For snart 20 år siden blev rumfartøjet Cassini sendt afsted fra Jorden og begyndte sin rejse mod planeten Saturn.
En rejse, som gennem årene har sparket døren ind til flere nye og ukendte verdener og budt på gejsere, underjordiske have, en månelanding, fremmede atmosfærer, ringe og meget andet.
Men snart er rejsen slut. 15. september 2017 styrter Cassini ned i Saturns atmosfære med 120.000 kilometer i timen, og rumfartøjet vil smelte og blive ødelagt på samme måde som en meteor, der styrter ned i Jordens atmosfære.
»Det skærer mig lidt i hjertet at tænke på, for det har været en fantastisk rumsonde. Jeg kan nok ikke lade være med at knibe en tåre,« siger den danske rumforsker Kjartan Kinch, som har fulgt med i Cassinis årelange opdagelsesrejse.
\ Historien kort
- Cassinis sidste levetid skal lære os nyt om Saturns atmosfære og smukke ringsystem
- Seneste nyt er, at Cassinis data tyder på, at ringene måske er relativt unge.
- Dansk forsker giver sit bud på de vigtigste opdagelser, som Cassini har gjort.
Ryger hovedkulds ind i atmosfæren
Den dristige afslutning på Cassinis 20 år lange liv i rummet er designet sådan, at forskerne kommer til at vride mest mulig viden ud af missionens sidste dage. Cassini tager de hidtil første prøver af Saturns atmosfære, og prøveindsamlingen vil fortsætte næsten indtil rumsondens sidste åndedrag.
»Vi kommer til at sende data, næsten i realtid, mens vi ryger hovedkulds ind i atmosfæren. Det er virkelig en begivenhed, som er den første af sin art ved Saturn,« siger Linda Spilker, projektforsker for Cassini ved Jet Propulsion Laboratory i Californien, USA, i en pressemeddelelse fra det amerikanske rumfartsagentur NASA.
Seneste data fra Cassini tyder på, at de berømte ringe omkring Saturn måske er relativt unge og dermed skabt på et langt senere tidspunkt end vores Solsystem.
»Vi hælder mod, at ringene måske er omkring 100 millioner år gamle eller deromkring, hvilket er temmelig ungt i forhold til Solsystemet,« siger Linda Spilker til BBC.
Hun understreger dog, at der endnu kun er tale om en tidlig tolkning af Cassinis seneste data, og at der således er usikkerhed om ringenes alder.
Vil ikke forurene måner
Cassini begyndte sin ’store finale’ i april i år og har siden lavet en række dristige dyk ind gennem Saturns ringe. Rumfartøjet er dykket helt ind i det smalle mellemrum mellem Saturns inderste ring, kaldet D-ringen, og Saturns øvre atmosfære.
I dette område er risikoen for et alvorligt uheld så stor, at det først er ved afslutningen af missionen, at forskerne har turdet vove forsøget.
Det kan måske virke mærkeligt, at forskerne ikke bare lader Cassini fortsætte med at indsamle data så længe som muligt, men i stedet afslutter Cassinis liv med et brag.
Den destruktive slutning skyldes, at rumfartøjet simpelthen er ved at løbe tør for brændstof. Hvis det sker, vil man ikke længere kunne styre Cassini, og ifølge NASA ønsker man blandt andet at undgå, at rumfartøjet styrter ned – og forurener – eksempelvis Saturns måne Enceladus, som potentielt set kan huse mikrobielt liv.
\ Cassini
Den ubemandede rummission Cassini-Huygens blev sendt afsted fra Jorden i 1997 og ankom til Saturn i 2004.
Rumfartøjet Cassini var det fjerde rumfartøj i historien, som besøgte Saturn, og det hidtil første rumfartøj, som gik i kredsløb om planeten.
Cassini medbragte også landingsmodulet Huygens, som i januar 2005 landede på Saturns største måne Titan.
Cassini-Huygens-missionen er et samarbejde mellem det amerikanske rumagentur NASA, det europæiske rumagentur ESA og det italienske rumagentur ISA.
Kilde: NASA
'Et gribende øjeblik'
»Slutningen af Cassinis mission vil være et gribende øjeblik, men en passende og meget nødvendig afslutning på en forbløffende rejse,« udtaler Earl Maize, Cassini-projektleder ved NASAs Jet Propulsion Laboratory i Californien i pressemeddelelsen fra NASA.
