«
»Men jeg hører fra hans kolleger i Houston, at han er den perfekte astronaut. Det er Andreas’ fortjeneste, at han kommer op igen. Han er virkelig unik, og at de vælger ham til det her, er en stor ære, og det viser, hvor god han er,« siger John Leif Jørgensen.
På Videnskab.dk har vi tidligere beskrevet, hvordan Andreas Mogensens trænere kalder ham fremragende, behagelig og professionel.
Skal bidrage til dansk rumforskning
Selv om Andreas Mogensen drager afsted på en international mission, der skal hjælpe både europæerne og amerikanerne, er det for dansk rumforskning en helt unik mulighed, når en dansker sendes på en rummission, vurderer John Leif Jørgensen.
Rumforskeren har selv ni måleinstrumenter siddende på Den Internationale Rumstation, som måler på alt fra klimagasser i atmosfæren til måling af neutronstjerner.
Det er blandt andet noget af det udstyr, som astronauterne hjælper med at vedligeholde.
»Andreas kommer selvfølgelig til at bruge det meste af tiden på den fælles mission. Men i en lille del af tiden får han også mulighed for at arbejde for Danmark, og det giver os mulighed for at lave forsøg og eksperimenter ombord,« uddyber John Leif Jørgensen.
Han har kendt til missionen i godt tre måneder, og på DTU har de blandt andet forhandlet med ESA om, hvor meget de kan få med på turen. Og ét projekt er allerede blevet godkendt.
»Vi arbejder på den næste generation rumfartøjer, men en af udfordringerne er, at de materialer, vi laver her på Jorden, er lavet under tyngdekraft,« forklarer John Leif Jørgensen.
Hvis det er muligt at lave materialerne i rummet, hvor der ingen tyngdekraft er, så er teorien, at de skulle blive bedre.
»Den her gang har vi så fået lusket ESA til at tage en 3D-metalprinter med op, og vi satser på, at vi kan få Andreas til at printe nogle modeller.«
»Så får vi en kopi, der er lavet under tyngdekraften, og en kopi, der er lavet i rummet. Når Andreas så tager modellen med ned, er planen så, at vi skal undersøge, om de er lige så gode, som teorien siger. Hvis det er tilfældet, giver det mulighed for at lave nye ting i rummet, som vi aldrig har prøvet før.«
»Det er en af de ting, jeg har arbejdet på, og det har ESA accepteret, så den skal nok komme afsted. På den måde betyder missionen også meget for dansk rumforskning,« lyder det fra John Leif Jørgensen.
Videnskab.dk liveblogger fra rumkonferencen og bringer de kommende dage flere artikler om Andreas Mogensens nye rolle i rummet. Tilmeld dig vores nyhedsbrev om rummet, hvis du vil have det hele med.
