For flere millioner år siden ramte en asteroide Mars, store bidder af planetens overflade blev slået løs ved sammenstødet, og nogle af stykkerne fortsatte rejsen ud i rummet.
Et af dem fandt hele vejen til Jorden, hvor det blev fundet i Saharaørkenen i 2011.
Den 320 gram store meteorit ‘NWA 7034’ er i dag det ældste stykke af Mars, vi har, og nu ved vi også præcist, hvor på Mars’ overflade den har sin oprindelse.
\ Meteorer og asteroider
Meteorer er stjerneskud. De er de sten og klippestykker fra rummet, der rammer Jordens atmosfære og derved lyser op på himmelen.
En meteorit er en meteor, der er landet på Jordens overflade.
Asteroider er klippestykker, der kredser i baner i solsystemet. De fleste findes i Asteroidebæltet, der ligger mellem Mars og Jupiters baner.
Nemlig nedslagskrateret ‘Karratha’, som forskere har fundet frem til ved hjælp af kunstig intelligens.
Forskerne har brugt en algoritme, der er udviklet ved Curtin University i Australien med det specifikke formål at lede efter nedslagskratere. Det vil sige kratere, der er skabt efter sammenstød med forskellige mindre himmellegemer – for eksempel en asteroide.
Ved hjælp af en ubegribeligt hurtig supercomputer har forskerne analyseret en meget stor mængde billeder af Mars i høj opløsning.
Algoritmen opdagede intet mindre end 90 millioner nedslagskratere på planeten, og gennem komplekse analyser af deres størrelse og form, samt meteorittens sammensætning og data om Mars’ geologi, kunne forskerne indsnævre sig til præcis det krater, hvor NWA 7034 har sin oprindelse.
Meteorit indeholder oprindelig skorpe
At vi nu kender området på Mars og den geologiske kontekst, meteoritten har været en del af, kan lære os meget om både Mars’ tilblivelse, men også om Jordens og andre planeters.
NWA 7034 er nemlig det eneste stykke sedimentære bjergart, vi har fra Mars.
At det er sedimentært vil sige, at det er dannet gennem processer i planetens overflade i modsætning til de vulkanske bjergarter, som bliver dannet af størknet lava fra planetens indre.
Meteoritten er kort sagt et stykke klippe, som engang har været en del af Mars’ yderste lag, og det ældste materiale i den er omkring 4,49 milliarder år gammelt.
Professor i planet- og stjernedannelse ved Københavns Universitet Martin Bizzarro ved rigtig meget om NWA 7034. Som forskningsleder og kurator af meteoritsamlingen på Statens Naturhistoriske Museum har han nærstuderet meteoritter i mere end 15 år, blandt andet NWA 7034, som museet købte et stykke af i 2017.
Han synes, forskernes fund er vigtigt. Særligt fordi meteoritten kommer fra den sydlige del af Mars, som vi ellers ikke har nogle prøver fra.
»Det er den ældste del af Mars, hvor planeten har bibeholdt mest af sin oprindelige skorpe,« siger Martin Bizzarro, der har fagfællebedømt det nye studie før udgivelse i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.
\ Læs mere
Er der vand?
Meteoritten fra Mars’ tidlige planetskorpe rummer tegn på vand, og spørgsmålet er så, om det vand har været til stede, da planeten blev til.
»Det er et område, man virkelig gerne vil udforske i forhold til, om der findes spor efter vand. Når vi nu kan udpege området, meteoren stammer fra, kan vi måske linke det til den eftersøgning,« siger Martin Bizzarro.
Forskernes metode kan fremadrettet bruges til at spore andre Mars-meteoritters oprindelsessteder, så man kan lave en mere detaljeret tidslinje over Mars’ geologiske historie.
Den kan også bruges på nedslagskratere andre steder i vores solsystem. Forskerne fra Curtin University er allerede i gang med at udvikle algoritmen, så den fungerer på Månen og planeten Merkur, siger planetarisk geolog Gretchen Benedix i en pressemeddelelse.
\ Meteoritten har været i flere sammenstød
Forskerne viser, at meteoritten har været udsat for flere sammenstød, der kan have betydning for de forskellige stenarter, den består af.
De ældste dele af stenen er blevet sprængt fra skorpen på Mars for 1,5 milliarder år siden. Dengang ramte materialet igen Mars’ overflade og blev liggende en stund.
For cirka 5-10 millioner år siden – det tidspunkt Karratha-krateret blev skabt – blev materialet så sendt på kurs mod Jorden.
