Kom livet fra rummet? Forskere har nu fundet flere af livets byggesten gemt inde i meteoritter

Det er et stort spørgsmål, hvis ikke det største: Spørgsmålet om, hvordan livet opstod på Jorden.

Men med et nyt studie, der netop er udkommet i tidsskriftet Nature Communications, er vi måske et lille skridt nærmere et svar.

I studiet har japanske forskere undersøgt tre meteoritter og fundet nogle af de mest fundamentale ingredienser til DNA og RNA - livets byggesten.

Nærmere bestemt har de fundet to forskellige slags nukleobaser.

Samtlige nukleobaser nu fundet på meteoritter

DNA er grundlæggende sat sammen af tre ingredienser:

• fosfat
• sukker
• og en nukleobase

Mens de to førstnævnte giver DNA’et dets struktur, står nukleobaser for informationen. Det er, kort fortalt, dem, der udgør den genetiske kodning ved alt kendt liv.

Nukleobasen kan enten bestå af purin, som der er to varianter af, eller pyrimidin, som der er tre af.

Hvor man tidligere har fundet purin på meteoritter, har det før ikke været muligt at finde pyridin.

Det vil sige indtil nu.

For det er netop de tre pyrimidin-varianter, som de japanske forskere nu som de første har identificeret i en meteorit.

Tilstedeværelsen af ​​nukleobaserne i meteoritter kan have bidraget til fremkomsten af ​​genetiske funktioner før livets opståen på den tidlige Jord, fortæller studiets førsteforfatter Yasuhiro Oba, astrokemiker ved Hokkaido Universitet i Japan:

»I dette studie blev sådanne biologisk vigtige molekyler påvist i kulstofholdige meteoritter, hvilket betyder, at de også ville være blevet leveret til den tidlige Jord før livets begyndelse og kan have spillet en rolle i fremkomsten af ​​genetiske funktioner i molekyler og livets oprindelse,« lyder det ifølge Yasuhiro Oba til Inverse.

\ Læs mere

Hvordan kan jeg vide, om jeg har fundet en meteorit?

Dansk forsker: For små mængder til at blive til noget

Det er dog ikke realistisk, at livet skulle være opstået alene af det materiale, der blev bragt hertil på ryggen af meteoritter, mener Tue Hassenkam, der er lektor på Section for Geobiology på Københavns Universitet, og som har læst det nye studie for Videnskab.dk.

»Mængderne af det fundne stof er så små, at det er svært at forestille sig, at de skulle kunne finde sammen og blive til noget. Det er bestemt ikke nok til, at man kan starte liv på denne måde. Desuden mangler der både fosfat og sukker, hvis man skulle bygge DNA fra bunden,« siger Tue Hassenkam.

Han tilføjer, at det ikke er ualmindeligt at finde nukleobaser uden for levende organismer, og at de nu også er blevet identificeret på de undersøgte meteoritter overrasker ham ikke.

»Det interessante ved studiet er ikke så meget, at de har fundet nukleobaserne, men at teknikken nu er blevet så følsom, at man nu kan bekræfte, at de er der,« fortæller Tue Hassenkam.

I studiet brugte forskerne topmoderne analytiske teknikker, der oprindeligt var designet til brug i genetisk og farmaceutisk forskning, for at finde små mængder nukleobaser helt ned til en del per billion.

Disse nye teknikker er mindst 10 til 100 gange mere følsomme end tidligere metoder, der forsøgte at opdage pyrimidiner i meteoritter, skriver Space.com.

Igangværende diskussion om livets opståen

Studiet er dog stadig spændende, fortæller Tue Hassenkam, da det kan tale ind i en anden teori om, hvordan livet helt grundlæggende startede her på Jorden.

»Siden 1970’erne har det været alment accepteret, at livet først opstod omkring såkaldte ‘black smokers’ på bunden af atlanterhavet,« forklarer han.

En black smoker er en skorstenslignende dannelse på havbunden, hvor opvarmet vand strømmer ud og ofte indeholder et væld af forskellige partikler.

»Men de seneste år har en anden teori vundet indpas,« fortsætter Tue Hassenkam, »og i denne er der bedre plads til, at meteoritter også har spillet en rolle i livets opståen,« fortæller han og refererer til teorien om, at det første liv ikke opstod i havet, men i pytter på landjorden.

I sin enkelthed går den ‘nye’ teori ud på, at livet opstod omkring gejsere, hvor jorden gentagne gange blev gjort våd og tørrede ud igen. Forskning har vist, at disse pytter, med deres tør-våd-cyklusser, har udgjort gunstige forhold for udformningen af kemiske forbindelser, der er nødvendige for liv, fortæller Tue Hassenkam, der selv har forsket i denne teori.

»Denne teori er de seneste år blevet mere og mere anerkendt, for det viser sig, at de her pytter kunne lave det, som livet er lavet af. Her taler det nye studie også ind, for pytterne kunne netop have fået deres ingredienser til liv fra rummet,« siger han.

Diskussionen om livets opståen er stadig igangværende, men studier som dette hjælper os med museskridt til at komme nærmere et svar.

»Det er jo fundamentalt spændende. Det er vores skabelsesberetning, vi taler om. Det er forklaringen på, at der for cirka fire milliarder år siden var ingenting, og at vi i dag står her og kan snakke sammen. Det er interessant naturvidenskabeligt, men også rent filosofisk,« siger Tue Hassenkam til Videnskab.dk.