»Ved at vi på sikker vis bortskaffer rumfartøjet i Saturns atmosfære, undgår vi enhver mulighed for, at Cassini kunne påvirke en af Saturns måner, og vi holder dem uberørte for fremtidig udforskning,« tilføjer han.
Netop udforskningen af Saturns måner, har budt på nogle af de mest spændende opdagelser i Cassini-missionen, mener den danske rumforsker Kjartan Kinch.
Særligt når det gælder Saturns største måne, Titan, har vi fået en masse ny og spændende viden, mener han.
\ Læs mere
Landede på Titan
Cassini-rumsonden medbragte et landingsfartøj, kaldet Huygens, som landede på Titans overflade i januar 2005. Huygens nåede at lave målinger i 90 minutter efter sin landing, og målingerne viste blandt andet, at der var iskoldt på Titan – omkring minus 180 grader på landingsstedet.
»Da Huygens landede på Titan, fik vi pludselig et indblik i, hvordan overfladen så ud. Indtil da havde vi ikke set andet, end at Titan var omgivet af en tæt atmosfære,« siger Kjartan Kinch, som er lektor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
Titans atmosfære består primært af gassen metan , som også kendes fra naturgas på Jorden. Metangassen kan ifølge Kjartan Kinch blive fortættet og føre til regn på Titan – ligesom vanddamp, der fortættes i Jordens atmosfære og bliver til regnvejr.
»Det, synes jeg, er en voldsomt fascinerende opdagelse. At vi har en vejrdynamik, som på mange måder minder om vejrdynamikken på Jorden. Men der, hvor vi har sten på Jorden, er der dybfrossen is på Titan, og mens det regner med vand på Jorden, regner det med metan på Titan. Det betyder også, at der er søer af metan på overfladen af Titan,« siger Kjartan Kinch.
\ Læs mere
Gejsere og metansøer
Kjartan Kinch påpeger, at et andet højdepunkt blandt Cassini-missionens opdagelser er udforskningen af en af Saturns andre måner, kaldet Enceladus.
\ Cassinis sidste rejse
Cassini ventes at miste radiokontakten med Jorden, cirka et-to minutter efter, at den begynder at styrte ned i Saturns atmosfære den 15. september 2017.
På vej derned – inden radiokontakten mistes – vil 8 af Cassinis 12 videnskabelige instrumenter køre.
NASA håber bl.a., at et instrument (ion og neutrale massespektrometer, INMS) som tager prøver af atmosfærens sammensætning, kan føre til ny viden om, hvordan Saturn er blevet dannet og har udviklet sig.
14. September vil Cassinis andre instrumenter lave detaljerede observationer af Saturns aurora (nordlys), temperatur og de hvirvellignende strukturer på Saturns poler.
Cassinis kamera vil være slukket på den sidste dag, således at det sidste foto af Saturn tages 14. september.
Kilde: NASA.
Enceladus er en langt mindre måne end Titan, men den udmærker sig blandt andet ved, at vand sprutter ud fra planeten i store, gejseragtige stråler – læs mere her.
»Enceladus er helt klart også værd at fremhæve. Det er en lille ismåne, men man har konstateret, at der er flydende vand under noget af isen. Det kommer ud ligesom gejsere gennem sprækker i isen. Gejserne og havet under isen er med til at vise, at der måske kan være gode betingelser for mikrobielt liv på Enceladus,« siger Kjartan Kinch.
Den sidste store landvinding, som Kjartan Kinch vil fremhæve ved Cassinimissionen, er udforskningen af Saturns mest berømte varemærke – ringene.
Mere udforskning af Saturn
Saturn har Solsystemets største system af ringe omkring sig, og ringene danner tilsammen en tynd skive af små is- og stenklumper. Tyngdekraften fra Saturn men også de enkelte klumpers tyngdepåvirkning af hinanden, betyder, at ringene har en kompliceret og gådefuld dynamik, forklarer Kjartan Kinch.
»Cassini har givet os mulighed for at studere ringsystemet i meget høj detalje. Den slags skiver af ting, som roterer omkring noget (i dette tilfælde Saturn, red.) kender vi fra mange andre steder i astronomien. Engang har vores solsystem også været en skive af støv, som roterede. Så ved at studere Saturns ringe kan vi ikke bare lære noget om Saturns ringe, men mere generelt om dynamikken i en roterende disk,« siger Kjartan Kinch.
Han håber, at vi i fremtiden vil sende flere missioner ud til Saturn, blandt andet for at teste om der er hold i teorien om, at Saturns måner potentielt set kan huse mikrobielt liv.
