KORT NYT FRA UDLANDET:
En forsker fra Washington State University har undersøgt, om det såkaldte ‘Exploding head syndrom’ er en reel lidelse. Og det er han kommet frem til, at det er. Det skriver forskning.no.
Lidelsen medfører, at man får oplevelsen af, at ens hoved eksploderer i et kæmpe brag, når man er ved at falde i søvn eller er i færd med at sove.
Forskeren bag studiet, Brian Sharpless, har undersøgt forskningslitteraturen, og konkluderer på baggrund af undersøgelsen, at lidelsen findes, og at vi bør undersøge fænomenet nærmere.
»Fænomenet kan skyldes, at kroppen ikke lukker ned for søvn på en ordentlig måde. I stedet for at lukke ned bliver nogle neuroner fejlagtigt aktiveret, og det giver oplevelsen af et brag,« siger Brian Sharpless til forskning.no
Studiet bliver publiceret i tidsskriftet Sleep Medicine Reviews.
Læs også:
For lidt søvn kan give unge depression
Dårlig søvn får din hud til at ældes hurtigere
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aa