Følg den dramatiske månekamp for det danske robothold

Fem unge videnskabsfolk rejser sig fra deres stole i kontrolrummet i et måne-laboratorium i Köln.

Problemerne står i kø, og stemningen er højspændt.

Robotten GORM, som holdet fjernstyrer, burde arbejde på højtryk i det tykke lag månestøv, men alt står stille.

»Hvad gør vi nu?« spørger et af teammedlemmerne, der et kort øjeblik har forladt sin fjernstyrede robotarm.

»Vi kunne bruge vores gyldne billet,« foreslår ph.d.-studerende Anton Bjørndahl Mortensen fra Aalborg Universitet, som den seneste time har styret den blå måne-rover GORM.

»Men så mister vi en mand.«

»Det er lige meget, hvor mange vi er, hvis vi ikke kan samle mere regolit,« svarer Anton.

Nu træder Magnus Bøgh-Larsen, kandidatstuderende fra Aalborg Universitet, frem.

»Jeg gør det,« siger han.

»Jeg skal nok gå derned.«

Alle ser på hinanden et øjeblik og erklærer sig enige.

Magnus er nødt til at hoppe i sikkerhedsdragten og træde ud i månelandskabet for at redde missionen, selvom det betyder, at han ikke kan vende tilbage. 

Det lyder måske som en scene i en B-film.

Men det hele udspiller sig i virkeligheden. Ved ESA’s nye kunstige månelandskab i Köln, LUNA Facility, hvor astronauter og forskere træner til fremtidens månemissioner.

Hvis det lykkes Magnus at redde udstyret, der lige nu er i tekniske problemer, kan det delvist danske hold vinde 750.000 euro og et samarbejde med ESA.

Kampen om Månen

Videnskab.dk er inviteret med ind i kontrolrummet på ESA' månefacilitet i Köln, hvor otte udvalgte hold deltager i ESA’s Space Resources Challenge 2025.

Målet er gennem en række tests at vise, at deres robotteknologi er den bedste til at filtrere månestøv – såkaldt regolit – som kan indeholde vigtige ressourcer, der blandt andet kan omsættes til ilt.

I dag er det danske Team LuMA's tur til at vise, hvad deres teknologi kan.

Gruppen i kontrolrummet består af to medlemmer af Aalborg Universitets AAU Space Robotics, som har bygget robot-roveren GORM. Derudover er der to medlemmer fra Luxembourg Universitet, der har bygget en robotarm med skovl, som GORM graver med. Sidste mand er fra virksomheden Maana Electric, som har bygget tragtsystemet, der skal forarbejde månestøvet.

Hjemme i Danmark og Luxembourg sidder resten af teamet og følger begivenhederne.

Ideelt skal holdet indsamle 15 kilo regolit på 2,5 time. Fem af kiloene skal være af en særlig størrelse, mens større og mindre støvkorn sorteres i andre spande.

Mindre end 15 kilo giver minuspoint, ligesom der er en række andre faktorer, der kan give eller fratrække point, men som ESA holder hemmelige for deltagerne.

»Jeg har en ret god følelse omkring udfordringen. Der er nogle skarpe konkurrenter, men vi har testet GORM, så godt vi kan, og han har klaret det godt,« siger Anton.

»Det eneste, jeg kan være bekymret for, er forbindelsen. Hvis vi mister kommunikation med roveren, kan vi ikke gøre så meget. Det skete i en tidligere konkurrence. Det var konkurrencestedets skyld, men betød, at holdet mistede kontrollen over roveren.«

Fint fra start

Konkurrencen starter godt.

Robotten GORM fræser frem og tilbage i det 700 kvadratmeter store måneanlæg, skovler regolit op, dumper det i tragten og kører ud og henter mere, mens det første læs sorteres af maskinen.

»Det går fint nok. Vi skal nok lidt op i tempo, men det er en god start,« hvisker Jens Petersen Jørgensen til Videnskab.dk.

