I november 2014 skrev det lille rumfartøj Philae sig ind i historien, som det første fartøj, der fik plantet sine metalfødder på en komet.
Men efter tre dage løb Philae tør for strøm, og siden da har ingen hørt fra rumfartøjet. Den 12. marts 2015 begyndte Philaes ’moderskib’ Rosetta ellers at sende signaler til Philae, men det er ikke lykkedes at få svar tilbage fra det lille landingsmodul i denne omgang.
»Det var et tidligt forsøg, og vi vil gentage processen indtil vi modtager et svar fra Philae. Vi er nødt til at være tålmodige,« udtaler Stephan Ulamec fra det tyske rumfartscenter DLR i en pressemeddelelse.
Over hele verden har rumforskere ellers spændt ventet på nyt fra Philae, men ifølge pressemeddelelsen er det uvist, hvorfor fartøjet ikke giver lyd fra sig.
»Måske er det stadig for koldt til, at landingsfartøjet Philae kan vågne op på kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko. Eller måske er Philaes energi-resurser ikke tilstrækkelige til at sende et signal,« lyder de mulige forklaringer fra DLR.
Forsøger igen i april
Philae blev bragt ud til kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko af det større rumskib Rosetta, som fortsat er fuldt ud fungerende og er i kredsløb om 67P/Churyumov-Gerasimenko.
\ Fakta
Mød Rosetta-forsker på Christiania Tirsdag 24. marts kl. 20 har du mulighed for at møde Rosetta-forskeren Matt Taylor fra ESA, når han fortæller om Chasing and Catching a Comet hos Byens Lys på Christiania i København. Efter oplægget er der både drikkelse og musik ved Tabula Rasa. Læs mere hos Science & Cocktails
Lige nu regner forskerne på, hvornår Rosetta og Philae igen vil være placeret fordelagtigt i forhold til hinanden, så de endnu en gang kan forsøge at vække Philae. Ifølge pressemeddelesen fra DLR vil det formentlig blive engang i første halvdel af april.
Philae nåede at lave en række målinger på kometen, inden den gik i dvale efter 54 timer på grund af mangel på strøm.
Fartøjet var uheldigvis landet halvt i skygge fra nogle klipper på kometen, og derfor fik Philaes solpaneler ikke tilstrækkeligt med sol til at holde liv i Philae.
Philae skal bruge mindst 19 watt
Ifølge pressemeddelelsen fra DLR har Philae brug for en temperatur på mere end minus 45 grader og en produktion af mindst 5 watt for automatisk at kunne blive tændt igen.
Og for at kunne sende signaler til Jorden via sit moderfartøj Rosetta skal Philae mindst kunne generere 19 watt.
Forskerne håber at det bliver muligt med tiden, fordi kometen bevæger sig tættere og tættere på Solen, og dermed stiger chancerne for, at solpanelerne kan generere tilstrækkeligt med strøm.
\ Fakta
Kometer er himmellegemer, der blandt andet er kendt for deres smukke, lysende haler, som af og til kan ses på himlen. Kometer består af is og støv, og derfor er de ofte populært blevet betegnet som ’beskidte snebolde’. Den europæiske rumfartsorganisation ESA sendte i 2004 rumfartøjet Rosetta af sted fra Jorden. I 2014 gik Rosetta i kredsløb om kometen, som det første fartøj nogensinde. Rosetta havde også medbragt landingsfartøjet Philae, som landede på kometen under stor bevågenhed i november 2014. Philae landede i skyggen fra klipper, så tilstrækkeligt med sollys ikke kunne nå fartøjets solpaneler. Derfor løb Philae tør for strøm efter 54 timer på kometen og er fortsat i dvale.
Indtil da får vi imidlertid stadig nyt fra 67P/Churyumov-Gerasimenko, fordi rumfartøjet Rosetta – som er den primære del af rummissionen – fortsat laver målinger, mens den flyver rundt om kometen.
Første detektion af kvælstofmolekyler
Senest har et instrument på Rosetta lavet målinger af molekylært kvælstof (nitrogen) – og det er første gang disse molekyler er blevet set på en komet, lyder det i en pressemeddelelse fra den europæiske rumfartsorganisation ESA.
Fundet er blevet lavet i oktober 2014, mens Rosetta fløj i 10 kilometers højde over kometen, og resultatet er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.
»Identifikationen af molekylært nitrogen giver vigtige begrænsninger på de betingelser, hvorunder kometen kan være blevet dannet, fordi det kræver meget lave temperaturer for at (det molekylære nitrogen, red.) kan blive fanget i isen,« siger den ledende forsker bag resulatetet, Martin Rubin, i en pressemeddelelse fra ESA.
Stoffet nitrogen er tidligere blevet set på kometer, men kun hvor det har optrådt i en form, hvor det er bundet sammen med andre stoffer såsom blåsyre eller ammoniak, skriver ESA.
