Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

NASA har spottet mini-krater fra israelsk rumfiasko på Månen

Den mørke plamage med den lyse krans menes at være det mini-krater på cirka 10 meter, som den israelske rumsonde Beresheet har skabt under sit styrt 11. april 2019. (Foto: NASA)

Annonce:

Det israelske rum-eventyr sluttede med et brag, da det israelske rumfartøj Beresheet fra rumvirksomheden SpaceIL styrtede ned på Månen 11. april i år.

Hvis missionen var lykkedes, vil det være første gang, at en privat rumfartsvirksomhed landede på Månen. Ligesom Israel ville have været det fjerde land i verden til at gennemføre en månelanding.

Sådan gik det altså ikke. Men Beresheet og Israel fik alligevel sat sit eget ydmyge præg på Månen. NASA har nemlig spottet det sted, hvor rumfartøjet styrtede ned, og har således dokumenteret, at Beresheet har skabt et lille krater på Månen, skriver NASA.

LÆS OGSÅ: Fantastisk billede: Historisk rumsonde med kurs mod Månen tager selfie med Jorden

Beresheet styrtede ned på Månens nordlige halvkugle, et sted, der er kendt som ‘Mare Serenitatis’ – på dansk 'Klarhedens Hav'.

Da NASA’s Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO) kredsedeover stedet 22. april 2019 knipsede den et par billeder, der tydeligt viser, at Beresheet har sat sine spor på Månens overflade.

Annonce:

LRO tog billedet 90 kilometer fra overfladen, og herfra har kameraerne kunnet fange en lille, cirka 10 meter bred, mørk plamage, der menes at være området, hvor Beresheet har haft sin hårde landing.

Billedet til højre er ændret, så det tydeliggør, hvor rumsonden har ramt. (Foto: NASA)

LÆS OGSÅ: Verdens rigeste mand vil sende mennesker til Månen: »Denne gang bliver vi der«

Da Månen jævnligt rammes af asteroider, har NASA gjort sit for at bevise, at den mørke plamage rent faktisk er skabt af Beresheet.

Først og fremmest har de sammenlignet med 11 ‘før’-billeder fra området, hvor lyset er nogenlunde ens, med de 3 ‘efter’-billeder, som LRO tog 22. april. De har også et billede fra området taget 16 dage før Beresheets styrt.

Den lyse krans omkring den mørke plamage indikerer også, at der er tale om et menneskeskabt krater, da styrtet sandsynligvis har skabt en form for gaseksplosion, der har fået partikler fra overfladen til at hvirvle rundt. Det ville ikke ske med en asteroide.

LÆS OGSÅ: Hvad er der på Månens bagside?

LÆS OGSÅ: »One small step for man«: Førstehåndsvidner til Apollo 11 tager dig med tilbage til den første månelanding

Annonce:

fghs