Stemningen var højspændt i auditoriet onsdag formiddag, før astronauter fra Den Internationale Rumstation (ISS) slap Aarhus Universitets allerførste satellit Delphini-1 løs i rummet.
Klokken 13 lettede nervøsiteten.
»Alle brød ud i klapsalver og jubel. Der var øjeblikkelig lettelse og glæde, da satellitten blev sendt afsted. Det var et historisk øjeblik for Aarhus Universitet,« siger Hans Kjeldsen, der er professor på Institut for Fysik og Astronomi på universitetet.
»Der er ovenikøbet nogle, der siger, at de kneb en tåre, fordi de vidste, hvor meget vi har arbejdet på det her,« fortsætter han.
\ Om Delphini-1
Delphini-1 er en lille satellit på 10 x 10 x 10 centimeter. Den vejer godt et kilo.
Satellitten er bygget på et aluminiumsskelet med plads til ‘hylder, hvor de elektroniske dele er monteret.
Udvendigt er den beklædt med solpaneler, som giver energi. Om bord er blandt andet strømforsyning, computer og radio til styring.
Alt gik godt
Nanosatellitten Delphini-1 er den første satellit, der er samlet af studerende på Aarhus Universitet og nu sendt i kredsløb om Jorden. Læs mere om projektet i artiklen Studerende bygger Aarhus’ første satellit.
I december sidste år blev satellitten sendt med en raket op til ISS . Siden har den befundet sig på rumstationen.
For en uges tid siden fik Aarhus Universitet besked om, at astronauterne på ISS var parate til at sende Delphini-1 ud i kredsløb om Jorden. Siden har universitetet gjort klar til at følge NASA’s livestream af udsendelsen fra universitetets auditorium.
Alt gik som det skulle:
»Det tog ti sekunder, fra satellitten blev sendt afsted fra ISS. Så var den væk i rummet. Næste skridt er, at vi skal prøve at få kontakt til den. Fra nu af er det vores opgave at styre satellitten og bestemme, hvad den skal,« siger Hans Kjeldsen.
Kontakt gør successen fuldendt
Hans Kjeldsen, hans kollegaer og studerende har fået bygget et kontrolrum, og de har monteret en antenne på taget af den universitetsbygning, det befinder sig i. Antennen skal sende og modtage beskeder fra Delphini-1.
»Vi kan først komme i kontakt med satellitten senere i dag, for i øjeblikket befinder den sig et sted, hvor vi ikke kan kommunikere med den. Det bliver spændende at finde ud af, om det hele virker, som det skal. Succesen er først fuldendt, når vi har kontakt,« siger Hans Kjeldsen.
Satellitten kredser omkring Jorden i 400 kilometers højde, hvilket ikke er særligt højt for en satellit. Den relativt lave højde betyder, at Delphini-1 for det meste befinder sig under horisonten. Det er årsagen til, at forskerne og de studerende kun 10 minutter hvert 80. minut kan få kontakt til den fra den danske landjord.
På Delphini-1 sidder et lille kamera på størrelse med dem, der er i mobiltelefoner, men med en større linse.
De studerende fra Aarhus Universitet kan give satellitten besked på at tage billeder af bestemte steder på Jorden eller i verdensrummet.
»Vi kan ikke konkurrere med store teleskoper som Hubble-teleskopet, men det er heller ikke formålet. Meningen med det her projekt er ikke, at vi skal lave stor grundforskning,« siger Hans Kjeldsen.
\ Læs mere
Flere satellitter er på vej
Formålet med Delphini-1 er at få data og billedmateriale, som studerende kan bruge i deres projekter, blandt andet om geologi, ingeniørvidenskab og astrofysik. Derudover fungerer Delphini-1 som en slags testsatellit for fremtidige projekter på Aarhus Universitet.
»Planen er, at vi med tiden skal sende adskillige satellitter op. Den første her er en test. Det er dumt at sende flere satellitter op, før vi ved, om vi overhovedet kan styre en rummission og kommunikere med den,« siger Hans Kjeldsen.
Delphini-1 kommer til at kredse omkring Jorden i et års tid. Derefter falder den ned af sig selv på grund af luftmodstand, som medfører, at satellitten langsomt taber højde.
Samarbejdet omkring brugen af Den Internationale Rumstation ISS kom i stand i forbindelse med den danske astronaut Andreas Mogensens rejse i rummet. Læs om den danske astronauts rumrejse i artiklen Andreas Mogensens rumrejse – dag for dag.
Følg med: Artiklen opdateres, når vi ved, om det lykkes at få kontakt til Delphini-1 fra Aarhus Universitet.
Opdatering 1. februar 2019, kl. 09.40: Forskere og studerende har fire gange forsøgt at få kontakt til Delphini-1 fra kl. 18.00 i går, men det er endnu ikke lykkedes, meddeler Hans Kjeldsen:
»Vi havde naturligvis håbet på at få kontakt i går, men der kan være flere årssager til, at vi endnu ikke har hørt fra Delphini-1. For det første har vi endnu ikke den præcise bane for satellitten,« skriver Hans Kjeldsen i en mail til Videnskab.dk.
»Vi venter nu på at få en præcis bane for Delphini-1, når satellitten bliver detekteret af de internationale overvågningssystemer. Vi regner med i dag at få den præcise bane, så vi kan dreje vores antenne direkte mod det sted på himlen, hvor satellitten befinder sig, så vi kan følge den,« fortsætter han.
