I Solsystemet kredser alle planeterne rundt om Solen i stort set samme plan, og de kredser rundt i samme retning, som Solen roterer om sig selv. På den måde er Solsystemet ganske velordnet, men sådan forholder det sig ikke for alle stjernesystemer i galaksen.
Observationer af andre stjerner viser, at stjerner kan kredse om hinanden i baner, der ikke passer med den måde, de roterer om sig selv på. Planeter kan også kredse om stjerner på overraskende måder.
Det vil forskere fra Aarhus Universitet gerne undersøge nærmere, og en Sapere Aude-bevilling fra Det Frie Forskningsråd har givet dem muligheden. Bevillingen er givet til lektor Simon Albrecht fra Stellar Astrophysics Centre ved universitetets Institut for Fysik og Astronomi, og han vil nu samle en lille gruppe, som skal forske i stjernesystemer.
»Vi vil fokusere på dannelsen og udviklingen af stjerner og planeter - specielt forholdet mellem rotationsakser og kredsløbsretninger,« fortæller Simon Albrecht.
Adskillige exoplaneter kredser i 'mærkelige' baner
Da de første exoplaneter - planeter uden for vores eget solsystem - blev opdaget, regnede astronomerne egentlig med, at de kredsede rundt om deres stjerner på omtrent samme måde, som Solsystemets planeter kredser om Solen.
En stjerne og tilhørende planeter dannes, når en stor sky af gas og støv falder sammen til en skive. I den proces begynder hele systemet at rotere. Det sker, fordi fordelingen af masse ikke er helt jævn fra starten.
\ Fakta
Simon Heiner Albrecht har modtaget 5.444.484 kroner fra Det Frie Forskningsråd til forskningsprojektet 'Spin-Orbit Alignment in Binary Star Systems'. Målet med Det Frie Forskningsråds Sapere Aude-bevillinger er at give karrieremuligheder for yngre forskere og sikre dansk forskning i verdensklasse. De latinske ord sapere aude kan oversættes til ’vov at vide’.
Rotationen overføres til stjernen og planeterne, og derfor ville det umiddelbart være mest naturligt, hvis stjernen og planeterne roterer samme vej rundt.
Men det er ikke altid tilfældet. Siden 2008 er der fundet adskillige exoplaneter, der kredser rundt i baner, der ikke er i samme plan som stjernens ækvator.
Hvordan opstår skæve stjernesystemer?
»Vi regnede med, at rotationsplanet var som kredsløbsplanet - det var helt uventet, at det ikke var tilfældet,« siger Simon Albrecht.
Han har selv været med til at identificere en del af de overraskende stjernesystemer, og det har også vist sig, at rotationsakserne for de to stjerner i et dobbeltstjernesystem ikke altid er parallelle.
Omkring halvdelen af alle stjerner tilhører dobbeltstjernesystemer.
Nu vil forskerne forsøge at bruge teleskoper i rummet og på landjorden til finde flere systemer, der så at sige ikke overholder spillereglerne. De vil gerne vide, hvor udbredte sådanne stjernesystemer er, og de vil prøve at finde ud af, hvordan de kan være dannet og har udviklet sig.
Fremmed stjerne kan påvirke planeterne
Det er muligt, at dannelsen af stjerner og planeter er en langt mere kaotisk proces, end astronomerne forestillede sig.
Det kan også være, at en forbipasserende stjerne kan påvirke planeternes bane og få dem til at kredse rundt på en ny måde.
Astronomerne ved det simpelthen ikke endnu, og de er heller ikke sikre på, om et velordnet stjernesystem som Solsystemet er reglen eller undtagelsen.
Den viden er vigtig i forhold til at anslå, hvor mange af universets planeter, der kan tænkes at være som Jorden.
Med Sapere Aude-bevillingen på 5,4 millioner kroner har Simon Albrecht penge til en postdoc og en ph.d.-studerende, der kan hjælpe ham med at løse stjernesystemernes gåder, og der er også råd til at deltage i udenlandske konferencer om emnet i de kommende år.
