Er det muligt at rejse frem og tilbage i tiden, eller er det bare science fiction?
Florence, 7 år
Spoiler-alert: Denne artikel forklarer en vigtig del af plottet i 'Lightyear', men vi afslører ikke noget, du ikke kan se i traileren.
I starten af den nye Disney Pixar-film, 'Lightyear', strander Buzz Lightyear på en fjendtlig, fremmed planet med en gruppe ambitiøse rekrutter.
Buzz forsøger desperat at finde en vej hjem gennem tid og rum, men den eneste måde at komme væk fra planeten er at teste et særligt brændstof.
Buzz er nødt til at flyve ud i rummet og gentagne gange forsøge at komme op i hyperfart. Men hvert forsøg, han gør, har en frygtelig pris.
Hver gang Buzz letter for at tage på en fire minutters testflyvning i rummet, lander han tilbage på planeten og opdager, at der er gået mange år.
Buzz’ venner forelsker sig, får børn - og endda børnebørn. Tiden bliver hans største fjende. Hvad er der, der sker? Er det bare science fiction, eller kan det rent faktisk ske?
Tid er relativ: Einsteins store idé
Buzz Lightyear oplever et reelt fænomen kaldet tidsforlængelse.
Tidsforlængelse er et fænomen, som beskrives i én af de mest berømte videnskabelige teorier, der nogensinde er udviklet: Albert Einsteins relativitetsteori.
Før relativitetsteorien var den bedste teori om bevægelse, vi havde, Isaac Newtons bevægelseslove, som lagde grundstenen til den klassiske mekanik.
Newton var den første til at bevise, at der lå naturlove bag alle former for bevægelse på Jorden og planeternes bevægelse i vores solsystem.
Ifølge Newtons teori er tiden som et enkelt kæmpe ur, der bevæger sig jævnt frema - upåvirket af, hvad vi mennesker foretager os.
Uanset hvor i universet man befinder sig, ville Newton sige, så viser uret den samme tid.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Ét ur bliver til mange ure
Einsteins relativitetsteori delte dette store ur i mange ure – ét ur for hver eneste person og objekt i bevægelse. Ifølge Einstein har vi alle hver vores ur.
Det indebærer, at der ikke er nogen garanti for, at urene går lige hurtigt. Faktisk vil viserne på mange ure bevæge sig med forskellig hastighed.
Og endnu værre, jo hurtigere du bevæger dig i forhold til en anden person, desto langsommere vil dit ur gå sammenlignet med deres.
Det betyder, at hvis du rejser meget hurtigt i et rumskib - som Buzz i filmen gør – går der måske kun et par minutter for dig, men der kan gå år for en person på den planet, du efterlod.
Tiden rejser frem i tiden – men ikke baglæns
På en måde kan tidsforlængelse opfattes som en slags tidsrejse; som en måde at hoppe over i en anden persons fremtid.
Det er netop, hvad Buzz gør: Han springer ind i sine venners fremtid, der stadig er på planeten under ham.
Desværre er der ingen måde at bruge tidsforlængelse til at rejse tilbage i tiden, ind i fortiden (som en vigtig karakter taler om senere i filmen).
Det er heller ikke muligt at bruge tidsforlængelse til at rejse ind i vores egen fremtid.
Det betyder, at der ikke er nogen kendt måde for os at rejse ind i fremtiden og møde vores ældre jeg, simpelthen ved at bevæge os rigtig hurtigt.
Tidsrejsende over Jorden lige nu
Tidsforlængelse lyder som science fiction, men det er faktisk et målbart fænomen. Forskere har udført en række eksperimenter for at bekræfte, at ure tikker med forskellige hastigheder, afhængigt af hvordan de bevæger sig.
For eksempel bevæger astronauterne på Den Internationale Rumstation sig med meget høje hastigheder i forhold til med deres venner og familie på Jorden (du kan se rumstationen passere på tværs af himlen, hvis du ved, hvornår du skal kigge op).
Det betyder, at astronauterne ældes lidt langsommere. Den amerikanske astronaut Buzz Aldrin, som Buzz Lightyear er opkaldt efter, ville faktisk have oplevet en lille smule tidsforlængelse i løbet af sin tur til Månen i 1960'erne.
Men bare rolig: Astronauterne på Den Internationale Rumstation vil hverken mærke eller bemærke nogen tidsforlængelse. Det er slet ikke som de ekstreme tidsspring set i 'Lightyear'.
Aldrin var i stand til at vende sikkert tilbage til sin familie, og det vil astronauterne i rummet i dag også.
\ Læs mere
Mod det uendelige univers
Det er klart, at tidsforlængelse kan få alvorlige konsekvenser. Men det er ikke kun dårlige nyheder. Tidsforlængelse vil måske en dag hjælpe os med at rejse til stjernerne.
Universet er et enormt sted. Den nærmeste stjerne er 40.208.000.000.000 kilometer væk. At rejse dertil svarer til at rejse Jorden rundt en milliard gange. Hvis man bevæger sig med almindelige hastigheder, ville ingen nogensinde overleve længe nok til at klare turen.
Med tidsforlængelse følger også et andet fænomen: Længdeforkortelse (også kaldet Lorentz-forkortelse). Når man rejser meget hurtigt mod et objekt, vil afstanden mellem rumskibet og objektet se ud til at være forkortet.
Meget groft sagt: Ved høje hastigheder er alt tættere på hinanden. Det betyder, at for en person, der bevæger sig med høj hastighed, kan nå den nærmeste stjerne i løbet af få dage.
Men tidsforlængelsen vil stadig være i kraft. Uret ville gå langsommere i forhold til uret på en person på Jorden. Så man kunne godt tage på rundtur til den nærmeste stjerne på et par dage, men når vi kom hjem, ville alle, vi kender, være væk.
Det er det håbefulde - og tragiske - ved interstellare rejser.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
\ Læs mere
