Opdatering efter landingen:
Andreas Mogensen landede helt som planlagt i den kasakhstanske ødemark klokken kl. 02.51 natten til lørdag dansk tid, 12. september 2015.
Redningshelikoptere og -biler var fremme med det samme, og 20 minutter efter landingen blev en smilende Andreas Mogensen løftet ud af rumkapslen.
Han gennemgår nu et obligatorisk lægetjek, og senere lørdag bliver han fløjet hjem til Köln.
LÆS OGSÅ: Smilende Andreas er tilbage på Jorden efter »perfekt« rumrejse
Her kan du se et sammendrag af den succesfulde hjemrejse:
Video: NASA TV
Oprindelig artikel:
»Verdens vildeste rutsjebanetur.«
\ Fakta
Rumskibet lander som regel under 10 km fra den planlagte destination, men ikke altid. Her er 4 eksempler på Sojuz-landinger, der gik galt: I 1967 under den første bemandede flyvning med Sojuz foldede faldskærmen sig ikke ordentligt ud under landingen, og Sojuz-kapslen ramte derfor Jorden med alt for høj fart, hvilket kostede kosmonauten Vladimir Komarov livet. I 1976 havnede rumkapslen i en tilfrosset sø, men det lykkedes efter en meget svær redningsmission at fiske besætningen op af vandet i live. I 2003 kom Sojuz meget stejlt ned og landede 500 km fra målet. Astronauten Don Pettit fra USA slog sin skulder og måtte bæres væk på en båre. I 2008 blev et af rumskibets øvrige moduler ikke frigjort hurtigt nok, og det førte til så hård en landing, at den sydkoreanske astronaut Yi So-Yeon efterfølgende måtte indlægges på hospitalet med skader i nakken og rygsøjlen.
Sådan beskriver Andreas Mogensen selv den 3 timer og 22 minutter lange rejse tilbage til Jorden, som den danske astronaut begiver sig ud på sent i aften sammen med to kosmonautkollegaer i et russisk Sojuz-rumskib.
I livestreamet foroven kan du følge dele af turen, der begynder med et blødt puf væk fra Den Internationale Rumstation, inden rumskibet styrter ned gennem atmosfæren som et rødglødende projektil, før det til slut lander med et hårdt bump i Kasakhstans ødemark.
Andreas Mogensen lander klokken 02.51 natten til lørdag
Rejseplanen ser ud som følger:
- Klokken 20.00 lukkes lugen til rumskibet. NASA TV sender live, når astronauterne tager afsked med hinanden klokken 19.45.
- Klokken 23.29 skubbes rumskibet væk fra rumstationen. NASA TV viser frakoblingen live klokken 23.00.
- Klokken 02.51 natten til lørdag lander rumskibet nær byen Jezkazgan midt i Kasakhstan. NASA TV følger Andreas Mogensens landing live fra klokken 01.30.
En blød start
Rejsen hjem begynder stille og roligt. Efter at have krammet og sagt farvel til de tilbageværende astronauter på rumstationen, sætter Andreas Mogensen sig ud i Sojuz-rumskibet sammen med kasakhstaneren Aydin Aimbetov og russeren Gennady Padalka 3½ time før afgang.
Sidstnævnte er rumskibets kommandør og en yderst rutineret kosmonaut. Han har prøvet turen ned gennem atmosfæren fire gange tidligere, og når han lander, har han samlet opholdt sig i rummet i 879 dage, hvilket er verdensrekord.
Det bliver derfor Gennedy Padalka, der fører ordet, når de tre rejsekammerater genopfrisker alle nødprocedurerne, mens de i ro og mag kontrollerer kabinetrykket, ifører sig deres Sokol-rumdragter og venter på, at rumskibet bliver varmet op.
Tre minutter før afgang begynder rumstationen at løsne de kraftige kroge og spænder, der har holdt rumskibet fast, og præcis klokken 23.29 puffer en fjedermekanisme rumskibet fri.
En hed nedtur
Sojuz glider bort fra rumstationen med en relativ hastighed på 12-15 centimeter per sekund. Først når rumskibet efter 3 minutter er kommet på 20 meters afstand, hvor udstødningen ikke længere kan skade rumstationen, tændes et par små raketmotorer i 15 sekunder, så rumskibet driver væk med en relativ hastighed på 2 km/t og kommer på sikker afstand af rumstationen, der befinder sig i omkring 400 kilometers højde.
Klokken 1.59 begynder den kritiske fase. Der skal hovedraketmotoren affyres i den modsatte retning af rumskibets fremfærd for at bremse hastigheden og dermed bringe rumskibets bane ned mod atmosfæren. Kontrolcentret i Moskva udregner, hvor længe motoren skal være tændt for at komme ned gennem atmosfæren med den helt rette vinkel.
