KORT NYT FRA DANMARK:
For 4.800 år siden, kom det indoeuropæiske folk til Danmark fra de ukrainske stepper.
Med sig havde de ny teknologi som vognen og hjulet.
Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse
Det har arkæologen, Ph.D. Rune Iversen og postdoc, Ph.D. Guus Kroonen, sprogforsker ved Københavns Universitet, fundet frem til i en ny afhandling.
Forskerne har beskrevet studiet i tidsskriftet Arkæologisk Forum.
»De arkæologiske levn fortæller os, at der mellem 2.800 og 2.600 f.Kr. eksisterede flere forskellige kulturer side om side i det, vi i dag kalder Danmark,« fortæller Rune Iversen
De fleste sprogforskere mener, at ordene ’hjul’, ’vogn’, ’hest’, ’får’ og ‘uld’ kommer fra det urindoeuropæiske sprog, som den såkaldte Yamnaya-kultur bragte med sig fra de ukrainske stepper.
Kulturen og sproget spredte sig over Europa, og ligger til grunde for de fleste europæiske sprog, vi i dag kender.
Til gengæld lærte vi dem om jagt og landbrug.
Nogle af de ord vi i dag bruger, som ’rejer’, ’bønner’, ’roer’ og andre landbrugsrelaterede ting, stammer nemlig ikke fra det indoeuropæiske sprog.
»Der er et ensartet lag af ord i de europæiske sprog, blandt andet i sprog som dansk, engelsk og tysk, som skiller sig markant ud, fordi de ikke har gennemgået de samme lydændringer gennem historien, som alle de indoeuropæiske ord har. Det viser, at de er kommet ind i sproget, efter det havde spredt sig fra stepperne til deres nye taleområder i Europa,« fortæller Guun Kroonen.
Der er sket en ensidig påvirkining mellem de to kulturer, skriver Københavs Universitet i pressemeddelelsen.
Artiklen afventer at blive publiceret i American Journal of Archaeology under titlen ‘Talking Neolithic: Linguistic and Archaeological Perspectives on how Indo-European was Implemented in Southern Scandinavia’
Læs også:
Danske forskere omskriver historien: Europæerne blev født i bronzealderen
Kom vores sprog til Europa via en masseindvandring for 4.500 år siden?
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
agr