I 1997 sendte NASA den ubemandede rumsonde Galileo mod Jupiter og dens måner.
Sonden fløj blandt andet over månen Europas overflade i 200 kilometers højde.
Med sig hjem havde den masser af data, men der skulle gå over 20 år, før teknologien kunne tyde, hvad der rent faktisk gemte sig bag disse.
Nu har forskere ved NASA igen kigget på data fra den gamle mission med moderne teknikker, og undersøgelserne støtter forestillingen om en form for aktivitet under Europas iskappe. Det skriver NASA i en pressemeddelelse.
\ Læs mere
Det drejer sig om såkaldte 'plumer' - dele af månens kappe, der er særligt varme og derfor stiger op til overfladen, hvor de kan forårsage vulkansk aktivitet.
»Hvis plumerne eksisterer, og vi kan tage prøver direkte af det, der kommer fra Europas indre, så kan vi nemmere komme ind på, om Europa har ingredienserne til liv,« siger Robert Pappalardo, forsker ved NASA's Europa Clipper-projekt, der i juni 2022 planlægger en ny mission til Jupiter og dens måner.
\ Læs mere
Opdagelsen er gjort af et hold forskere, ledet af fysiker Xinzhe Jia fra University of Michigan:
- Data blev gennemgået med ny, avanceret computerteknologi
- High-resolution magnetometer data viste, at Europa, ligesom Saturns måne Enceladus, har synlige afbøjninger i sit magnetfelt - hvilket på Enceladus er ensbetydende med plumer
- Data fra målinger af plasmabølger understøttede også teorien om plumer
- Magnetometri og plasmabølger blev sammenholdt med 3D-modeller
- Ultraviolette billeder fra Hubble-teleskopet viste også potentielle plumer
Slutresultatet er en simuleret plume, der matcher magnetfelt og plasmamålinger fra Galileos data.
På den kommende Europa Clipper-mission får man sandsynligvis mulighed for at indsamle frossen væske og støvpartikler fra Europa.
Det fulde studie er publiceret i Nature Astronomy.
ele