Hvis raketmotoren ikke affyres længe nok, risikerer rumskibet at komme for fladt ned og slå smut på atmosfæren og fortsætte ud i verdensrummet. Hvis raketmotoren affyres for længe, vil rumskibet komme for stejlt ned, så hastigheden bliver for høj i den nedre del af atmosfæren, og rumskibet risikerer at brænde op.
\ Fakta
Andreas Mogensen har været på mange overlevelsesture, der har lært ham at klare sig i tilfælde af, at rumskibet lander det forkerte sted – uanset om det er til vands eller til lands. I Sojuz-rumskibet er der tillige en pistol, som astronauterne kan bruge i nødstilfælde.
Omkring klokken 2.25 er rumskibet i 140 kilometers højde. Der skydes rumskibets øvrige moduler væk, så kun landingsmodulet med astronauterne er tilbage – resten brænder op i atmosfæren. Landingsmodulet har et varmeskjold, der beskytter mod de ekstremt høje temperaturer – op til 1.600 graders varme, som rumskibet bliver udsat for på vej ned, mens atmosfæren bremser dets fart.
Andreas Mogensen vil gennem vinduet lige til venstre for ham kunne se, at luften omkring rumskibet bliver rødglødende, og han vil begynde at mærke tyngdekraften hive i ham for første gang i 10 dage. Går alt vel, bliver han i 35 kilometers højde udsat for 4 g, men hvis rumskibet snurrer ud af kurs og kommer for stejlt ned, kan han blive påvirket med op til 9 g, så det føles, som om han vejer 9 gange så meget, som han gør på Jorden. Det er ekstra voldsomt, når man lige har vænnet sig til at være let som ingenting.
»Man mærker det virkelig, når man kommer tilbage fra rummet, fordi man har været i vægtløshed i lang tid. Man føler, at éns hænder er tunge, at éns ur vejer et ton, og dit hoved er ekstremt tungt,« fortæller den italienske astronaut Paolo Nespoli i ESA’s video under artiklen.
En hård landing
Når rumskibet når ned i 10,5 kilometers højde, har atmosfæren allerede bremset hastigheden fra 28.000 km/t til 800 km/t, og i det øjeblik foldes rumskibets bremsefaldskærm automatisk ud, hvilket får rumskibet til at snurre og dreje kraftigt, som var det en yoyo.
I 8,5 kilometers højde udløses den enorme hovedfaldskærm, og rumskibet daler derfra mod Jorden med 22 km/t. Astronauternes stødabsorberende sæder skubbes frem, og to sekunder før nedslaget bliver seks retroraketter på undersiden af rumskibet affyret. De sikrer, at rumskibet rammer Jorden med blot 5 km/t, hvilket kaldes en ‘blød landing’. Astronauterne selv vil dog nok mene, at det er et misvisende udtryk.
»For mig føltes det som et frontalt sammenstød mellem en lastbil og en lille bil, og jeg var selvfølgelig i den lille bil,« fortæller Paolo Nespoli om sin landing med Sojuz i 2011.
Oftest lander rumskibet inden for en radius af 10 kilometer fra den planlagte destination, og redningshelikoptere vil være fremme med det samme til at hjælpe astronauterne ud af kapslen. Andreas Mogensen lander efter planen klokken 2.51 dansk tid, hvilket svarer til 6.51 lokal tid i Kasakhstan – få minutter før solopgang.
For Andreas Mogensens vedkommende stopper rejsen dog ikke der. Senere lørdag flyver den danske astronaut direkte tilbage til Köln, hvor han bor sammen med sin familie, og hvor det vil blive undersøgt, hvordan rumrejsen har påvirket hans krop.
Videoen nedenfor viser i detaljer, hvordan hele den vilde rejse tilbage til Jorden foregår.
Video: ESA
\ Kilder
\ Klik, træk og zoom: Få overblik over Andreas Mogensens mission
2. september 2015 blev Andreas Mogensen den første dansker i rummet, da han blev sendt af sted på en 10-dages mission til Den Internationale Rumstation, ISS.
Han er gået gennem mange prøvelser på sin vej til at blive astronaut, og på rumstationen kommer han til at arbejde intenst som både forsker og forsøgskanin, når han skal udføre en lang række eksperimenter i vægtløs tilstand.
På Videnskab.dk og Rumrejsen.dk kan du læse om forberedelserne, dagligdagen på rumstationen og alle de videnskabelige forsøg.