Efter tre kvarter er der indsamlet knap halvandet kilo støv, men holdet har optimeret strategien, fundet rytmen og sat tempoet op.

Indtil teknikeren fra firmaet, der har lavet tragten, begynder at komme med nogle lavmælte, frustrerede udbrud ved sin computer.

Der er noget, der ikke fungerer, som det skal.

Magnus går frem og tilbage mellem teknikeren og dem, der styrer GORM og hans arm, og taler med alle parter. Der ser ud til at være problemer med forbindelsen.

Magnus må ofre sig

Til sidst tager Magnus kontakt til teknikerne, som er de officielle repræsentanter for ESA, i lokalet.

»Forbindelsen til ‘beneficiation’ (Maanas system, red.) er røget to gange. Det er ikke vores forbindelse, for den kører fint. Det er jeres IP-adresse, den er gal med,« siger han til dem.

En af teknikerne er ikke overbevist, men efter at have hørt fra IT-afdelingen giver dommerne holdet 36 minutter ekstra tid. Det var LUNA’s system, der var skyld i forbindelsestabet.

»Det ser ud til, at tragtsystemet har sat sig fast, mens forbindelsen var væk,« konstaterer Jens og kigger hen på monitoren, hvor tragten har regolit til op over kanten.

Og det er nu, holdet beslutter at ofre Magnus og sende ham ned og forsøge at løse problemet, så støvet kan løbe ned i tragten igen.

Han får et par klap på skulderen, og så er han ude af døren, stormer ned og hopper i en sikkerhedsdragt, der beskytter mod det ultrafine støv.

Få minutter senere er han synlig på GORM's kamera, mens han kommunikerer i sit headset med teamet.

Han forsøger at stikke i støvet med en skruetrækker og banke på siden.

»Tror I, det giver minuspoint at stikke hånden derned?« spørger han.

Det mener de andre, at det vil gøre.

Han forsøger at skrue en plade af maskinen for at se på rotoren. Det hjælper en smule, og hvis kraften reduceres i maskinen, fungerer den igen. Sådan må det blive.

Magnus forlader månelandskabet og er nu helt ude af kontakt med kontrolrummet.

»Fuck it!«

GORM henter en ny skovlfuld regolit, men tragten kører så langsomt, at holdet ikke rigtig ved, hvad de skal tage sig til.

Der er under en time til, at konkurrencen er slut, og det står lysende klart, at de ikke kommer i nærheden af målet på 15 kilo.

»Fuck it, skal vi ikke bare køre ud og udforske ‘Månen’?« spørger en af deltagerne fra Luxembourg.

Efter lidt tøven går de andre med på idéen, og den let trykkede stemning bliver mere højstemt, mens Anton styrer GORM hen mod et stort krater.

Og sådan løber tiden ud for Team LuMA, der trods udfordringerne nu har en fest med GORM, der fræser rundt omkring sten og op og ned ad skrænter.

Masser af god data

Efter over tre timers kamp erklærer dommerne konkurrencen for slut.

Dørene kan endelig åbnes helt op i det efterhånden lumre lokale, og alle kan snakke frit.

»Det var jo ikke optimalt med alle de problemer, men GORM performede virkelig godt, så jeg er godt tilfreds,« konstaterer Anton.

Han forklarer også, at den sidste halve times tid faktisk var mere end bare sjov og ballade.

»Det er jo en helt enestående chance at kunne køre rundt i et månelandskab, så vi brugte tiden optimalt. Vi har indsamlet en masse god data om, hvordan systemet fungerer i regolit.«

Og selvom det kun blev til godt 3 ud af 15 kilo, ved de stadig ikke, hvordan de resterende hold har klaret sig. En af deltagerne fra Luxembourg har hørt rygter om et robot-styrt i krateret en af de andre konkurrencedage.

Det endelige resultat bliver annonceret sidst i november. Men først skal GORM hentes ind, støves af og have genopladet sit næsten tomme batteri.

»Og så skal vi have noget mad og sove,« lyder det fra Jens, der nu har været i gang ved LUNA i over 10 timer.