Bordskikken har ikke været alt for god hos de største sorte huller i universet.
I stedet for at spise lidt ad gangen stille og roligt, har de væltet to portioner i gabet samtidig og i en vældig fart. Derfor kan de have været i stand til at æde sig kæmpestore på kort tid.
Det er essensen i det forskningsresultatet, som en australsk og to britiske astrofysikere fra henholdsvis Monash University og University of Leicester har fremlagt.
Forskernes computersimuleringer viser, at supermassive sorte huller hurtigt kan vokse sig store, hvis de får serveret to gasskyer samtidig.
Vejer som 10 milliarder sole
»Det er et suverænt stykke arbejde,« siger astrofysiker Marianne Vestergaard fra Dark Cosmology Centre ved Niels Bohr Institutet til de nye resultater.
»De forklarer, hvad der er sket rent fysisk, når de sorte huller har vokset sig så enormt store i det tidlige univers.«
Hidtil har det ellers været noget af et mysterium, hvordan de enorme sorte huller, der findes i midten af galakserne, kunne blive så ekstremt tunge.
De kan veje lige så meget som 10 milliarder sole, og spørgsmålet er, hvordan de overhovedet har haft tid til at vokse sig så store.
Hullerne er blevet stopfodret
Allerede i universets ungdom, da det kun var en tiendedel så gammelt, som det er nu, var de supermassive sorte huller på spil i de tidlige galakser.
Men hidtil har det altså været svært at forklare deres enorme størrelse.
»De sorte huller er nødt til at blive overfodret for at blive så store,« fortæller Marianne Vestergaard, der selv forsker i supermassive sorte huller.
»Og her viser forskerne med simuleringer, hvordan man kan få en masse materiale til at falde ned på det sorte hul meget hurtigt.«
Sorte huller vokser ved at tiltrække gas fra det omgivende univers.
Gassen lægger sig i en roterende skive omkring det sorte hul, og så falder den ellers ned mod hullet, efterhånden som den mister energi i form af stråling.
Kan danne to gasskyer samtidig
Men denne proces er for langsom til at forklare de største sorte huller.
De tre astrofysikere bag det nye resultatet tænkte, at der måtte være en anden måde, hvorpå gassen kunne miste energi, så den ikke bare blev ved med at kredse om det sorte hul, men i stedet blev fortæret af det.
Nu har computersimuleringerne vist, at to gasskyer, der er trukket ind mod det sorte hul fra forskellige områder i det omgivende univers, kan danne to gasskiver om hullet.
De to skiver kan kredse hver sin vej rundt om det sorte huller i to forskellige overlappende baner. Og så vil gassen i de to skiver støde sammen og i hurtigt falde mod det sorte hul.
Som motorcykler i en dødsdrom
Professor Andrew King fra University of Leicester i England sammenligner situationen med to dumdristige motorcyklister, der kører rundt i en dødsdrom.
Centrifugalkraften forhindrer dem i at falde ned, så længe de holder afstand til hinanden, men hvis uheldet er ude, og de støder sammen, går det rigtig hurtigt nedad.
Det samme sker med gaspartikler, der mister energi ved at støde sammen. De falder hurtigt mod det sorte hul og forsvinder for altid, mens det sorte hul vokser sig større.
Forskningsresultatet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Monthly Notices of the Royal Astronomical Society.
\ Fakta
Trods beregninger om at Mælkevejens sorte hul har en masse, som er næsten tre millioner gange Solens, har hullet dværgstatus på skalaen for supermassive sorte huller, som rangerer fra en million til tre milliarder solmasser.